Hvordan kan man arbejde med oplevelsesværdier i grønne områder
Hvad er den dominerende oplevelsesværdi i rummet? Hvilke andre oplevelsesværdier er til stede? Et af trinene i arbejdet med oplevelsesværdier er identifikation og graduering af de allerede eksisterende værdier. Foto: Inger Grønkjær Ulrich
Inden for forskningsområdet natur og sundhed har vi arbejdet med at udvikle oplevelsesværdier, der viser, hvordan folk klassificerer naturoplevelser. Hver enkelt oplevelsesværdi er således sammensat af et sæt af kvaliteter, som folk ofte kæder sammen i deres oplevelse af grønne områder. I alt har vi identificeret otte forskellige oplevelsesværdier med forskellige tilknyttede værdier– se boks side 2. I dette Videnblad præsenterer vi en trin-for-trin guide til, hvordan man i praksis kan arbejde med oplevelsesværdierne i analyse og design.
|
De otte oplevelsesværdier Vi skelner mellem 8 forskellige oplevelsesværdier: Fredfyldt • Rumligt • Vildt • Artsrigt • Fristed • Kulturhistorisk • Fælled • Underholdning & Service. |
Første trin: Afklaring af skala
Man kan bruge de otte oplevelsesværdier i forskellige skalaer. Oprindeligt blev de lavet til naturområder i byer og til større bynære naturområder. De er imidlertid også blevet brugt med succes i både større og mindre skala.
• Den store skala – fx på regionsniveau
• Den mellemstore skala – fx i byer
• Den mindre skala – fx i haver
Andet trin: Afklaring af formål – analyse og/eller design
Oplevelsesværdierne kan både bruges som en analysemetode og et planlægnings- og designværktøj. De kan også med fordel anvendes i en kombination til både at analysere og designe et område.
Når man bruger oplevelsesværdier som analysemetode, er det for at få et billede af, hvilke oplevelsesværdier der allerede er til stede, hvor de ligger, og hvor »stærke« de er. Det betyder, at flere grønne områder kan analyseres i forhold til hinanden. Analysen giver eksempelvis svar på, om de samme få oplevelsesværdier dominerer en by eller en bydel. Er oplevelsesværdierne praktisk og strategisk placeret i forhold til faktorer som boligområder, skoler, infrastruktur, rekreationsområder osv.? Denne analyse kan være en hjælp i planlægningen, f.eks. i forhold til hvilke oplevelsesværdier man bør tilføre eller forstærke.
Når man bruger oplevelsesværdierne som designværktøj, går der gerne en analyseproces forud. Analysen indkredser, hvilke oplevelsesværdier der med fordel kan indgå i det nye design. Et analysekort viser eksisterende forhold før det nye design. En diagramtegning kan sidenhen vise oplevelsesværdierne i det nye design som en slags efterbillede. Kortet og tegningen kan tilsammen tydeligt illustrere, hvad der fandtes før, og motivere hvorfor og hvordan man har valgt at formgive området. Det giver et klart billede af forandringerne i forhold til oplevelsesværdierne. Oplevelsesværdierne kan både bruges i designprocessen for et helt nyt område og i re-designet af et eksisterende område. Forenklet kan man sige, at de enkelte naturkvaliteter, som tilsammen former oplevelsesværdierne og tolkningen af disse, kan indgå direkte som en del af en designproces.
Tredje trin: Afklaring af kontekst
Det er afgørende, at man forstår, hvilken sammenhæng det grønne område indgår i. Det gælder først og fremmest for områder i mellem skala og mindre skala. Derfor er det vigtigt, at man tidligt laver en beskrivelse af konteksten. Den skal bl.a. vise, hvor vi befinder os. Karakteren »Vildt« kan f.eks. være meget stærk i en bypark, men den har naturligvis ikke samme storhed som i Yellowstone Nationalpark. Alt analyseres ud fra den sammenhæng, det indgår i. Det betyder, at en bypark med en tydelig vild karakter kan få den højeste graduering i styrke (se femte trin).
Fjerde trin: Identifikation af eksisterende rum
Fire rumtyper kan være til hjælp, når man skal identificere, hvor et rum starter og slutter, og hvor det næste tager over. Tre af typerne har deres udgangspunkt i svenske undersøgelser af forskellige skovtyper. Siden er rumtypen »Spredt« blev tilføjet, da denne type rum ofte forekommer i danske byparker. De fire rumtyper karakteriseres således:
• Åbent: et åbent rum uden beplantning
• Spredt: et åbent rum med spredt beplantning
• Lysning: et rum, der dannes af tydelige vægge, men uden lofts-fornemmelse
• Lukket: et lukket rum, hvor trækronerne danner loft
Femte trin: Identifikation og graduering af eksisterende oplevelsesværdier
En rumtype kan indeholde flere oplevelsesværdier ad gangen. Oftest vil én oplevelsesværdi dog være mere dominerende eller »stærkere« end de andre. Oplevelsesværdierne inden for hvert rum kan med fordel gradueres på en skala fra 0 til 3. Det er lettest at starte med at identificere den mest dominerende oplevelsesværdi. Gradueringen er som følger:
0. Fraværende: oplevelsesværdien kan ikke identificeres
1. Svag: oplevelsesværdien kan svagt identificeres
2. Moderat: oplevelsesværdien kan identificeres, men er ikke markant
3. Kraftig: oplevelsesværdien er meget markant eller kan ikke findes stærkere
Man kan arbejde ud fra disse spørgsmål:
• Hvad er den dominerende oplevelsesværdi i rummet? Giv den en karakter fra 0 til 3
• Hvilke andre oplevelsesværdier er til stede? Giv også dem en karakter fra 0 til 3
Hvis man fortsat synes, at det er svært at identificere oplevelsesværdierne, kan det være en hjælp at starte med yderpunkterne og spørge sig selv, om rummet er mest natur- eller kulturpræget.
Når man begynder at arbejde med oplevelsesværdierne, er det en fordel at medbringe listen med naturkvaliteterne ude i felten. Der er derfor udarbejdet en kort tjekliste, der kan findes i rapporten nævnt i litteraturlisten. Ind imellem kan man opleve, at en del oplevelsesværdier til dels minder om hinanden. Det beror på, at nogle oplevelsesværdier er mere beslægtede med hinanden end andre. Det vil sige, at en del naturkvaliteter indgår i mere end én oplevelsesværdi.
Sjette trin: Planlægning eller designfase starter
Når man har besluttet, hvilke oplevelsesværdier man ønsker at forstærke eller etablere, er det igen tid til at se på de naturkvaliteter, der former oplevelsesværdierne. Man skal tage stilling til, hvilke naturkvaliteter der kan realiseres, og hvilke der ikke kan. I det arbejde får man et tydeligt billede af, hvor »stærk« oplevelsesværdien kan forventes af blive. Hvis de stærkeste naturkvaliteter er umulige at få med, bliver oplevelsesværdien som helhed svagere.
Ingen facitliste
Der er ingen facitliste i at bruge oplevelsesværdierne i analyse og design. Man kan se oplevelsesværdierne som nogle retningslinjer, men hvilken beplantning, rumlighed og æstetik man vælger at arbejde med, er naturligvis stadig op til den enkelte landskabsarkitekt at vurdere.
Litteratur:
Gustavsson, R. & Ingelög, T. (1994): Det nya landskapet. Skogsstyrelsen, Jönköping, Sverige.
Stigsdotter, U.K., Refshauge, A.D., Sidenius, U. og Grahn, P. (2014):Konceptmodel Helseskoven Octovia: En model for design af grønne områder med oplevelsesværdier, der fremmer et godt mentalt helbred, Københavns Universitet.
Videnblad nr.: 12.00-23
Forfattere: Ulrika K. Stigsdotter, Anne Dahl Refshauge og Ulrik Sidenius
