Hvem går ikke så tit tur i skoven?

Skovene har en stor attraktionsværdi. Knap ni ud af ti kommer nu i skoven mindst én gang om året. Når der ses nærmere på de enkelte befolkningsgrupper, viser det sig, at unge (især unge mænd i alderen 16-20 år) og personer med indvandrerbaggrund hører til de grupper i samfundet, hvor der er flest, som ikke kommer i skoven i løbet af et år.

Graf over svar på seneste skovtur — Figur 1. "Hvornår var De sidst en tur i skoven?". Svarpersonernes fordeling i 1977, 1994 og 2008. I den seneste undersøgelse var der flere som ikke havde været i skoven det seneste år.

I 2007-2008 gennemførte Skov & Landskab en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med samme metodik som de to tidligere nationale friluftslivsundersøgelser fra 1970’erne og 1990’erne (se Videnblad 9.9-26). I dette Videnblad beskrives hvor stor en andel af befolkningen, der kommer i skoven – eller ikke kommer i skoven i løbet af et år.

To beregningsmåder

Andelen af befolkningen, der ikke har været i skoven inden for det sidste år, kan beregnes ud fra spørgeskemaets spørgsmål 1 om tidsrummet siden sidste skovbesøg (figur 1). – Men hvad forstår man så ved "en tur i skoven"? For at sikre, at alle svarpersoner har det samme udgangspunkt for deres besvarelse, var følgende hjælpetekst tilføjet ved alle tre undersøgelser: "også mindre køreture eller f.eks. ganske korte gåture regnes for en "tur i skoven", hvis de er foregået helt eller delvist med det formål at komme i skoven".

I 2008 var der i alt 1245 personer, der besvarede dette spørgsmål, mens vi ikke fik svar fra 674 personer. Blandt disse 1245 personer angav 132 personer, svarende til 10,6%, at det var mere end et år siden, man havde været i skoven (se nederste søjle i figur 1).

Da resultater vedrørende antallet af skovbesøg, og som her: andelen af befolkningen, der har været/ikke været i skoven det seneste år, er helt centrale for at forstå skovenes rekreative betydning for befolkningen, er der gennemført en ekstra dataindsamling – en såkaldt "efterundersøgelse". Efterundersøgelsen er gennemført efter nøjagtig samme princip som i 1994, idet der tilfældigt blev udvalgt 142 personer blandt de personer, der ikke havde besvaret spørgeskemaets spørgsmål om antallet af årlige skovbesøg. Disse personer fik tilsendt et spørgebrev, der kun indeholdt spørgsmålet om det årlige antal skovbesøg (se Videnblad 9.9-27).

Efterundersøgelsens resultat viste, at 18,7% har haft 0 besøg gennem det sidste år – hvilket svarer til 126 personer (ud af i alt 674) hvor det er mere end 1 år siden, de sidst var i skoven (=0 besøg). Det kan herefter beregnes, at der blandt undersøgelsens grundlæggende stikprøve på i alt 1919 personer er 258 personer (132+126), der ikke har været i skoven i løbet af det sidste år, hvilket svarer til 13,4%. Det oprindelige resultat på 10,6% er på denne måde justeret, så der så vidt muligt er taget hensyn til effekten af de personer, der ikke besvarer spørgeskemaet og/eller det pågældende spørgsmål.

Andelen, der har været/ikke har været i skoven i løbet af det sidste år, kan også beregnes på baggrund af spørgsmålet om det årlige antal skovbesøg (se Videnblad 9.9-27). Blandt de 1177 personer, der besvarede dette spørgsmål, angav 68 personer (5,8%), at de har haft 0 besøg i det sidste år. På baggrund af ovennævnte efterundersøgelse kan også dette tal justeres, således at der tages hensyn til de i alt 742 personer, som ikke har besvaret dette spørgsmål.

Efterundersøgelsen viste som nævnt, at 18,7% havde haft 0 besøg det sidste år. Det antages på den baggrund, at blandt det totale bortfald på spørgsmålet om årligt antal skovbesøg (742 personer) har 18,7% et årligt besøgstal, der er lig 0 (138 personer). Det kan herefter beregnes, at der blandt undersøgelsens grundlæggende stikprøve på i alt 1919 personer er 206 personer (68+138), der har haft 0 besøg gennem det sidste år, hvilket svarer til 10,7%.

Resultat

Andelen af befolkningen, der ikke har været i skoven i løbet af det sidste år, er således beregnet på baggrund af to spørgsmål (nr. 1 om tidsrum siden sidste besøg og nr. 31 om antal årlige besøg), suppleret med en efterundersøgelse blandt de personer, der ikke svarede på disse spørgsmål i første omgang. Ud fra beregningerne konkluderes det, at:

Ca. 12% af den voksne danske befolkning har ikke været i skoven inden for det sidste år.
Eller med andre ord: Ca. 88% af den voksne danske befolkning kom i 2008 i skoven mindst én gang om året.

Fra 1977 til 1994 kan der ikke konstateres nogen sikker forskel i fordelingen efter tidsrum siden sidste skovbesøg, og for begge undersøgelser kan det konstateres, at 9% ikke havde været i skoven i løbet af det sidste år (korrigeret som ovenfor). Mht. resultatet for 2008 kan der derimod konstateres en statistisk sikker udvikling i retning af en større andel ikke-besøgende (12%) i forhold til de tidligere undersøgelser.

Udvalgte forskelle/sammenhænge

Men hvad med forskellige befolkningsgrupper - kan der konstateres en sammenhæng mellem f.eks. alder eller jagtinteresser, og hvorvidt man har været en tur i skoven eller ej i løbet af det seneste år? Dette er undersøgt for mere end 20 forskellige kategoriseringer af befolkningen (se evt. Videnblad 9.9-28). For følgende grupper kan der konstateres relativt flere ikke-besøgende:

Personer med ikke-vestlig baggrund – 31% har ikke været i skoven.
Unge mænd (16-20 år) – 28% har ikke været i skoven.
Personer uden bil i husstanden – 15% har ikke været i skoven.
Hjemmeboende unge – 20% har ikke været i skoven.

Det sidstnævnte er i modsætning til alene-forældre med børn, hvor alle svarede, at de har været i skoven det sidste år.

For følgende grupper kan det modsatte konstateres – altså relativt flere med besøg i skoven:

Medlemmer af jagt- og/eller lystfiskerforening – 100% har været i skoven.
Ryttere – 99% har været i skoven.
Jægere og lystfiskere – 97% har været i skoven.
Motionsløbere – 97% har været i skoven.
Motionscyklister – 95% har været i skoven.
Personer med hund i husstanden – 95% har været i skoven.

Det er også muligt at analysere, hvorvidt man har været i skoven eller ej det sidste år i forhold til en række karakteristika ved svarpersonernes seneste besøg i skoven. F.eks. viser det sig, at hvis sidste besøg foregik en søndag, så er der flere, der ikke har været i skoven det sidste år (15%).Hvis man derimod havde besøgt skoven en hverdag eller var kommet til fods til skoven, var det kun 6%, der ikke har været i skoven. Dette er indikationer på, at let adgang (kort afstand) til skoven i hverdagen har en effekt på, om man overhovedet kommer i skoven eller ej.

For de øvrige grupperinger af befolkningen kunne der ikke konstateres forskelle/sammenhænge, der er 99% statistisk sikre.

Indsats mod fald i skovbesøg?

I Videnblad 9.9-27 blev der konstateret et mindre fald i antallet af årlige skovbesøg i den voksne danske befolkning fra undersøgelsen i 1994 til den seneste undersøgelse i 2008. Resultaterne, der beskrives i nærværende Videnblad, bekræfter denne udvikling, idet der ses en stigning i antallet af personer der ikke har været i skoven i løbet af det seneste år fra ca. 9 til 12%.

Hvis man fra politisk side ønsker at modvirke denne tendens, kan en eventuel indsats målrettes ved at fokusere på de befolkningsgrupper, hvor der er langt mellem skovbesøgene – f.eks. unge under 20 år eller personer med indvandrerbaggrund. Se evt. også de beskrevne forskelle mht. antal årlige skovbesøg for forskellige befolkningsgrupper i Videnblad 9.9-28.

Resultaterne for 2008 er baseret på 1258 svar indsamlet ved en landsdækkende spørgeskema-undersøgelse over 12 måneder i 2007-2008. For flere detaljer om alle tre undersøgelser (herunder metodespørgsmål mm.) henvises til Videnblad 9.9-26, samt nedenstående kilder.

Udgivelse støttet med tilskud fra Tips- og Lottomidler til friluftslivet.

Kilder

Jensen, F.S., Koch, N.E. 1997: Friluftsliv i skovene 1976/77 - 1993/94. Forskningsserien nr. 20-1997, Forskningscentret for Skov & Landskab. 215 s.
Koch, N.E. 1978: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove. Det Forstlige Forsøgsvæsen i Danmark 35: 285-451.

Videnblad nr.: 09.09-29
Forfatter: Frank Søndergaard Jensen