Dato: 22-10-2009 | Videnblad nr. 09.01-02 Emne: Vedmassebestemmelser

Automatisk opmåling af stakke af afkortede effekter

Stakke af afkortede effekter kan opmåles med et automatisk udstyr placeret på taget af en bil. Udstyret sScale opmåler stakken, mens bilen langsomt kører forbi effekterne.

Figur 1. Scale-kameraerne er monteret i en vejrbestandig boks, som er monteret på bilens tag. Opmålingen foretages ved at køre langsomt forbi stakken uden at stoppe, mens udstyret tager en række fotografier af stakken.

Figur 1. Scale-kameraerne er monteret i en vejrbestandig boks, som er monteret på bilens tag. Opmålingen foretages ved at køre langsomt forbi stakken uden at stoppe, mens udstyret tager en række fotografier af stakken.

Råtræopmåling koster tid og penge

Opmåling af råtræ er en ofte overset omkostning for skovbruget. Det skyldes primært, at opmålingen traditionelt udføres af funktionærer, hvis løn ikke indgår i beregningen af omkostninger. Der findes dog undersøgelser, som dokumenterer, at opmålingen af stakkede effekter typisk koster ca. 8 kr/m3 afhængig af sortiment og partistørrelse.

Med de stadig færre ansatte i skovbruget er det vanskeligt at afse tid til den ofte ret tidskrævende opmåling, og det kan være problematisk at lade entreprenørerne udføre opmålingen, da de aflønnes efter de oparbejdede mængder.

Med skovningsmaskiner eller i træindustri

Råtræ kan opmåles med skovningsmaskiner i forbindelse med skovning. Imidlertid foregår handlen med råtræ juridisk set oftest ved bilfast vej, og derfor er det mest hensigtsmæssigt at foretage opmålingen samtidig med overdragelsen af partiet. Problemet med opmåling med skovningsmaskine er, at der kan være effekter, som glemmes i bevoksningen og derfor ikke leveres til aftageren, ligesom der kan ske forveksling under udkørslen, således at effekttyper ændrer sig.

Opmålingen på træindustrien lider af tilsvarende svagheder. Ofte ligger partierne i flere måneder i skoven inden de transporteres til træindustrien, og der opmåles de typisk først, når de skal anvendes i produktionen. Det kan give afregningsmæssige problemer.

Digital opmåling ved bilfast vej

Dralle A/S er et dansk firma, som har udviklet et udstyr kaldet sScale til automatisk opmåling af effekter i stakke ved bilfast vej eller på lagerplads. Selve opmålingen foregår med to kameraer, som er monteret på en bil, og bearbejdningen af opmålingsdata sker ved hjælp af en computer. Baseret på de digitale fotos beregner

sScale automatisk stakkens omfang og frembringer en måleliste med ID-nummer på stakken, træart, fastmasseprocent i stakken, middeldiameter, diameterfordeling, samt stakkens samlede volumen og vedmasse. Stakkens præcise placering registreres også. Data transmitteres trådløst til en server (figur 2), og kan herfra eksporteres til andre systemer f.eks til fakturering.

Figur 2. En online webserver til let opbevaring af måledata udgør også en del af sScale systemet fra Dralle A/S.

Figur 2. En online webserver til let opbevaring af måledata udgør også en del af sScale systemet fra Dralle A/S.

sScaleudstyret kan operere både dag og nat, da det ikke er afhængig af dagslys. Opmålingen kan foretages selv ved dårlige vejrforhold, og et udstyr i et-holdsskift kan erfaringsmæssigt opmåle 250.000-300.000 m3 i løbet af et år.

Baseret på skandinaviske og tyske erfaringer ligger omkostningerne til  opmåling af stakke med sScale under 4 kr./m3 ved fuld udnyttelse af udstyret. I denne omkostning er inkluderet omkostninger til leasing af sScale, leje af bil, og øvrige omkostninger, såsom løn til operatøren.

Præcision af automatisk opmåling

Den væsentligste forudsætning for systemets udbredelse er naturligvis, at opmålingen er præcis og pålidelig, og at den er anerkendt af både køber og sælger. I Tyskland er der gennemført en række målinger, hvor den automatiske opmåling sammenlignes med manuel opmåling med stadie og målebånd. Resultaterne dokumenterer, at sScale ligger tættest på industriens opmåling sammenlignet med den manuelle opmåling (figur 3).

Figur 3. Det tyske statsskovvæsen Bayerische Staatsforsten har foretaget en sammenligning af fastmasse beregning ved den traditionelle manuelle opmåling og automatisk opmåling i forhold til kontrolopmåling på træindustrien. Der var ikke forskel på de to metoder. I Tyskland anses industriens måleresultat som det korrekte.

Figur 3. Det tyske statsskovvæsen Bayerische Staatsforsten har foretaget en sammenligning af fastmasse beregning ved den traditionelle manuelle opmåling og automatisk opmåling i forhold til kontrolopmåling på træindustrien. Der var ikke forskel på de to metoder. I Tyskland anses industriens måleresultat som det korrekte.

En nærmere analyse af datamaterialet i figur 3 vil afsløre, at forskellen på det enkelte parti er 1-2% i gennemsnit, og forskellen er tilfældigt fordelt, således at den udjævnes, hvis der regnes på summen af flere partier. Målt på 25 partier vil den gennemsnitlige forskel derfor ligge omkring 0,2-0,4%. Forskellene er naturligvis størst på små partier, da usikkerheden på opmålingen her er størst, uanset om opmålingen er foretaget manuelt eller automatisk.

Fordele ved automatisk opmåling

Anvendelse af automatisk opmåling giver mulighed for at få gennemført opmålingen hurtigt, og pålideligt og til en konkurrencedygtig pris. Selve handlen lettes, da de nødvendige dokumenter kan produceres i sScale. Besigtigelsen i skoven kan ofte spares væk, da stakken og opmålingen kan studeres på de digitale fotos.

Den automatiske opmåling giver en mere detaljeret information om den enkelte stak end den manuelle opmåling, og det kan på sigt medvirke til yderligere prisdifferentiering af afkortede effekter. Både savværk, emballagefabrik og cellulosefabrik vil med interesse studere diameterfordelingen i en stak, for den har betydning for skæreudbyttet og andelen af bark, for blot at nævne de mest indlysende forhold.

Fremtidsperspektiver

Automatisk opmåling kan sandsynligvis udvikles til også at opmåle uafkortet tømmer og løvtrækævler. Navnlig det sidste rummer store perspektiver, da det åbner mulighed for automatisk estimering af kvaliteten.

sScale registrerer via GPS hvor stakken står, og denne dokumentation kan anvendes til at dokumentere, at træ kommer fra certificerede skove. Man kan forestille sig, at systemet kan udvikles, så det bliver muligt at følge den enkelte stok fra skovningen til slutanvendelsen. Det betyder, at forbrugeren vil vide præcist, fra hvilken bevoksning træet i hans stol, gulv eller lignende kommer fra. Yderligere oplysninger kan findes på Dralle A/S



Videnblad nr.: 09.01-02
Forfatter: Kjell Suadicani