Lodsejernes erfaringer med færdsel langs danske vandløb

Figur 1. Geografisk fordeling af undersøgelsens 359 svarpersoner.

Af planerne for Grøn Vækst fremgår det, at der skal skabes mere og bedre tilgængelig natur. Bl.a. skal der etableres "ca. 50.000 ha sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner", og der skal gøres en indsats for en "styrket formidling og lettere adgang til naturen" (Regeringen 16. juni 2009).

Det skal bemærkes, at Naturbeskyttelsesloven for nærværende ikke umiddelbart giver befolkningen ret til adgang langs vandløb i det åbne land – heller ikke på de nuværende 2 m dyrkningsfrie bræmmer. Det er dog i princippet tilladt at færdes frit med kano og kajak på de danske vandløb. I februar 2012 har regeringen fremsat forslag til ændring af randzoneloven, så der gives mulighed for færdsel og ophold i de dyrkningsfrie randzoner.

Indsamling af viden

Skov & Landskab har gennemført et projekt med det formål at videregive lodsejernes/bredejernes egne svar på en række spørgsmål i relation til den rekreative udnyttelse af vandløbsbræmmer. Af praktiske årsager har det ikke været muligt at undersøge samtlige vandløb. Det har derfor været nødvendigt at udvælge stikprøver. Disse stikprøver er udvalgt, så resultaterne er dækkende for de vandløb, hvor der kan forventes lettest adgang, mest færdsel, og dermed formodentlig flest oplevede gener og samarbejdsrelationer. Resultaterne kan således siges at afspejle et "maksimums-resultat", hvilket man skal have for øje, når resultaterne tolkes og anvendes.

Udvælgelsen af vandløb/interviewpersoner er sket ud fra en række kriterier, som har til formål at sikre en tilfældig fordeling af lodsejere med jord ned til et vandløb af en vis størrelse og med en vis bynærhed: 2. og 3. ordens vandløb – dvs. vandløb bredere end 2 m – der krydses af en større vej, beliggende højest 5 km fra et bysamfund med en udstrækning på mindst 100 ha. Den gennemførte udvalgsprocedure resulterer i et udvalg af vandløb, hvor man med en vis sandsynlighed kan forvente færdsel af andre personer end lodsejeren selv.

Resultaterne er baseret på en landsdækkende, postomdelt, spørgeskemaundersøgelse blandt disse lodsejere. Undersøgelsen blev gennemført i sommeren 2010. 359 lodsejere/bredejere svarede, hvilket er en svarprocent på 66,2% repræsenterende 362 km vandløb. Svarpersonernes geografiske fordeling fremgår af kortet i figur 1.

Oplevede gener af fremmedes færdsel

Lodsejernes oplevelse af graden af forskellige gener som følge af rekreativ færdsel er undersøgt på baggrund af flg. spørgsmål: "I hvor høj grad har du oplevet følgende gener af fremmedes færdsel langs vandløbet i de sidste 5 år?" Som det fremgår af figur 2 er de undersøgte lodsejeres tre væsentligste gener – i et eller andet omfang fra meget høj grad til lille grad: Løse hunde, skræmning af vildtet samt affald (35-40%). Derefter følger i mindre omfang: hærværk, slid på naturen, nedtrampning af afgrøder og støj (16-22%). Det kan bemærkes, at for samtlige nævnte gener, er andelen af lodsejere der svarer "slet ikke" større (47-71%) end den andel, der angiver gener i et eller andet omfang.

Ovenstående bedømmelse af en række gener giver ikke mulighed for klart at indikere hvilken gene, der opleves som den største. Derfor blev spørgsmålet fulgt op af et tillægsspørgsmål om dette. Her fremstår løse hunde og affald som de to største gener (16%) efterfulgt af skræmning af vildtet med 10% og hærværk med 5%. De øvrige gener vurderes i betydeligt mindre omfang som værende de største. Også her skal det bemærkes, at der er en overvægt af lodsejere (44%), der angiver "ingen gener" som svar på spørgsmålet om den største gene.

Omkostninger ved fremmedes færdsel

Lodejerne blev også bedt om at angive, hvorvidt de havde haft reelle omkostninger inden for de sidste 5 år som følge af fremmedes færdsel – samt om at give et skøn over tabet i kr. og angive typen af udgift. Det viser sig, at hovedparten (91%) ikke har haft egentlige omkostninger som følge af rekreativ færdsel langs deres vandløb, mens 9% har haft konkrete udgifter. 17 svarpersoner (ud af 30 der har angivet at have haft reelle omkostninger) har givet et skøn over tabet i kr. De fleste af disse angiver omkostninger omkring 5-10.000 kr. Udgifterne er hovedsageligt knyttet til affald/oprydning samt hærværk, mens nedsat fiske-/jagtleje og udgifter som følge af ødelagte afgrøder eller nedsat høstudbytte forekommer noget sjældnere.

Figur 2. Lodsejernes oplevelse af en række gener som følge af fremmedes færdsel langs vandløb i de seneste 5 år

Samarbejde om færdsel langs vandløb

Hovedparten (2/3) har ikke samarbejdet med andre i forbindelse med færdsel langs vandløb. Det er hovedsageligt lystfiskerforeninger, kommunen (og de tidligere amter), samt naboer og lokale beboere, der er blevet samarbejdet med (7-13% af tilfældene). For at få indsigt i hvilke partnere der har været vigtigst for lodsejerne blev der stillet et tillægsspørgsmål om hvilken partner "... har været vigtigst for dig?" Det er ikke uventet de samme samarbejdspartnere, der går igen, når der spørges til hvem, der har været vigtigst. Det er dog tydeligt, at den lokale dimension vægtes højt af lodsejerne, idet hovedparten (23%) nævner naboer og lokale beboere som den vigtigste samarbejdspartner, efterfulgt af lystfiskerforening (18%), kommunen (12%) og de tidligere amter (5%).

Ét er at få kendskab til hvilke partnere man konkret har samarbejdet med. Noget andet er at få indsigt i omfanget af henvendelser – og fra hvem – i relation til færdsel langs vandløb. Knap 20% svarede ja til at man i løbet af de sidste 5 år var blevet kontaktet af nogle af de nævnte samarbejdspartnere, hvor to skiller sig ud: Lystfiskerforeninger og kommunen, som tilsammen udgør halvdelen af samtlige henvendelser. Herefter følger naboer og lokale beboere.

Afsluttende bemærkninger

Det er værd at bemærke, at undersøgelsen alene beskæftiger sig med de konkrete muligheder for færdsel, og lodsejernes oplevelse heraf. Lodsejeres holdninger og præferencer omkring eventuelt ændrede adgangsforhold behandles således ikke. Hvad konsekvenserne af de forskellige resultater kan være, er ikke vurderet af forfatterne. Sådanne konklusioner overlades til de videre politiske afvejninger af de danske vandløbs fremtidige rekreative muligheder. Afslutningsvis skal det gentages, at resultaterne afspejler et mere eller mindre "maksimums-resultat", hvilket man skal have for øje når resultaterne tolkes og anvendes. Se evt. Arbejdsrapport nr. 142 eller Videnblad 9.9-25 for flere resultater fra undersøgelsen.

Støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet

Kilder

Jensen, F.S. og Caspersen, O.H. (2011): Færdsel langs danske vandløb. En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142-2011, Skov & Landskab, Københavns Universitet, 42 s.
Regeringen (16. juni 2009): Aftale om Grøn Vækst. 18 s.

Videnblad nr.: 09.09-24
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen og Ole Hjorth Caspersen