Omfanget af udeskole i Danmark

Figur 1. Fordelingen af 290 skoler i Danmark der arbejder med udeskole (2007).

I foråret 2007 gennemførte Skov & Landskab en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige landets folkeskoler, privatskoler og frie skoler. Foreløbige resultater fra denne undersøgelse viser, at fænomenerne udeskole og naturklasse de seneste 10 år er kommet på dagsordenen i Danmark og spiller en stadig stigen­de rolle i den danske skolehverdag.

290 skoler praktiserer udeskole

Der er mindst 290 skoler (Fig. 1), hvor der findes lærere, der praktiserer udesko­le- og/eller naturklasseundervisning på ét eller flere klassetrin (14% af alle skoler).

Et stigende antal danske skolelærere og skoler har indført en ugentlig udedag i natur- og kulturmiljøer omkring skolerne. Det ser ud til, at undervisningsformen er opstået som en græsrodsbevægelse og ikke som et resultat af centrale initiativer, idet kendskabet til udeskole primært er blevet spredt lokalt af lærere, skoler og naturvejledere - og ikke via centrale initiativer.

Det ser samtidig ud til, at udeskole vil vokse yderligere de kommende år i det danske skolesystem. I tillæg er der nemlig ca. 15 % af respondenterne (101 skoler), der påtænker at igangsætte udeskole og/eller naturklasseaktiviteter inden for 1-3 år.

Undersøgelsen viser desuden, at ude­skole og naturklasse er velkendte fænomener blandt danske skoleledere, og at dette bekendtskab primært stam­mer fra lærere, presse, fagblade og www.skoven-i-skolen.dk, samt at skoleledernes kendskab til begreberne udeskole og naturklasse især er blevet udbredt omkring år 2000 og herefter.

Begrænsninger for udeskole

Skolelederne anser især lønudgifter til en evt. ekstra lærer og transportud­gifter som begrænsende for udeskole- og naturklasseaktiviteter (Fig. 2).

Figur 2. Fordelingen af svar på, hvilke faktorer der er begrænsende for udeskole- og/eller naturklasseundervisning (2007).

Det ser derfor ud til at, at forvaltere af grønne områder sandsynligvis kan spille en væsentlig rolle i forhold til udeskoler, – dels ved at gå i dialog med skoler og lærere om deres behov, dels ved at hjælpe med at skabe muligheder for at praktisere udeskole tæt på skolerne for at minimere trans­port­omkost­ninger og behovet for at være to lærere. Der er dog behov for øget viden på dette område.

Mere viden ønskes

Naturskole og naturklasse er gennem de seneste 10 år er kommet på dagsordenen i Danmark og spiller en stadig stigende rolle i den danske grundskole. Foto: Karen Barfod

Undersøgelsen lægger således op til, at gå i dialog med udeskolelærerne for at beskrive og forstå den pædagogiske praksis i forbindelse med udeskole- og naturklasseundervisning i Danmark, samt at beskrive og forstå brugen, udformningen og forvaltningen af uderummet i relation hertil. Vi ved meget lidt om motivationer, incitamenter og evt. mangel på samme til at bedrive udeskole. I forlængelse heraf savnes der viden om skolernes, herunder både skolelederes og læreres, krav og ønsker til natur og grønne områder, for at opnå et bedre grundlag for beslutninger vedrørende natur og grønne områders funktion som rum for formel undervisning og læring.

Udviklingen af skole-baseret udeundervisning er ikke unik for Danmark. Lignende tendenser ses i andre vestlige lande. Især Norge, Sverige og senest Storbritannien har også større og større fokus på udeundervisning og -læring.

Stigende fokus

Troen på, at naturen kan og bør spille en rolle i børn og unges opvækst, er synlig i Danmark bl.a. gennem årtiers brug af naturskoler, skovbørnehaver, naturvejlederordningen og naturcentre. Det nyeste skud på stammen er disse mere formaliserede udeskole- og naturklasseaktiviteter i grundskolen. Her betoner man, at naturen og nærmiljøet kan og bør spille en rolle i børns læring, skoleliv og formelle uddannelse. Der er således en stigende fokus på naturklasse- og udeskoleaktiviteter som en del af skolens undervisning. Op gennem det 20. århundrede er friluftsliv og naturkontakt blevet tillagt en række egenskaber og mål, blandt disse nu også som en metode for læring, trivsel og livskvalitet i grundskolen.

Videnblad nr.: 12.00-13
Forfattere: Peter Bentsen, Frank Søndergaard Jensen og Thomas B. Randrup