Dato: 24-04-2015 | Videnblad nr. 09.09-31 Emne: Friluftsliv

Tilsyn ved installationer i træer

Bygning af klatrebaner, træhuse og andre installationer i træer stiller ikke kun krav til sikkerhed i forhold til selve konstruktionen. Også de træer, som bærer det hele, bør inspiceres før de anvendes, samt løbende i hele anlæggets levetid.

Klatrebane mellem to træer
Højt oppe mellem stammerne kæmper holdet for at nå til tops. Der er styr på wirer, klemrisiko, klatreteknik osv. I dette tilfælde er der også styr på om træerne er sikre, men det gælder ikke alle anlæg. Foto: Simon Skov
Støttewire i gren
Ophængning af støttewire i en gren, som er klemt op imod en anden gren og formentlig dårlig tilvokset, er ikke en god ide. Der er høj risiko for, at grenen flækker af. Foto: Iben M. Thomsen

Installationer i træer er i mange tilfælde udformet, så de medfører mekaniske skader på træerne (se Viden­blad 9.9-30). Allerede inden man vælger at opsætte abebaner, træhuse eller andre anlæg, bør træerne gennemgås for at sikre, at de er egnede til formålet. Efter opsættelsen bør træerne tilses løbende.

Hos en anlægsejer, der for nyligt ønskede både en teknisk og en biologisk gennemgang af sin bane, blev tingene snakket godt igennem. En legepladsinspektør med erfaring for high-rope-anlæg stod for det tekniske tilsyn, mens en træekspert fra IGN stod for at vurdere træernes styrke og sundhed. Her gengives et par hovedpointer.

Stabile træer

Det er naturligvis afgørende, at der ikke kan findes vednedbrydende svampe på de træer, der anvendes til banen. At finde og vurdere svampeangreb er en disciplin for sig og skal ikke uddybes her, men det er oplagt, at anlægsejere skal udnytte den daglige gang på banen til at opdage eventuelle frugtlegemer. Læs mere i Videnblad 8.7-33 til 8.7-37.

For at kunne tilse træerne, og især træernes basis, er det nødvendigt, at de er fritstående og ikke skjult fx bag buske eller brænde. Også i toppen af træerne er det vigtigt at kunne tilse barken. Derfor er brede aflastningsbånd fx af gummi ikke er egnede til permanente anlæg. Grenvinkler, især de spidse, skal efterses grundigt for revner. Derfor må barken ikke være dækket. Spidse vinkler og indgroet bark bør også være i fokus, når tvegerne skal undersøges.

Flækket tvege (todelt stamme)
Spidse grenvinkler eller tveger er svage strukturer, som man ikke må stole på ved ophæng af anlæg. Her ses en flækket tvege med indvokset bark, hvilket er typisk for tvegesamlinger. Spidse grenvinkler eller tveger er svage strukturer, som man ikke må stole på ved ophæng af anlæg. Her ses en flækket tvege med indvokset bark, hvilket er typisk for tvegesamlinger. Foto: Simon Skov

Generelt er tveger ustabile, og man skal derfor ikke stole på stor trækstyrke vinkelret på en spids tvegesamling. Sådanne forhold skal man være opmærksom på allerede ved opsætningen af anlægget.

Remme om træ som forankring for telt
Midlertidig brug af et træ som anker for et stort telt. Det er vigtigt, at trækket fordeles over et stort areal af barken. De brede remme er gode til opgaven. Det er afgørende for træets stabilitet om der er vednedbrydende svampe i træets rødder eller basis. Foto: Simon Skov

Ejeren er ansvarlig for sikkerheden

Også træer, der ikke bruges direkte til banen, bør tilses. Når man leder brugere ind gennem skoven ad fastlagte ruter og opfordrer til ophold ved de forskellige installationer, så er man ansvarlig for brugernes sikkerhed. Det omfatter også tilsyn med træer, der kan vælte ind i ”aktivitetszonen”. Tilsynet skal udføres efter god faglig praksis og med en hyppighed, der afstemmes efter antallet af besøgende og længden af opholdet.

Hvis man ikke selv har de fornødne kompetencer, så bør man aftale en tilsynsordning med en kvalificeret ”træekspert”. Identifikationen af træerne klares nemt med nummerering, så billeder og kommentarer kan knyttes til det individuelle træ i en tilsynslog. Loggen opdateres fx årligt og gerne af den samme person, så træernes udvikling kan følges.

Eksempler på skader fra træinstallationer
Til venstre:Inden der blev installeret et træhus i denne gamle bøg, blev træet tilset og vurderet ud fra bl.a. kronens tilstand. Der var især fokus på en eventuel forekomst af kæmpeporesvamp i rødder, men der er ikke fundet frugt­legemer hverken før eller efter bygning af træhus. Ejeren er instrueret om at holde øje med rodzonen i sensommeren efter nedbør, samt udvikling af kronesymptomer. Midt: De fleste forældre, som tiltror deres børns liv og lemmer til abebaner, har ikke mulighed for at vurdere, om træerne er sikre støttepæle. Det er skovejerens ansvar at holde øje med træernes tilstand, se foto til højre. Dette gælder både før installationen udføres og løbende i hele banens levetid. Til højre: Slimflåd ved basis af træet. Der kan være mange årsager til dette, men en af dem er angreb af vednedbrydende svampe som fx kulsvamp. Derfor bør dette træ tilses to gange årligt, nemlig hvert forår i april-maj, når svampen ukønnede sporepuder dukker op (se Videnblad 8.7-8 og 8.7-37), samt om efteråret (september-oktober), hvor man også kan opdage andre potentielle svampe. Fotos: Iben M. Thomsen

Videnblad nr.: 09.09-31
Forfattere: Simon Skov og Iben M. Thomsen