Dato: 02-03-2008 | Videnblad nr. 09.09-16 Emne: Friluftsliv

Nye produkter fra skovene: Kørsel med slædehunde

Dette Videnblad er et af en serie, der skal inspirere skovejere til at overveje muligheder for nye indtægtskilder med udgangspunkt i den store rekreative værdi, skovene udgør for danskerne og turister i Danmark. Her sætter vi fokus på en lille gruppe af brugere med et særligt behov.

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Kørsel med hunde er en forholdsvis lille rekreativ aktivitet i Danmark. Alligevel har hundekørerne svært ved at finde skove, hvor de kan træne med deres hunde. En ny undersøgelse peger imidlertid på en vis betalingsvillighed blandt hunde-kørerne, som kunne åbne for, at privatskovene også vil lægge skov til aktiviteten.

Kørsel med hunde er en vinteraktivitet, der starter i september-oktober, når temperaturen falder til 10-15 °C og stopper i marts-april, når temperaturen igen stiger til over de 10-15 °C. Dette skyldes hensynet til hundene, der pga. deres pels og arbejdsindsats ellers vil overophede. Af mangel på sne køres der i Danmark hovedsageligt med vogn. Foran vognen, eller en sjælden gang slæden, spændes, som regel 2-10 hunde parvis, hvorefter der køres ture fra 3-4 km og op til 15-20 km alt efter tidspunktet på sæsonen. I starten køres der kortere ture, som gøres længere og hurtigere hen over sæsonen. Gennemsnitligt holder hundene en fart på mellem 13-20 km per time alt efter hunderace og træning.

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Foto: Janni Egestad Kristiansen

I Danmark findes der fire hunde-klubber, som helt eller delvist beskæftiger sig med kørsel: Dansk Siberian Husky Klub, Spidshundeklubben, Samojedhundeklubben og Trækhundeklubben. Hvor den sidstnævnte klub udelukkende beskæftiger sig med kørsel med især blandingshunde, er de tre førstnævnte racehundeklubber, hvor kørsel er én aktivitet blandt andre, fx udstilling og lydighedstræning. Hver klub arrangerer i løbet af sæsonen 5-7 løb, fordelt på statsskove i hhv. Jylland og Sjælland, hvor der i gennemsnit kommer 15-25 hundekørere. På landsplan findes der omkring 100 organiserede hunde-kørere, men formentlig findes der flere, som lufter en eller flere hunde ved at køre med dem, enten på cykel eller vha. en vogn.

Positiv betalingsvilje

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Såvel uorganiseret som organiseret falder kørsel med hunde udenfor reglerne i Naturbeskyttelsesloven, og hundekørerne skal derfor søge om tilladelse til at køre i skoven, både til den daglige træning og til løb. Dette giver skoven mulighed for at styre, hvor og hvornår kørsel med hunde kan finde sted i skoven. Blandt hundekørerne, der indgik i specialet, var der en villighed til at betale for brugen af skoven, på ridekortlignende betingelser. Dette vil samtidig lette administrationen fra skovens side, hvis der kan laves en standardkontrakt for regler og betaling, som tilsendes elektronisk via nettet. Den første kontrakt bør dog fremkomme på baggrund af en samtale med hundekøreren, for at få forståelse for hinandens gensidige behov og klarhed over aftalen.

Hundekørernes behov kan klares af de fleste skove: En parkeringsplads, hvor det er muligt at holde med en stor bil eller en bil med anhænger, et netværk af skovveje eller større skovstier (jo mere varieret jo bedre), der tilsammen giver mulighed for en 15-20 km rute og mulighed for at køre i weekenden og efter mørkets frembrud på hverdage. Hundekørere er som de fleste andre, og skal udøve deres hobby efter almindelig arbejds-tid. Dette betyder, at det om vinteren kan være meget vanskeligt at nå at træne inden solnedgang, som er gældende »lukketid« for såvel stats- som privatskove. Dette ville kunne afhjælpes ved 2-3 aftener om ugen, hvor man lader dem køre til fx kl. 19 eller 20, mod at have lys på vognen, som foreskrevet i Færdselsloven for køre-tøjer.

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Foto: Janni Egestad Kristiansen

Undersøgelser og erfaringer fra hhv. DMU, hundekørere og skove, hvor der er kørsel med hunde, giver samstemmende udtryk for, at aktiviteten ikke påvirker vildtet, i og med at det er en aktivitet, der holder sig til skovveje og større skovstier,og hundene til enhver tid er i snor. På parkeringspladsen står hundene i såkaldt ‘stake out’, indtil de bliver spændt for vog-nen, og bagefter kommer de igen på ‘stake out’ eller bliver puttet direkte i bilen eller traileren. Dette betyder også, at der ikke slides på hverken vegetation eller jordbund inde i bevoksningen.

Af hensyn til andre brugere af skoven, bør hundekørerne køre med nummervest, og en ringlende klokke på enten vognen eller en af hundene. Klokken gør at andre brugere i skoven kan høre ekvipagen, der ellers er tæt på at være lydløs, og nummer-vesten øger selvjustitsen blandt hundekørerne, og gør det nemmere for andre at klage over en bestemt hundekører i og med, at de er til at identificere.

Ligeledes af hensyn til andre brugere af skoven, bør der ved indgangen til skoven informeres om, at der køres med hunde, og er der udpeget en rute, bør det fremgå af informationen, hvilke stier og til hvilke tidspunkter, der må køres med hund.

Indtjeningen på den enkelte hunde-kører vil formentlig svare til hvad, der kan tjenes på en rytter, men i forbindelse med afholdelse af firmaarrangementer eller team buildings-arrangementer vil kørsel med hunde være en mulig aktivitet, hvis der kan opnås samarbejde og kontakt med hundekørere, enten via klubberne eller »egne« hundekørere i skoven.

Projektet om kørsel med hunde er udført som et specialeprojekt under vejledning af Berit C. Kaae, ved Skov & Landskab, Københavns Universitet.



Videnblad nr.: 09.09-16
Forfatter: Janni Egestad Kristiansen