Den urbane udeskole: Spot en tomt

Logo og skilt til projekt Spot en tomt, også kaldet den urbane udeskole.

For at undersøge dette blev der foretaget et praktisk »hands-on« projekt, der skulle danne rammen for en teoretisk udforskning af mulighederne for at oprette ikke-permanente udeskoler i byområder.

Projektet gav 60 elever fra 3. og 4. klasse på Bellahøj Skole mulighed for at indtage, planlægge og udforske egne idéer til udformning og brug af en byggetomt mindre end 2 kilometer fra Rådhuspladsen i København. Elevernes interaktion med jorden, planter og dyr blev tilskyndet bl.a. gennem opgaver, som ofte bruges i udeskoleprojekter. I dette tilfælde var udgangspunktet dog at arbejde med den diversitet og foranderlighed, der findes i byens natur.

Gruppevis fik eleverne tildelt jordfelter 2-18 m². Pionerånden viste sig hurtigt hos eleverne og forsøgsfelterne udviklede sig til små landskabsprojekter, der inkluderede alle de materialer, børnene kunne finde på at slæbe til stedet. Det blev tydeligt, at børnene ikke havde nyttehaven som ideal, men i stedet søgte at skabe et sted, hvor de kunne søge læ, hygge og tryghed. De skabte deres egne små åndehuller, hvor fysisk interaktion med stedet blev vigtigt.

Mere end bare udeskole

Casestudiet gav ny indsigt og et datagrundlag, der viste, at mulighed for at skabe egne landskaber var en stor oplevelse for eleverne – ejerskab kan udmærket forstås som tidsbegrænset. Projektet blev lukket ved den nyhed, at tomten skulle bebygges – men da det var forudsætning for projektet, blev det accepteret uden protester fra elever og lærere. Således er der skabt grundlag for lignende projekter på andre af de mere end 80 offentlige og private tomter, der findes i indre København.

Foto: Simon Enemærke

De fysiske rammer: minimale investeringer

Forudsætninger for sådan et projekt:

1. et sted – en tomt
2. materialer og redskaber
3. koordinering
4. formidling – via nettet

Der er skitseret en væsentlig rolle for en koordinator, der kan fungerer som en mellemmand mellem grundejere, kommune og skole og ellers kan overlade undervisningsforløbet til skole og lærere.

De fysiske rammer, materialer og redskaber består i projektet af flytbare og genanvendelige delelementer, som findes på byggepladsen. Der er brugt lave byggepladshegn til indramning af tomten, en container med rum til moderne undervisningsmidler evt. med trådløs netforbindelse samt haveredskaber.

Endelig, som rygraden i projektet, er der skitseret en hjemmeside, der skal gøre det muligt for de relevante aktører (elever, lærere, grundejere og kommune) at finde sammen og skabe kontakt.

På sigt skulle dette simple koncept få børnenes arbejde på tomten til at fremstå som en ikke-planlægning af tomten – en positiv aktivitet i en given og afgrænset periode. Netop elementet om formidling af projekternes begrænsede levetid er væsentligt, da det kan være med til at skabe en forståelse blandt projektets aktører og byen omkring dette, når projekterne afsluttes.

Konceptmodel til projekt Spot en tomt, der giver plads til glæde, opfindsomhed og kreativitet.

Fra skrammellegeplads til den urbane udeskole

Projektet henter inspiration fra C. Th. Sørensens skrammellegeplads. Tanker der illustrerer, hvordan de rigtige fysiske rammer kan give børnene plads til at arbejde med deres fantasi, frihed og fysiske udfoldelse. I en moderne kontekst fremmer den urbane udeskole forståelse af miljøet, både natur og kultur, med forsøgsbaseret undervisning, der inddrager børn fysisk i deres omgivelser, hvor de konstruerer noget selvvalgt.

I kontrast til skrammellegepladser, som ifølge Sørensen bør gemmes for at give børn deres eget adskilte domæne, gør den urbane udeskole børnene til deltagere i bylivet, så der opstår det, der i projektet kaldes positivt »bagsidebyliv«. En til tider glemt bylivsdimension kan på disse steder få en renæssance: plads til børnenes glæde, opfindsomhed og kreativitet. Den samme fordybelse, glæde og kreativitet, som C. Th. Sørensen så hos børnene på Skrammellegepladsen i Emdrup i 1940´erne, sås også på tomten ved Ågade i 2008.

Tomter: fremtidens ressourcer?

Den urbane udeskole opstod på græsrodsniveau ved et sammentræf af kreative tanker, hvor ønsket om nye muligheder for udeundervisning for byens skoler og ønsket om at skabe nyt byliv mødtes. Byliv, der blomstrer i de nicher, som byens udvikling skaber og ikke som en del af gennemdesignede, pæne og permanente anlæg. Projektet giver et bud på, hvordan dette planapparat for en stund kan give plads til det dynamiske og ikke planlagte uden for rammerne af den konventionelle designproces. Med baggrund i tidens finansielle krise kan vi i de kommende år forvente at se endnu flere tomter ligge brak i byerne. Dette projekt giver ét bud på, hvordan de steder kan koloniseres midlertidigt og derved få tilføjet en betydning for byen og dens indbyggere i det tidsrum, tomterne står »tomme«.

Videnblad nr.: 12.00-17
Forfattere: Simon Enemærke, Richard Hare og Peter Bentsen