Værdien af naturgenopretning af danske ådale

Den europæiske indsats for NATURA2000-processens habitatområder og det europæiske Vandrammedirektiv er to vigtige eksempler på, at såvel naturbeskyttelse som beskyttelse af vandets kredsløb og kvalitet er i fokus for de europæiske befolkninger. I Danmark betyder det bl.a., at ådalenes og vandløbenes funktion i forhold til både naturbeskyttelse og forbedring af vandkvaliteten kommer i fokus. Det vil måske betyde, at der fremover vil være større arealer med enge, vådområder, brak og krat i de danske ådale. Vandløb vil blive genslynget, rørlagte strækninger brudt op og vedligeholdelsen vil ekstensiveres.

Formål

Denne udvikling skaber et behov for mere konkret viden om den værdi som befolkningen tillægger beskyttelse af de af ådalenes funktioner, som en genopretning vil påvirke. Som et første skridt på vejen blev et primært værdisætningsstudie af genopretning af danske vandløb gennemført. Projektet er et specialeprojekt gennemført med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen af Skov & Landskab ved Københavns Universitet.

Metoden

Værdisætningsstudiet blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor i alt 1.400 respondenter indgik. Ca. 53 %, eller 744 respondenter, besvarede spørgeskemaet, hvilket er tilfredsstillende for undersøgelser som denne, der anvender postomdelte spørgeskemaer med svarkuverter.

Den anvendte værdisætningsmetode er et såkaldt valgeksperiment. Denne metode er særlig fordelagtig, da den systematisk leder folk gennem en række valg mellem et basisscenarium (status quo) og et alternativt scenarium for naturgenopretning af en typisk ådal. Der blev ikke anvendt en konkret eksisterende ådal, men billeder og tegninger af en typisk ådal, som grundlag for disse scenarier.

Scenarierne varierede med hensyn til, hvilken arealanvendelse, der vil være i ådalen, niveauet af naturbeskyttelse, hvorvidt vandløbet blev snoet eller ej og endelig befolkningens muligheder for adgang til og dermed friluftsliv i området. En statistisk analyse af besvarelserne giver et estimat af betalingsviljen som udtryk for værdien af de enkelte elementer.

Resultater

Den estimerede betalingsvilje for naturgenopretning af en dansk ådal varierer betydeligt med scenariet, alt efter hvilke adgangsforhold, arealanvendelser og andre forhold, der karakteriserer det. De gennemsnitlige betalingsviljer pr. husstand og år for de enkelte elementer faldt ud som:

• Betalingsviljen for at ændre arealanvendelsen fra dyrkede marker til enge var 136 kr.
• En ændring til eng med vådområder værdisættes til 164 kr., mens en ændring til eng med krat og brak værdisættes til 252 kr.
• Værdien af at ændre vandløbets form fra udrettet til snoet værdisættes til 410 kr.
• Betalingsviljen for at øge beskyttelsen af dyr og planter fra et lavt niveau til henholdsvis et mellemt eller højt niveau var hhv. 257 kr. og 400 kr.
• Betalingsvilje for bevarelse af den eksisterende adgang relativt til ingen adgang var ca. 320 kr.

Estimaterne er vist i Tabel 1. Ikke alle estimaterne er væsentligt forskellige fra hinanden, og i kolonnen «Gruppering» er det  indikeret hvilke estimater, der med rimelig sikkerhed ikke er signifikant forskellige fra hinanden. Betalingsviljen for at sno vandløbene og at løfte beskyttelsen af dyr og planter fra lav til høj er størst, begge omkring 400 kr., og dette er signifikant højere end for de øvrige karakteristika. Blandt arealanvendelserne er det interessant, at krat og brak opleves som mest værdifuldt – antageligt fordi det antyder en meget ekstensiv arealanvendelse.

Anvendelsen i en konkret vurdering

Resultaterne fra denne undersøgelse kan anvendes på flere måder. Da der er tale om økonomiske estimater kan de anvendes i egentlige cost-benefit analyser af projektalternativer, hvor omkostninger holdes op mod de værdier som projektet skaber. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på flere forhold. For det første realiseres værdierne i Tabel 1 ofte ikke med det samme, men kan først medregnes når den ønskede tilstand er opnået. Derudover, hvis der allerede er fri adgang i det konkrete område og andre værdier også er helt eller delvist realiseret, så vil den relative gevinst være mindre.

Det skal konkret vurderes i det enkelte tilfælde. Endelig er det væsentligt at være opmærksom på, at værdierne her er estimeret ud fra et sample af befolkningen, der, konservativt vurderet, kan siges kun at repræsentere de 53 % der svarede. De resterende husholdninger har måske en lavere betalingsvilje, og det ses ofte at denne ansættes til 0.

På et mere generelt plan fortæller resultaterne ganske detaljeret noget om hvordan befolkningen ser de forskellige funktioner i forhold til hinanden. Der lægges fx stor vægt på at opnå en høj naturbeskyttelse, og derfor kan væsentlige gevinster der opveje mindre fokus på andre gevinster. Hvis fx. anlæg af enge med vådområder er en forudsætning for at opnå en høj beskyttelse, så kan den samlede gevinst ved det være større end værdien af alternativet enge med krat og brak med lav til mellem naturbeskyttelse.

Konklusioner

På basis af resultaterne kan man konkludere at:

• Der er en betydelig betalingsvilje for at genoprette naturen i de danske ådale samlet set.
• Vigtigst er en genopretning af vandløbets naturlige forløb samt høje niveau af beskyttelse af dyr og planter
• Adgang til ådalene er også ganske vigtig for befolkningen, og dette er et element der kan indtænkes ved design af de konkrete projekter.

Resultaterne her kan anvendes som retningsgivende indikationer på vigtigheden af de forskellige funktioner og gevinster, som naturgenopretning i ådalene kan give, men derudover kan resultaterne også anvendes med fornøden omhu i mere detaljerede analyser.

Litteratur

Hansen, M., 2005: Værdien af at genoprette naturen i danske ådale: Værdisætning af rekreative og biologiske værdier – som resultat af tre vandmiljøplaner, Vandramme– & Habitatdirektivet. Speciale ved Skov & Landskab, KU, 143 s.

Videnblad nr.: 09.06-06
Forfattere: Bo Jellesmark Thorsen og Martin Hansen