Nye produkter fra skovene: Sæsonmarkeder

Årets gang er tydelig i naturen og derfor har skov- og naturejendomme, og mere generelt jordbrugsejendomme, en naturlig fordel som udbydere af sæsonrelaterede markeder som påskemarkeder, midsommermarkeder, høstmarkeder og julemarkeder. Det sidste er det mest udbredte, men voksende velstand og fritid øger grundlaget for også at tiltrække betydelige menneskemængder til andre sæsonmarkeder og begivenheder.

Det klassiske julemarked

Det typiske julemarked er bygget op med skovens driftsbygninger som ramme eller ude i skoven. Julemarkedet er oftest baseret på salg af skovens egne produkter som juletræer og pyntegrønt. Nogle steder tilrettelægges det, så kunderne får en ekstra oplevelse ud at udvælge og fælde familiens juletræ. Men grundlæggende er der fokus på ejendommens produkter, typisk kombineret med fx salg af gløgg og æbleskiver og lignende let traktement. Der går en del mandtimer til denne slags arrangementer, og er skovejerens eneste indtægtskilde salget af skovens produkter, så skal der sælges mange juletræer til forhøjet pris, hvis bundlinien i julemarkedet skal konkurrere med det effektive eksportsalg. Men der er andre muligheder for at forbedre bundlinien.

Sæsonmarked med stande til erhvervsdrivende

Alle sæsoner har sine charmer og produkter – og de færreste af disse sæsonprodukter produceres på den enkelte ejendom. Men skovejendomme har ofte unikke rammer som i sig selv er et aktiv og danner grundlaget for at trække måske et par tusinde gæster til et i øvrigt velplanlagt marked. Denne evne kan udnyttes som et produkt i sig selv, fordi mange mindre erhvervsdrivende vil have interesse i at leje en stand ved markedet, hvor de kan markedsføre deres produkter. Det er ikke den lokale købmand, men derimod en række af de virksomheder, der enten ikke har omsætning nok til at drive egen detailforretning, eller som simpelthen drives efter andre principper. Det kan være håndarbejdsproducenter, kunstnere, specialbryggerier med sæsonens bryg, snævre importfirmaer, specialforretninger indenfor alt detailhandel og mange andre, der ofte ikke har egen butik, eller som vurderer, at de på kort tid vil møde flere købevillige kunder ved et velbesøgt sæsonmarked end på provinsbyens kolde, stille gågade.  

Træk kunder til med virksomhedsaftaler

Markeder annonceres typisk til private fra lokalområdet eller regionen gennem lokale medier, hvor folk forventer at se den slags. Hvis markedet involverer andre erhvervsdrivende gennem fx udlejning af stand, så sørg for, at de også bidrager til markedsføringen – til fælles bedste.

Mange markeder gentages år efter år. I de tilfælde findes der gode erfaringer med opbygning og brug af adresselister og e-mail-lister, hvor de enkelte besøgende kan tilmelde sig til nyhedsmail fra et arrangement, de måske har som en fast del af familiens aktiviteter.

En anden mulighed, som kan være værd at forfølge, er at trække kunder til med virksomhedsaftaler. For eksempel kan lokale virksomheder give deres ansatte eller kunder et juletræ i julegave – som hele virksomheden så tager ud og henter samme dag. Der er eksempler på, at en enkelt virksomhedsaftale har trukket 500 gæster til et marked – oveni de normale.

Vær opmærksom på, at hvert tiltag ikke skal vurderes alene, men i samspil med de øvrige tiltag. Tid brugt på at trække virksomhedsaftaler hjem vil øge kundegrundlaget og dermed også værdien af de stande, der udlejes. Derfor kan afkastet være større end den direkte omsætningseffekt på skovens egne produkter.

Økonomiske overvejelser

Formålet med et sæsonmarked er at tiltrække en større koncentration af kunder i en koncentreret periode på ofte ganske få dage. Dermed opnås en højere omsætning og indtjening for den indsats, der lægges i salg af produkter.

De fleste markeder har fri adgang til markedet som sådan, men der findes også eksempler på markeder, der fx bygges op omkring en udstilling, hvor der faktisk opkræves betaling for adgang – typisk en beskeden enhedspris per person. Er besøgstallet stort, er dette i sig selv en indtægtskilde. 

Den lokale og regionale efterspørgsel afgør prisen på fx standene, der kan være afgørende for, om store projekter er rentable. Der er eksempler på, at stande på ca. 5x5 m udlejes til 2.000 – 3.000 kr./weekend på mere eksklusive sæsonmarkeder. På mindre eksklusive markeder i København kan en stand lejes for 750 kr. + moms for en weekend.

Et stort projekt

Vil man udnytte alle de muligheder, et sæsonmarked kan have for at øge rentabiliteten, så er der tale om et kompliceret projekt, der kræver en koncentreret administrativ indsats over en relativt kort periode. Omkostningerne er derfor afhængige af interne kompetencer og eksisterende kapacitet i virksomheden. Der er gode eksempler på ejendomme, der griber denne opgave professionelt an i fuld skala og afvikler flere sæsonmarkeder årligt med betydelig økonomisk succes. Karakteristisk for disse eksempler er, at kun en meget begrænset del af omsætning og overskud hidrører fra skovejendommens egne produkter som juletræer, grønt og træ. Betaling for adgang, kommission, standleje og andre ting dominerer værdiskabelsen.

Yderligere inspiration kan f. eks fås på Langesø skovbrug, Ryegaard og Trudshom godser, Lerchenborg og Løndal.

Videnblad nr.: 09.09-21
Forfattere: Bo Jellesmark Thorsen, Jens Friis Lund, Suzanne E. Vedel og Berit Kaae