Udeskole i den rådne banan

Lemvig Kommune har 22.300 indbyggere, hvoraf 7.000 bor i Lemvig by og 2.500 i Thyborøn, resten bor fordelt på 508,17 km², hvilket giver lemvigerne tre gange så meget plads som gennemsnitsdanskeren. Dette har betydning for skolestrukturen, idet der kan være langt mellem eleverne og derfor ofte lang transportvej til de nu 10 kommunale skoler.

Som det nyeste har skolelederne besluttet at indføre udeskole på mellemtrinnet på alle kommunens skoler, forudsat at der findes de nødvendige midler til opkvalificering af lærerne og til øvrige udgifter. Udeskole skal implementeres over tre år, hvoraf det første år er et »prøveår«, hvor skolerne selv udvælger en mellemtrinsklasse, der undervises uden for klasserummet én gang om ugen. På sigt skal det være kommunens 4. klasser, der har faste udedage, sådan at alle elever får mindst ét år med udeskole.

Matematiklærere på efteruddannelse i Nørre Nissum lærer at arbejde med kvadrater og rektangler i naturen. Foto: Karen Barfod

Argumenterne

Projektet begrundes i tråd med de øvrige kommunale indsatsområder som »det forebyggende sundhedsarbejde«, idet udeskole har vist sig at have betydning for børns sundhed og trivsel. Også indsatsområdet »udnyttelse af naturområder« bliver benyttet som argumentation.

»Udeskolebåndet« (det tværgående bånd af børn på mellemtrinnet på alle skolerne) spiller også sammen med indsatsen for de 0-6 årige, naturen og naturfænomener, gråzonebørn og overgangen/sammenhængen med skolen. Man arbejder på langs i uddannelsessystemet, da der i kommunen satses på flere områder, der grundlæggende kan få noget ud af udeskole. Fra »Naturen og naturfænomener« på daginstutionsområdet føres børnenes erfaringer videre i naturfagssatsningen og »redningsplan for natur/teknik« (det nationale satsningsområde).

Lærerne i kommunen bliver bedre til at bruge det omgivende landskab i undervisningen, og måske kan kendskabet til egnen gennem fysisk tilstedeværelse i den give børnene en stærkere tilknytning til stedet, så de på sigt vil være med til at udvikle egnen og flytte tilbage efter endt uddannelse.

Lærerne

Halvdelen af skolerne har gennemført en ressourceundersøgelse af, hvilke behov lærerne har for:

1. Støttepunkter
2. Besøgssteder og transport
3. Efteruddannelse
4. Støtte- og ressourcepersoner

På efteruddannelse afprøver lærere på egen krop rumfanget af en kubikmeter i en pyramidalform. Foto: Karen Barfod

Skolerne peger alle på rige muligheder for at lægge undervisningen ud i nærmiljøet til steder, børnene kan gå eller cykle til, og på et stort behov for begrebsafklaring og kursusvirksomhed inden for feltet »udeskole«. Tilgangen af ekstra ressourcer i form af transportomkostninger, etablering af støttepunkter og ekstra voksne fylder mindre i denne undersøgelse.

Flere skoler har allerede bålpladser og ly, udekøkkener mv. enten på skolens egne områder eller i offentlige pladser i cykel- eller gåafstand fra skolen. En skole har etableret »økobaser« i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og en anden har i et partnerskab fået tips- og lottomidler til at etablere halvtag og bålplads. Det er altså fordi, der allerede er etablerede støttepunkter i form af bålpladser og muligheder for ly og læ i naturomgivelser (krat, skov, strand), at skolerne ikke har brug for nyetablering.

Erfaringer og det nye i dette projekt

En række lærere har allerede arbejdet med udeskole i flere år både som faste udedage eller med temadage, emneuger osv., stærkt inspireret af det arbejde med udeskole, der foregår på læreruddannelsen i Nørre Nissum. Disse udeskolelærere har ofte bygget deres praksis op på baggrund af egne erfaringer og supplerende, kortvarige kurser på Naturskolen Kjærgaard Mølle eller på læreruddannelsen i Nr. Nissum.

Det nye i dette projekt er

1. at det er alle skolebørn i kommunen, der skal opleve udeskole,
2. at det kommer ovenfra, dvs. fra skolelederne med kommunalforvaltningen i ryggen og
3. samarbejdet mellem forvaltere og pædagogisk personale.

Det svære er

Det næsten umulige har vist sig at være at få eksterne midler til efteruddannelse, hvilket er langt den største post i budgettet. Den lokale enhed af Skov- og Naturstyrelsen stiller både arealer og ekstra naturvejlederstøtte til rådighed, og mange private og offentlige virksomheder vil gerne åbne dørene for lærere og elever. Men selve den del, der er knyttet til lærernes arbejdstid, betragtes som kommunens opgave. Og med en meget stram økonomi, har kommunen svært ved løfte denne opgave alene.

Status

Status efter 1 år med projektet er, at »udeskole« er blevet et begreb blandt de lokale politikere og forvaltere af grønne områder (med særlig stor opbakning fra Skov- og Naturstyrelsen), forældre, lærere og skoleledere i Lemvig Kommune. Der er ikke tvivl om berettigelsen i at undervise ude, og der er allerede nu masser af mulige formelle og uformelle besøgssteder at benytte. Lærerne efterspørger tid, dobbeltlærerdækning og faglig efteruddannelse. Denne efteruddannelse, med fokus på konkrete ideer og udarbejdelse af konkrete undervisningsforløb og -eksempler, er undervejs.

Videnblad nr.: 12.00-16
Forfatter: Karen Barfod og Peter Bentsen