Dato: 24-06-2011 | Videnblad nr. 04.03-05 Emne: Afvanding

Vend nedløbsrøret - og nedsiv regnvandet gennem græsplænen

Flere private grundejere forventes i fremtiden at skulle håndtere regnvand på egen grund. Den nemmeste og billigste løsning er at »vende nedløbsrøret« og lade regnvand fra tagene strømme ud på græsplænen frem for at lede det til kloakken.

Nedsivning af regnvand på græsareal. Foto: Antje Backhaus

Nedsivning af regnvand på græsareal. Foto: Antje Backhaus

»Vend nedløbsrøret« er ikke bare et smart slogan. Det er en nem og konkret løsning, der er til at gå til for selv private. Men det skal gøres ordentligt for at undgå fugtige kældre, opblødning og erosion af jorden, og oversvømmelse af bygninger og nabogrunde.

Nedsivning gennem græsplænen

En fordel ved at nedsive regnvand gennem græsplænen er at det er tydeligt at se, hvor vandet løber hen – også under ekstreme regnhændelser. Da der infiltreres fra terrænoverfladen opnås en relativt stor fordampning på omkring 30 % af årsnedbøren, hvilket er en fordel i områder med dårlige jordbundsforhold, ligesom metoden kan benyttes i områder med høj grundvandsstand. Samtidig medvirker græssets vækst og regnormeaktivitet til at forhindre tilstopning af arealet.

Ulempen ved metoden er, at der er risiko for fugtige kældre, opblødning og erosion af jorden, og oversvømmelse af bygninger og nabogrunde, hvis ikke anlægget udføres ordentligt. Der skal derfor tages en række forholdsregler, hvilket beskrives i det følgende.

Forberedelse

Før man vender nedløbsrøret bør det undersøges om vandet kan samles et hensigtsmæssigt sted (i forhaven og baghaven. Gerne én løsning pr. nedløbsrør, såfremt det er muligt), om vandet kan komme til det ønskede sted f.eks. via et rør eller en rende fra huset, og hvad der sker i tilfælde af en meget kraftig byge, herunder om der er risiko for at oversvømme eget hus eller naboens grund.

Derudover bør der foretages følgende undersøgelser:

Grundvandsstand. Nedsivning bør undgås, hvis der står vand på græsset om vinteren eller hvis grundvandet kun står et enkelt spadestik under terræn.

Jordens infiltrationsevne. Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Sand-jord er meget velegnet, mens lerjord kræver et relativt stort infiltrationsareal. Lav infiltrationsevne øger risikoen for opblødning og deraf følgende tilmudring af plænen. Det anbefales at udføre en infiltrationstest i henhold til Rørcenteranvisning 009 (se referencelisten). Hvis der ikke kan nedsives mere end 6 mm vand på 10 minutter (svarende til 10-5 m/s) bør nedsivningsplænen suppleres med andre tiltag som f.eks. et regnbed eller en faskine.

Terrænhældning. Nedsivningsarealet bør være stort set fladt, men bør samtidig have en svag hældning (evt. 2-5 o/oo) væk fra bygninger og skel. Undersøg evt. terrænforholdene og afstrømningsretningen ved at lade vandet løbe fra en haveslange. Undgå at lede vandet til arealer, der har mere end 15% terrænhældning (1 m fald over 7 m) da der er risiko for erosion.

Arealbehov. Som tommelfingerregel bør infiltrationsarealet svare til 1-2 gange tagarealet. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at kombinere infiltrationsplænen med et regnbed (før/efter) eller en faskine (efter) for at sikre magasinerings- og nedsivningskapaciteten i anlægget. Herved kan arealbehovet reduceres til 20-25% af tagarealet. Såvel regnbed som faskine kan anlægges efter indvielsen af nedsivningsplænen, hvis denne skulle vise sig ikke at kunne følge med.

Afstandskrav. Med undtagelse af en 25 meter bufferzone til drikkevandsboringer, vandløb, søer, og hav findes der ikke egentlige afstandskrav for nedsivning af tagvand på terræn. I Danmark har praksis været 5 meter fra nedsivningsarealet til bygninger og 2 meter til skel. I USA er man mindre konservative og har vejledende minimumsafstande på omkring 1½ - 2 meter. En oversigt over afstande er angivet i Tabel 1. Det skal understreges, at der er tale om minimumsafstande. Jo større afstand, jo bedre.

Tabel 1.

Afstand fra nedsivningsplæne til drikkevandsboringer, vandløb, bygninger og skel. 

Lovgivnings-
mæssigt
afstandskrav

Vejledende
minimums-
afstande
(SBI 185,

DS 440,
Rørcenter-

anvisning 009)

Vejledende
minimums-
afstande ved
lav risiko*

(Rørcenter-

anvisning 009)

Vejledende
minimums-
afstande i USA
(Seattle, Portland)
Drikkevandsboring 25m
Vandløb, søer, hav 25m

Beboelsesejendom
med/uden kælder

5m 2m*

1,8 – 3 m (med kælder) /

0,6 – 1,5 m (uden kælder

Bygning uden beboelse
og uden kælder
2m 1m*

0,6 – 1,5 m

Skel 2m

0,5 – 1 m**

1,5m

*    hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt

**   hvis jordbunden er nedsivningsegnet eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget

Ansøgning om tilladelse

Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Følgende forhold skal være opfyldt:

  • Afledning må kun omfatte regnvand fra tage.
  • Dimensionering, placering og udførelse af nedsivningsanlægget skal sikre, at der ikke sker opfugtning af kældre, overfladisk afstrømning til naboarealer, eller andre gener.
  • Hvis afstanden til vandløb, sø eller hav er mindre end 25 meter skal der søges om udledningstilladelse sammen med ansøgningen om nedsivningstilladelse.

Figur 2. Nedløbsrøret afkobles fra kloakken ved at sætte en bøjning og et forlængerstykke på det eksisterende nedløbsrør. Kloakrøret lukkes med en prop. Illustration: Siriwimon Fryd.

Figur 2. Nedløbsrøret afkobles fra kloakken ved at sætte en bøjning og et forlængerstykke på det eksisterende nedløbsrør. Kloakrøret lukkes med en prop. Illustration: Siriwimon Fryd.

Udførelse

Nedløbsrøret afkobles ved at følge fire simple skridt. 1. Afskær nedløbsrøret fra kloakken. Sav nedløbsrøret af cirka 20 cm over terræn. Fjern den nederste del. 2. Luk kloakforbindelsen med en prop. 3. Fastgør bøjning til nedløbsrøret og tilslut rør eller rende, der kan lede vandet til det ønskede nedsivningsareal. 4. For at undgå jorderosion bør der placeres en fordelerplade, en stenfyldt indløbsrende eller lignende ved overgangen mellem rør/rende og nedsivningsareal.

Grundejeren må selv udføre arbejdet med faskiner og tilhørende ledninger. Afkobling fra kloakken skal dog forestås af en autoriseret kloakmester.

Inspicér nedløbsrør og fordeler-rende med jævne mellemrum for at sikre, at det ikke stopper til med blade, sand eller lignende.

Håndtering af ekstremregn på egen grund

Ved at vende nedløbsrøret og etablere en kombination af infiltrationsplæne, regnbed og faskine vil man typisk acceptere, at systemet flyder over hvert 2. eller 5. år. Hvis man også ønsker at håndtere vandet på egen grund i tilfælde af meget kraftige nedbørshændelser, kan der suppleres med en hævet kant omkring græsplænen, så plænen i sjældne tilfælde omdannes til et midlertidigt bassin.

Referencer

Backhaus, A., Fryd, O. og Jensen, M.B. Infiltrationsplæne. Metodebeskrivelse under www.laridanmark.dk
City of Portland. Downspout Disconnection. Environmental Services, City of Portland. Tilgængelig via www.portlandonline.com
Københavns Kommune (2009). Nedsivning på græsarealer. Københavns Kommunes LAR-katalog. Tilgængelig via www.kk.dk/LAR
Rørcenteret (2005). Nedsivning af regnvand i faskiner. Rørcenteranvinsning 009. Teknologisk Institut. http://www.teknologisk.dk/16402
Seattle Public Utilities (2011). Disconnecting Downspouts. http://www.seattle.gov/util/groups/public/@spu/@usm/documents/webcontent/spu01_006284.pdf
Spildevandscenter Avedøre (2010). LAR – metodeguide 2010. Tilgængelig via www.spildevandscenter.dk/regnvand



Videnblad nr.: 04.03-05
Forfattere: Ole Fryd, Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen