Dato: 29-09-2016 | Videnblad nr. 04.03-15 Emne: Afvanding

Samarbejde om udvikling af lokal regnvandsafledning i North Carolina

Staten North Carolina i det Sydøst­lige USA har gennem de seneste 15 år arbejdet målrettet på at udvikle, teste, og implementere teknikker til lokal afledning af regnvand (LAR) til dels at opmagasinere regnvand, dels at mindske de miljømæssige konsekvenser af udledning af ellers urenset urban afstrømning. Den vidstrakte implementering er fulgt op med uddannelsesprogrammer, der sikrer hurtig implementering, erfaringsudveksling på tværs af sektorer og velfungerende anlæg.

North Carolina (NC) er tre gange så stor som Danmark og har en befolkning på knap 10 millioner mennesker. Staten, der historisk er en landbrugsstat, har de seneste 20 år gennemgået en urbanisering, således at mere end halvdelen af befolkningen i dag er bosat i byer. Staten som helhed oplever en befolkningstilvækst, der gør den til den p.t. sjette hurtigst voksende stat i USA.

De klimatiske forhold varierer fra det bjergrige vest, der årligt modtager ca. 2.300 mm nedbør, til den centrale mest urbaniserende del og området ud til Atlanterhavskysten, hvor der falder ca. 700 mm/år. Vintrene er milde mod Atlanterhavet, og i bjergene er det koldt, mens den centrale del ikke er meget forskellig fra det danske klima. Statens grænser følger de naturlige vandskel, hvor en væsentlig del af vandvejene munder ud i Atlanterhavet og danner USA’s næststørste floddelta.

Hensyn til vandmiljøet

Netop det sårbare floddelta har spillet en vigtig rolle for NC’s bestræbelser på at begrænse de miljømæssige konsekvenser af regnvandsafstrømningen, der i staten udelukkende håndteres i separat-system. Algeopblomstring og fiskedød i 1990’erne, primært forårsaget af kvælstofudvaskning i floden Neuse, betød, at staten fik pålagt at forbedre vandmiljøet. Et omfattende program bestående af både braklægning af marker, implementering af gødningsplaner og kontrol, samt lokale anlæg til biologisk rensning (LAR-anlæg) betød, at flodsystemet 10 år senere var rent igen.

For North Carolinas vejvæsen undersøger NCSU p.t., hvor meget opland man kan koble til en permeabel befæstelse. Ved dette teststed afvandes en ca. fem gange så stor flade til den permeable befæstelse (rød belægning). I North Carolina er anbefalingen i dag, at konventionelle belægninger kan tilkobles i forholdet 2:1. Undersøgelsen omfatter tilslemning i belægningens fuger og undersøgelse af miljøfremmede stoffer i vand fra bunddræn. Foto: Jan Luxhøj Støvring

For North Carolinas vejvæsen undersøger NCSU p.t., hvor meget opland man kan koble til en permeabel befæstelse. Ved dette teststed afvandes en ca. fem gange så stor flade til den permeable befæstelse (rød belægning). I North Carolina er anbefalingen i dag, at konventionelle belægninger kan tilkobles i forholdet 2:1. Undersøgelsen omfatter tilslemning i belægningens fuger og undersøgelse af miljøfremmede stoffer i vand fra bunddræn. Foto: Jan Luxhøj Støvring

Samarbejde med universitetet

North Carolina State University (NCSU) har gennem forløbet spillet en betydelig rolle for udvikling af teknikker, der reducerer udvaskning af sedimenter, organiske stoffer og kvælstof fra både landbrugsarealer og urbane områder, der ellers ville strømme urenset til floden. Teknikkerne har siden bredt sig til at omfatte en bred vifte af de LAR-teknikker, vi også ser i Danmark.

Grundpillen er et pointsystem, hvor effektiviteten af forskellige LAR-teknikker er kvantificeret i forhold til deres evne til at tilbageholde kvælstof og fosfor. Et samarbejde mellem staten og NCSU betød, at effektiviteten i første omgang blev estimeret på baggrund af en gennemgang af videnskabelig litteratur i USA samt viden fra rehabilitering af floden Neuse. For øvrige typer af anlæg blev effektiviteten fastsat ud fra fagligt skøn, og et program blev iværksat med det formål at kvalificere effektiviteten.

Bygger på nyeste viden

Efter indledende workshops med deltagelse af både kommunale og statslige planlæggere, udførende parter og forskere, blev point-systemet lancerede i 2003, og staten og NCSU har efterfølgende lavet en gensidig aftale om, at NCSU udvikler og tester LAR-konstruktioner samt formidler og uddanner fagfolk med det formål at sikre, at design, anlæg og vedligehold til enhver tid bygger på den nyeste viden. Til det formål laver NCSU en halvårlig rapport med opdateret viden, som NC har forpligtiget sig til at justere retningslinjer efter. Pointsystemet anvendes i de enkelte kommuner i byggesagsbehandling og planlægning i øvrigt. De enkelte LAR-teknologier giver forskellige ’point’ i kommunerne, så der handles optimalt i forhold til de lokale miljøudfordringer, herunder varierende jordbundsforhold og drikkevands­interesser. NCSU’s forskning på området er finansieret af NC’s afdeling for miljø og vejvæsen.

En af de nye LAR-teknikker, der testes i NC, er det såkaldte ’Regenerative Stormwater Conveyance’ (RSC). Det er et system af indbyrdes forbundne nedsivningsbassiner med det formål at transportere, opbevare og rense afstrømning fra omkringliggende veje. Til denne test ledes regnvand fra vej og p-plads (umiddelbart udenfor foto). Foto: Jan Luxhøj Støvring

En af de nye LAR-teknikker, der testes i NC, er det såkaldte ’Regenerative Stormwater Conveyance’ (RSC). Det er et system af indbyrdes forbundne nedsivningsbassiner med det formål at transportere, opbevare og rense afstrømning fra omkringliggende veje. Til denne test ledes regnvand fra vej og p-plads (umiddelbart udenfor foto). Foto: Jan Luxhøj Støvring

Processen

NCSU beskriver processen, der startede i 1997, som et trefaset forløb, hvor den første opgave var at etablere en række demonstrationsprojekter spredt i hele NC med det formål at eksperimentere og lære. Tværsektorielle workshops hjalp til løbende at definere udfordringer og succeskriterier, og efter et par år kunne man i anden fase gå i gang med at afholde kurser og formidle de praktiske erfaringer. Fra 2001 begynder tredje fase, hvor der etableres testanlæg, der moniteres med det formål at skaffe mere pålidelig viden om effektiviteten af de enkelte typer af anlæg samt funktionsforbedring af designet. Arbejdet hermed fortsætter i de kommende år, hvor nye typer af anlæg testes efter inspiration fra det øvrige USA og international forskning.

LAR-certificering

Igennem et omfattende kursusprogram på flere lokaliteter i hele NC formidles viden om lov- og regelsættet for LAR-anlæg, guidelines og NCSU’s praktiske erfaringer til både almindelige borgere, anlægsgartnere og entreprenører samt planlæggere og designere. Kurserne er opbygget som en eller to-dags kurser, der fokuserer på design og kon­struk­tion eller vedligehold eller specifikt på enkelte konstruktioner, f.eks. regnhaver eller permeable befæstelser. De grundlæggende kurser afsluttes med en skriftlig prøve, der muliggør, at man certificeres for en periode på to år. Certificeringen forlænges for yderligere to år ved deltagelse i et halvdags opdateringskursus. Siden 2001 har NCSU certificeret tæt på 2.500 personer, hvilket gør det til en af de mest omfattende formidlingsaktiviteter i USA inden for området. NC kræver ikke certificering i forbindelse med design, konstruktion og vedligehold af LAR-anlæg, men certificering er efterspurgt af mange private bygherrer og kræves i nogle kommuner. Det vigtigste udbytte af kurserne er dog, i følge NCSU, at lovgivere, planlæggere, rådgivere, udførende parter og forskere har en fælles platform, der sikrer kontinuerlig udvikling på området indenfor en robust ramme, der fungerer som planlægningsværktøj, og som sikrer opdaterede designstandarder.

Kilder

NCSU Stormwater Team: https://stormwater.bae.ncsu.edu/ Low Impact Development Center: http://lowimpactdevelopment.org/


Videnblad nr.: 04.03-15
Forfatter: Jan Luxhøj Støvring