Dato: 03-03-2011 | Videnblad nr. 07.02-08 Emne: Lagring og beskyttelse af råtræ

Naturlig tørring af brænde

Nye undersøgelser viser, at brænde kan skoves på alle tider af året, og at det gælder om at få det under tag så hurtigt som muligt. Gran kan bruges samme år som det er skovet, hvis det blot bliver afkortet og flækket inden midsommer. Bøg, eg og ær skal skoves, afkortes og flækkes inden april og sættes under tag for at kunne bruges fra fyringssæsonens begyndelse.

Figur 1. Linda Kjær Sønderby ved siden af de brændestakke, der blev opbevaret under tag. Af hensyn til vejning af rammerne måtte halvtaget bygges højt over brændet. Dette er ikke ideelt, når det drejer sig om at få brændet så tørt som muligt.

Figur 1. Linda Kjær Sønderby ved siden af de brændestakke, der blev opbevaret under tag. Af hensyn til vejning af rammerne måtte halvtaget bygges højt over brændet. Dette er ikke ideelt, når det drejer sig om at få brændet så tørt som muligt.

Der er ikke udført mange undersøgelser af brænde og brændefyring. Det er derfor med særlig glæde, at Skov & Landskab med velvillig støtte fra Gluds Legat har gennemført denne undersøgelse af naturlig tørring af brænde.

For at undgå generende og skadelig røg fra brændefyringen anbefaler Miljøstyrelsen, at vandindholdet i brænde ikke må være højere end 18 %.

Elværker, varme- og kraftvarmeværker anvender i dag store mængder træ som brændsel, men alligevel bruges der mere træ i de cirka 700.000 brændeovne og brændefyr, som findes her i landet. Ifølge Energistyrelsens statistik for 2008 erstatter brændefyring 621.000 tons fyringsolie om året og sparer derved atmosfæren for årlig tilførsel af 1,8 millioner tons kultveilte fra fossile brændstoffer (omkring 3½ % af den danske udledning).

Forsøg med brændetørring

Forsøgene blev påbegyndt i marts 2007 og afsluttet i juni 2010. Der blev fremstillet 40 jernrammer med en åbning på 1 x 1 meter og en bredde på 50 cm. Med en brændelængde på 33 cm rummer hver jernramme ca. en tredjedel rummeter.

Brændets vandindhold bestemmes ved at veje den fyldte ramme med en elektronisk kranvægt. Første gang med helt friskskovet brænde og derefter med intervaller på en til flere måneder afhængig af årstiden. Ved forsøgets afslutning tørres brændet ned i en ovn ved 103 grader for at bestemme indholdet af tørstof. I forsøget indgik i alt 32 rammer med rødgran og bøg og 16 rammer med eg og ær. Halvdelen stod under et halvtag og halvdelen stod i det fri uden halvtag.

Hvornår skal træerne fældes?

Målinger på det nyfældede brænde viste, at årstiden kun har lille betydning for vandindholdet. Friskskovet bøg og eg har et vandindhold på cirka 45 % af totalvægten året rundt, mens ær ligger lidt lavere med 42 %. Rødgran har det største vandindhold i frisk tilstand, nemlig op til 65 %.

Brændet skal under tag

For hver træart er der udarbejdet en kurve over tørreforløbet, og de afspejler alle halvtagets virkning. I figur 2 er vist vandindholdets udvikling i bøgebrænde med og uden tag. Betydningen af at få brændet hurtigt under tag er tydelig. Allerede efter cirka halvtreds dages tørring er brændet under halvtag cirka fem procentenheder tørrere end brændet uden halvtag – en forskel som er vedvarende.

Figur 2. Tørring af bøgebrænde med og uden halvtag. Den røde linje markerer det  maksimale vandindhold i brænde ifølge Miljøstyrelsens anbefaling.

Figur 2. Tørring af bøgebrænde med og uden halvtag. Den røde linje markerer det maksimale vandindhold i brænde ifølge Miljøstyrelsens anbefaling.


Træarternes tørreforløb under halvtag er vist i figur 3. Alle træarter har nogenlunde det samme tørreforløb under halvtag, dog tørrer gran hurtigst.

Figur 3. Træarternes tørreforløb under halvtag. Den røde linje markerer det maksimale vandindhold i brænde ifølge Miljøstyrelsens anbefaling.

Figur 3. Træarternes tørreforløb under halvtag. Den røde linje markerer det maksimale vandindhold i brænde ifølge Miljøstyrelsens anbefaling.

Årstidens betydning

Til illustration af årstiden betydning er vandindholdets halveringstid i dage beregnet for de fire træarter og lagt op over fældemåneden. I figur 4 og figur 5 er halveringstiden vist for gran og bøg.

Figur 4. Vandindholdets halveringstid for granbrænde afhængigt af fældemåned.  Virkningen af tag er størst, når brændet er fældet om efteråret.

Figur 4. Vandindholdets halveringstid for granbrænde afhængigt af fældemåned. Virkningen af tag er størst, når brændet er fældet om efteråret.

Figur 5. Vandindholdets halveringstid for bøgebrænde afhængigt af fældemåned.  Tørringen går meget hurtigere, når træerne er fældet om foråret.

Figur 5. Vandindholdets halveringstid for bøgebrænde afhængigt af fældemåned. Tørringen går meget hurtigere, når træerne er fældet om foråret.

Figurerne viser, hvorledes brændet tørrer hurtigt i årets første halvdel. For gran- og bøgebrænde halveres vandindholdet på kun femten dage, hvis det er fældet i perioden fra marts til og med juni. Figurerne viser samtidig halvtagets betydning.

Det fremgår, at vandindholdet for brænde skovet i perioden februar til og med juni halveres hurtigt. For brænde skovet fra august til og med oktober er halveringstiden kun rimelig hurtig for granbrænde under halvtag. Brænde af bøg, eg og ær tørrer betydelig langsommere, men man ser, at halvtag fremskynder tørringen og i høj grad sikrer imod genopfugtning i fyringssæsonen.



Videnblad nr.: 07.02-08
Forfattere: Thomas Nord-Larsen, Andreas Bergstedt, Niels Heding og Linda Kjær Sønderby