Dato: 24-09-2009 | Videnblad nr. 04.03-02 Emne: Afvanding

Plantevalg til regnhaver

Fremtoningen af et regnvandsbed kan være meget varieret. I en privat­have er regnvandsbede med højt plejeniveau og tilhørende stor variation i buske og stauder en mulighed. På offentlige arealer kan der typisk ikke leveres samme plejeniveau, og her er buske og træer med beskedne plejebehov et bedre valg.

Et regnbed i Florida er udformet som et lavt sted tilplantet med stauder og vilde blomster. Foto: Theresa Watkins, UF/IFAS

Et regnbed i Florida er udformet som et lavt sted tilplantet med stauder og vilde blomster. Foto: Theresa Watkins, UF/IFAS

Regnvandsbede kan fremme by-landskabets kvaliteter. De kan give karakter til et område og skabe læ, og på samme måde som grønne tage kan de i nogen grad kompensere for tabet af naturlige biotoper. Erstatter et regnvandsbed et befæstet eller vegetationsfrit areal, vil det desuden bidrage til at øge luftfugtigheden og mindske varme-ø effekten.

Vegetation

Regnvandsbede kan variere markant i deres udtryk, fra stærkt havepræg til stærkt naturpræg. Udover pleje- og vedligeholdelsesindsatsen spiller jordbundsforhold og vanddynamikken i bedet afgørende ind. Særligt på sandede jorde, eller hvor der placeres et ekstra drænlag under muldlaget, kan vækstforholdene gå hen og blive forholdsvis tørre til trods for de ekstra vandmængder tilført i forbindelse med regn. Vandet kan strømme og dræne hurtigt væk, og bedet kan ende med at blive mere tørt end naboarealer. På mere leret jord, uden ekstra drænelementer, vil regnvandsbedet kunne stå vandmættet i længere perioder, og vil generelt være mere fugtigt end naboarealer.

Uanset hvad er et regnvandsbed ikke et engareal, og der bør ikke stå frit vand i mere end 72 timer efter en regn. Regnvandsbede kan derfor ikke understøtte egentlige vådbundsplanter som f.eks. kattehale (Lythrum spp), tagrør (Phragmites australis) og åkander (Nepenthes spp). Regnvandsbede er beregnet til at modtage regnvand, og de valgte planter skal kunne tåle vandmættede forhold og oversvømmelse i kortere perioder. Tilsvarende skal de valgte arter kunne tåle periodevis udtørring, med mindre der kan vandes. I tabellen side 2 foreslås arter til såvel forholdsvis tørre som forholdsvis våde forhold.

Fleksibelt plantevalg

Når et regnvandsbed planlægges, anlægges og vedligeholdes bør man være opmærksom på, at forholdene varierer fra sted til sted og endda inden for det samme areal. Det er derfor en fordel med en åben og fleksibel planteplan, der kan understøtte og tillade naturlig dynamik i artssammensætning. På arealer med højt plejeniveau er det muligt at holde øje med hvilke planter, der trives, og lade disse planter erstatte planter, der evt. mistrives. På arealer, hvor en så tæt overvågning og eksperimenterende fremgangsmåde ikke er mulig, er det nødvendigt med en anden strategi. En mulighed er udelukkende at tilplante med hjemmehørende arter, og overlade yderligere udvikling til naturlig succession. Dog vil det selv med denne strategi være nødvendigt med et vist plejeniveau, for at sikre bedets vedligeholdelse og evne til at infiltrere vand.

Om beplantningsplanen for et regnvandsbed kan det generelt siges, at planen bør indeholde en blanding af urteagtige flereårige planter (stauder og græsser) og buske, og hvis forholdene tillader, mindre træer, der kan tåle midlertidigt stående vand, og desuden har en vis salttolerance (vejsaltning om vinteren er først og fremmest et problem for stedsegrønne arter) samt tolerance over for længerevarende tørkeperioder. Det er derudover vigtigt at være opmærksom på at rødder fra visse træer, f.eks. pil og poppel, hurtigt kan tilstoppe rør og dræn. Arter af kirsebær bør undgås, da de under vandlidende forhold udskiller et giftstof, der kan dræbe træet.

Spiselige afgrøder

Etablering af regnbed

For at undgå erosion og ophobning af sediment i regnvandsbedet under etableringsfasen er det vigtigt først at lede regnvand direkte til området, når vegetationen er godt etableret. Det er vanskeligt at anlægge regnvandsbede på arealer, der skråner mere end 20 %. Bedene anlægges bedst i en lavning i fuld sol eller halvskygge og i en vis afstand fra ældre træer, der kan være sårbare over for såvel overgravning af rødder som kraftige skift i jordens vandindhold.

Det er muligt at plante grøntsager og frugttræer i et regnvandsbed, men det er da vigtigt at regnvandet stammer fra rene overflader som tegltage og flisearealer. Regnvand fra trafikerede arealer, tagpaptage, tage med bly- og kobberinddækninger samt zink- eller kobbertagrender og fra overflader, der behandles med alge- eller ukrudtsmidler, bør ikke bruges som vandingsvand til grøntsager. Æstetik spiller også en stor rolle i plantevalget. Mange planter har en smuk blomstring. Stedsegrønne kan indgå for at have et farvespil i regnvandsbedet også om vinteren.

I dansk sammenhæng er der indtil nu kun få erfaringer med regnvandsbede, og aktører, der kaster sig ud i at anlægge regnvandsbede må derfor være indstillet på at gå ind i en læreproces. Nøglen til succesfulde danske regnvandsbede er et omhyggeligt forarbejde ved design og valg af planter og accept af, at nogle ting måske skal laves om. Nedenstående tabel er ikke en udtømmende liste over planter, der kan være velegnede, men blot et udgangspunkt. Listen indeholder robuste arter, der er kendetegnet ved stor tolerance over for forskellige jordbundsforhold. Listen er opdelt efter arter særligt egnet til privathaven med overvejende blomstrende, ikke invasive stauder, og efter arter bedre egnet til brug i den offentlige sektor med overvejende hjemmehørende træer og buske.

Planteliste til inspiration til brug i regnbede (udarbejdet af Antje Backhaus og Jane Schul).

Planteliste til inspiration til brug i regnbede (udarbejdet af Antje Backhaus og Jane Schul).

Kilder

Jane Schul 2007: Hvilken plante hvor, Politkens Forlagshus, København.
MassVolume 2, Chapter 2: Structural BMP – Specifications for the Massachusetts Stormwater Handbook
Maintaining Stormwater Systems – A Guidebook for Private Owners and Operators in Northern Virginia
William F. Hunt and Nancy White: Urban Waterways – Designing Rain Gardens, North Caroline Cooperative Extension service.



Videnblad nr.: 04.03-02
Forfattere: Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen