Dato: 08-05-2013 | Videnblad nr. 09.12-12 Emne: Særlige områder af skoven

Dåvildt i naturplejen I

Forsøg på Bornholm

Et formål med skovgræsning er at skabe og vedligeholde arts- og strukturrige skovlandskaber med lysåbne skovenge. Græsning med dåvildt kan være alternativ til kvæggræsning.

Forsøg som viser fordel ved græsning
Engen græsses især om foråret. Græsningen har reduceret mængden af visne planter og skabt lys og plads til nye planter.

Ved skovgræsning forstås der i skovloven græsning med husdyr på skovbevoksede arealer. Ønske om mere frie græsningsformer betyder sammen med regional mangel på velegnede husdyr, at der er en stigende interesse for at anvende hjortevildt og andre vilde dyr i forvaltningen af skovlandskaber. Dette Videnblad beskriver sammen med Videnblad 9.12-13 de første resultater fra et forsøg med dådyrgræsning som naturpleje på Bornholm.

Skovgræsning

Skovgræsning er et af virkemidlerne til at genskabe lysåbne, varierede skovlandskaber for at bevare og forbedre levesteder for den store biodiversitet, der er knyttet til skovlandskaber. Græsningstrykket har afgørende betydning for om påvirkningen har en positiv eller negativ effekt i forhold til biodiversitet. Også sammensætningen af græsningsdyr har betydning for vegetationsstruktur og hvilke plantearter, der hhv. fremmes og hæmmes.

Dådyr i Danmark

Dådyret var almindelig i det danske område i sidste mellemistid. Efter istiden var den naturlige udbredelse begrænset til middelhavslandene og Lilleasien. Dådyret kom igen til Danmark tilbage i middelalderen formentlig som jagtobjekt. De blev bl.a. sat ud på en række øer herunder på Romsø, hvor dådyrene er nævnt i Valdemarernes Jordebog fra 1231.

I 1799 blev det bestemt at då- og kron­dyr skulle skydes væk på grund af de skader de medførte på skov- og landbrug. En del dådyr overlevede dog bl.a. på godser og i dyrehaver. I dag er der fritstående bestande af dådyr en del steder i Danmark med en samlet bestand på 40.000-50.000 dyr.

Forsøg med dådyrgræsning på Bornholm

Udsætning af dådyr i Bodilsker og Poulsker Plantage er planlagt som led i en integreret skov-, vildt- og naturforvaltning. Plantagen, der omfatter ca. 700 ha, fremstår i dag meget ensartet og helt overvejende domineret af mellemaldrende og ældre hugstmoden rødgran. Driften er under om­lægning med mål om et større islæt af hjemmehørende arter og med et netværk af lysåbne naturområder. Naturværdierne er først og fremmest knyttet til de forskellige fragmenter af løvskove og højlyng samt til vandløb og andre vådområder.

Kort over dådyrhegn i Poulsker Plantage
Kort over det 50 ha store dådyrhegn i Poulsker Plantage, som er domineret af mellem­aldrende og gammel rødgran. I hegnet er der skabt lysninger gennem afdrift af rødgran. Desuden findes der en yngre egeplantning, en opstemmet sø omgivet af kær under tilgroning med birk, samt tidligere kvæggræsset eng under tilgroning med rødel.


Dådyr blev bl.a. valgt, fordi der i forvejen er en lille bestand af fritstående dåvildt på Bornholm. I 2010 blev der flyttet 8 dåer og 2 hjorte fra Jægersborg Dyrehave til en 50 ha stor udsætningsfenne. Dådyrene skal gå her i 4-5 år, mens effekten af deres græsning undersøges, inden de slippes løs i skoven. Efteråret 2012 var bestanden på ca. 20 dyr.

Indhegningen er domineret af mellemaldrende rødgranbevoksninger, hvor der er påbegyndt en lysning af hensyn til græsningsmulighederne. Desuden indgår der yngre egeplantning, fugtig eng, der tidligere har været kvæggræsset, og som nu er under tilgroning med rødel, samt kær under tilgroning med birk.

Græsningstrykket er lavt i forhold til den tilgængelige mængde af foder, selvom de tætte rødgranbevoksninger stort set ikke producerer tilgængeligt foder for dådyrene. Målene for græsningen er bl.a. at udvikle egeplantningerne mod en mere lysåben og varieret græsningsskov samt retablere og vedligeholde eng, kær og højlyng som lysåbne naturområder.

Dådyrenes fødepræferencer

Der er en årstidsvariation i dådyrenes valg af fouragering- og opholdssteder. De lysåbne, tørre græsdominerede arealer, der dels er domineret af bølget bunke og dels består af nyafdrevne arealer med en mere varieret græssammensætning, er de foretrukne fourageringssteder året rundt. Om foråret indgår desuden kær, egeskov og eng som væsentlige fourageringssteder, mens nåleskoven især anvendes som opholdssted om efteråret (Fig. 1).

Graf over dådyrs fouragerings- og opholdssteder
Figur 1. Dådyrenes fouragerings- og opholdssteder er registreret gennem faldtællinger foretaget april og september langs tilfældigt udlagte transekter. I forbindelse med faldtællingerne registreres bid på bundvegetation og vedplanter. Der blev foretaget registreringer i 99 felter à 10 x 10 m i 2011 og 2012. Søjlerne angiver procentdel af faldhobe, som er fundet i den pågældende type opholdssted.

For øvrige resultater henvises til Videnblad 9.12-13.

Tak til Naturstyrelsen og G.B. Hartmanns Familiefond for støtte til projektet, samt den privatejede skovejendom Bodilsker og Poulsker Plantage på Bornholm, som har lagt areal til forsøget.

Litteratur

Buttenschøn, R.M.; Buttenschøn, J.; Madsen, P. 2013: Græsning med dådyr og kvæg. Skoven 45(2): 76-80.



Videnblad nr.: 09.12-12
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn