Dato: 26-11-2009 | Videnblad nr. 04.03-03 Emne: Afvanding

Vand i byen - tolv eksempler

En række aktuelle forhold lægger op til ændringer i den måde, vand håndteres og bruges på i byen. Byernes administration er nødsaget til at forholde sig aktivt til klimaændringer, miljøfremmede stoffer og nedslidte kloakker.

Fuglsang Sø i Herning, en stor kunstig sø, har skabt nye rekreative områder og en markant værditilvækst i eksisterende og nybyggede boliger langs søen. Foto: Ole Fryd

Fuglsang Sø i Herning, en stor kunstig sø, har skabt nye rekreative områder og en markant værditilvækst i eksisterende og nybyggede boliger langs søen. Foto: Ole Fryd

Trends som derudover kan spille sammen med udviklingen af integrerede strategier til håndtering af byens vand er befolkningens ønsker om leg, læring og oplevelser i bymiljøet, samt det eksplosivt voksende globale marked for investeringer i vandsektoren. Det internationale marked for eksport af viden og miljøteknologi med relation til vand anslås til ca. 600 mia. kr. årligt og forventes fordoblet inden for de kommende 20 år (MST, 2003).

Aktuelle udfordringer

Rapporten »Den blå by« illustrerer hvordan aktuelle udfordringer omkring vand i byer håndteres eller kan håndteres. Gennem 11 eksempler i danske byer – og et enkelt eksempel fra Sverige – vises dels tiltag, hvor den tekniske fremtidssikring af byens vandsystemer er drivkræften, f.eks. projekter relateret til klimatilpasning og dels tiltag, hvor det er glæden ved vand, der er i centrum.

I Løgstør har der ofte været oversvømmelser, så i dette projekt har der været fokus på det rent praktiske i at holde havvandet ude fra byen – samtidig er der tænkt på forskønnelse af havnen.

I Aalborg arbejdes der med separering af alle fælleskloakker – opland for opland i løbet af de næste hundrede år.

I Greve har man fundet det nødvendigt at lave en klar strategi for klimatilpasning, da området historisk har været udsat for oversvømmelser. En computerbaseret vandmodel, der inkluderer terræn, vandløb, kloakker, grundvand og havniveau skaber grundlag for analyse og prioritering af klimaindsatserne.

I Stenløse i Egedal Kommune anvendes regnvand til toiletskyl, hvilket forventes at reducere forbruget af drikkevand med ca. en tredjedel.

Haderslev har som andre danske havnebyer oplevet, at havnen har mistet sin betydning for transport ad vandvejen. Kommunen arbejder for en alsidig udvikling af byens havnepromenade.

Den geografiske placering af de 12 udvalgte projekter, og det

tema, de er fremhævet for i rapporten Den Blå By

Projekt

1 Løgstør Havn

2 Aalborg

3 Greve

4 Stenløse Syd

5 Haderslev Havn

6 Silkeborg Papirfabrik

7 Trekroner Øst, Roskilde

8 Vapnagård, Helsingør

9 Augustenborg, Malmø

10 Fuglsang Sø, Herning

11 Ørestad

12 Skibhuskvarteret, Odense

Tema

Højvandssikring

Separatkloakering

Klimatilpasningsstrategi

Ressourceforbrug

Havneomdannelse

Faunapassage

Vand som identitetsskaber

Boligsocialt kvarterløft

Boligsocialt kvarterløft

Vand som landskabsattraktion

Vand som strukturelement

Samarbejdsplan for afvanding

Zoom ind på kortet for bedre opløsning.

Zoom ind på kortet for bedre opløsning.

I Silkeborgs centrum er Danmarks største faunapassage etableret langs Gudenåen. Etableringen er sket som et samarbejde mellem kommune, amt og et ejendomsudviklingsselskab som led i en byomdannelse. Området fungerer desuden som attraktion og mødested for mange forskellige aktiviteter – fra caféer til kajakroning.

I Trekroner Øst ved Roskilde skal al afstrømmende regnvand håndteres via åbne render og bassiner, så der dannes en sammenhængende blå struktur. Dette skal samtidig forbedre vandudskiftningen og vandkvaliteten i områdets søer.

I Vapnagård, Helsingørs største almene boligbebyggelse, har man lavet et kvarterløft med oprensningen af et tidligere tilgroet regnvandsbassin som en central del. Søen udgør nu et mødested for bebyggelsens beboere på tværs af alder, etnicitet og social baggrund.

Augustenborg i Malmø er et af Skandinaviens fremmeste eksempler på udnyttelse af vand som attraktion i et boligsocialt kvarterløft, der samtidig løser områdets kloakproblemer.

Fuglsang Sø i Herning er en 28 ha stor kunstig sø anlagt i forbindelse med udgravning af sand til motorvejen omkring Herning. Det har skabt nye rekreative områder, en søpromenade og en markant værditilvækst i eksisterende og nybyggede boliger langs søen.

I Ørestad i København indgår kanaler og søer som et strukturgivende element for den ny bydel. Kanalerne indgår som recipient for afstrømmet regnvand fra området, og en del af regnvandet renses ved dobbeltporøs filtrering.

I Skibhuskvarteret i Odense er der udarbejdet en strategi til fremme af landskabsbaseret regnvandshåndtering i den eksisterende by. Strategiens tema er at skabe synergi mellem afvanding og øvrige strategiske udviklingsmål som f.eks. begrønning.

Fornuft og følelser
Temaet »Vand i byen« handler både om fornuft og følelser. Fornuft fordi vand er livsvigtigt – og livsfarligt. Følelser fordi de fleste mennesker har en glæde ved vand; en form for fascination af elementet, der ligger ud over afhængigheden. Begge aspekter er essentielle for den gode bys funktion, og begge er aktuelt underlagt stærk forandring.

Fornuften
Den fornuftige side af sagen handler om byens vandforsyning, spildevandshåndtering, afledning af regnvand og – for nogle byers vedkommende – også kystsikring. Hertil er typisk knyttet store investeringer i infrastukturer med tilhørende kompetenceopbygning omkring anlæg og drift.

Følelserne
Menneskets følelser for vand sætter sit aftryk i byen på mange måde. Fra springvand, spejlbassiner og promenader langs havne, stier langs åer, søer eller tværs gennem moser, til hele bydele, der udvikles eller omdannes med vand som central karaktergiver.

Fremtiden

Med afsæt i de stigende mængder nedbør og skærpede forventninger til kvaliteten af det vand, der strømmer af fra byens overflader, bør kommunerne overveje følgende:

  • Hvordan tackles de øgede vandmængder? F.eks. som i Skibhuskvarteret.
  • Hvordan håndteres de miljøskadelige stoffer i byens miljø? F.eks. som i Ørestad.
  • Kan der skabes merværdi af investeringer i vandinfrastruktur? F.eks. som i Herning.

Mere information kan findes i rapporten Den Blå By.

Kilde

MST, 2003: Miljø, teknologi og innovation – bidrag til en grøn markedsøkonomi. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 2003.



Videnblad nr.: 04.03-03
Forfattere: Bibi Lisbet Edinger Plum, Marina Bergen Jensen og Ole Fryd