Dato: 08-04-2009 | Videnblad nr. 12.00-15 Emne: Andre emner

Udeskole i Esbjerg Kommune

I Esbjerg Kommune har man valgt at arbejde på tværs af institutioner for at opnå resultater. Det gælder også i forbindelse med udeskole. Her er hovedaktørerne Pædagogisk Udvikling, Skoletjenesten og Natur- og Kulturformidlingscenteret Myrthuegård, samt selvfølgelig de skoler og lærere, der allerede praktiserer udeskole. I Esbjerg Skolevæsen ser man udeskole som bud på en pædagogisk-didaktisk tænkning, hvor der tages afsæt i, at børn lærer på mange forskellige måder. I dette Videnblad kan du læse om Esbjerg Kommune og Esbjerg Skolevæsens rolle omkring opstart, fastholdelse og videreudvikling af udeskole.

Ét skolevæsen

I Esbjerg Skolevæsen understøtter man lærere og skoler ved at hjælpe med både opstart, fastholdelse og videreudvikling. Man mener, det er vigtigt at være ét skolevæsen, der rammer kommunens skoler ind i nogle fælles politikker og strategier. Målet er, at der skal være sammenhæng, ellers kan man ikke løfte i flok og dermed gøre hinanden bedre. Dette betyder ikke, at alle »marcherer i samme takt«, men derimod at man arbejder mod samme mål. Dette gælder også for udeskole.

Lærere og pædagoger fra Esbjerg Kommune deltager i kursus om udeskole. Foto: Dorte Vind

Lærere og pædagoger fra Esbjerg Kommune deltager i kursus om udeskole. Foto: Dorte Vind

Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten

Pædagogisk Udvikling i Esbjerg Kommune består af et konsulentteam, der fungerer både som faglige konsulenter og proceskonsulenter for skolernes udvikling. De tager initiativer, sparrer med og støtter skolerne i arbejdet med egne eller kommunale projekter. En af disse konsulenter, Dorte Vind, har udeskole, som et af sine arbejdsfelter.

Skoletjenesten i Esbjerg har i mange år været kendt for sine gode tilbud til kommunens folkeskoler. Skoletjenesten tilbyder en lang række »ud af skolen«-aktiviteter. Formålet er at give eleverne oplevelser igennem aktiv deltagelse med forskellige gøremål. Sideløbende støtter skoletjenesten også udeskoleinitiativer.

Hvordan forstår Esbjerg Skolevæsen begrebet udeskole?

Da Skoletjenesten og Pædagogisk Udvikling i fællesskab besluttede at gøre en indsats for at styrke udeskoleinitiativer, samledes man om overskriften, »Hvad taler vi om, når vi siger udeskole?« Man lavede sin egen definition, men siden har Esbjerg Skolevæsen sluttet sig til den, som er defineret af det landsdækkende UdeskoleNet: »Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure«.

En 7. klasse i Esbjerg Kommune arbejder i faget engelsk med rollespil i skoven. Foto: Dorte Vind

En 7. klasse i Esbjerg Kommune arbejder i faget engelsk med rollespil i skoven. Foto: Dorte Vind

Der foregår mange gode udeaktiviteter og -initiativer rundt om på skolerne. Esbjerg Skolevæsen vil gerne bakke op om og opfordre til udeundervisning og aktiviteter generelt, men når det gælder udeskole, taler man om klasser eller grupper af børn, der har forpligtet sig til at tage ud regelmæssigt, en fast dag om ugen i et skoleår eller i en periode. Uderummet forstås bredt. Det er ikke kun naturen med skov, sø og vade, men også kulturen med museer, havn og virksomheder.

I Esbjerg Kommunes skolepolitik »Vision for læringsmiljø inde og ude« står ikke direkte udeskole, men flere skoler har set udeskole som et bud på at leve op til visionens mål: »Skolen sætter fokus på de fysiske rammer på og omkring skolen for at skabe eksperimenterende undervisning. Skolen skaber plads og rum til udfoldelse, udfordringer og fysiske aktiviteter inde og ude. Læringsmiljøet er fleksibelt og dynamisk og tager hensyn til elevernes forskellige måder at lære på. Læringsmiljøet appellerer til nysgerrighed, fordybelse, lyst til at tilegne sig viden og virkelyst, herunder kropslig udfoldelse. Læringsmiljøet rummer udfordringer og udfoldelsesmuligheder…«

Konference, netværk, kurser og sparring

Esbjerg Skolevæsen støtter udeskoleinitiativer af flere veje. I 2006 arrangerede man en todags udeskole-konference. Man har opstartet et udeskolenetværk, der mødes to gange om året. Møderne bruges til information og inspiration fra konsulenten og ikke mindst vidensdeling mellem deltagerne. Netværket har en skolekom-konference (et elektronisk mødested) til vidensdeling. Ud af kommunens 31 skoler deltager 15 skoler med 1-2 lærere eller pædagoger.

I skolevæsenets informationsblad »SkoleNyt« bringes fra tid til anden artikler om udeskole for at udbrede kendskabet, gøre opmærksom på kvaliteterne i udeskole, og den støtte og sparring skolerne kan få hertil. Når nye lærere ansættes i Esbjerg Skolevæsen, kommer de i løbet af det første halve år gennem et firedages introduktionsforløb. Også heri indgår en præsentation af udeskolebegrebet.

Pædagogisk Udvikling udbyder i samarbejde med sine samarbejdspartnere et bredt udsnit af kurser hvert år – heri indgår selvfølgelig også udeskolekurser, både »Kom godt i gang« og kurser knyttet til fag.

For at sikre at der trækkes på samme hammel, har alle skolelederne og PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning) med psykologer, fysioterapeuter mm. på et møde fået et oplæg om udeskole. Skoletjenesten og Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård har et tæt og godt samarbejde med »skovens folk« både i Esbjerg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen. Det er bl.a. kommet til udtryk i samfinansiering og bygning af en bålhytte, der bruges til udeskole for flere skoler i den nærliggende bydel.

Udeskole på skolerne i Esbjerg

Et helt nøjagtigt tal på, hvor mange der er i gang med udeskole i Esbjerg Kommune, eksisterer ikke. Der er klasser, der regelmæssigt praktiserer udeskole et år og så stopper igen. Andre klasser forsætter flere år. På en skole har en årgang arbejdet med en model, hvor de er ude fast en dag om måneden. På en anden skole er en engageret børnehaveklasseleder begyndt med en fast udedag om ugen for år tilbage. Det har udviklet sig til, at alle tre børnehaveklasser, nu gør det samme. På en skole med specialklasser for børn med ADHD, bruges udeskole regelmæssigt til stor glæde og læring for eleverne. En midtbyskole har købt en kolonihave, som de flittigt bruger sammen med den nærliggende skov, byen og havnens tilbud. En skole på landet har efter en temadag for lærerne og en udelivsuge for hele skolen besluttet, at alle klasser i næste skoleår skal være ude mindst fem skoledage om året. Det er for at få lærerne til at opleve mulighederne. Ja, det summer i krogene i Esbjerg med initiativer omkring udeskole.



Videnblad nr.: 12.00-15
Forfattere: Dorte Vind og Peter Bentsen