Plantevækst i filterjord
Forurenet regnafstrømning fra trafikerede arealer kan renses gennem filterjord. Filterjord er udviklet til at sikre effektiv nedsivning og rensning af afstrømningen, sådan at nedbøren infiltreres lokalt (se Videnblad 07.03-06). I urbane omgivelser bruges vejbede til at håndtere og synliggøre denne proces.
Spørgsmålet er, hvordan man samtidig skaber et robust og velfungerende plantesamfund i vejbedet. I forskningsprojektet LAR – optimering af driftsøkonomi, biodiversitet og rekreativ merværdi i vejbede undersøger vi bl.a. filterjord som vækstmedie for flerårige urteagtige planter – hjemmehørende arter såvel som kulturplanter. Projektet gennemføres af VandCenter Syd, der er vandselskab for bl.a. Odense Kommune, sammen med en række partnere inkl. Københavns Universitet.
Forsøget undersøgte 12 arters overjordiske biomasse efter dyrkning i hhv. vasket grus, filterjord type 1, filterjord type 2 og standardpottemuld. Alm. kællingetand (de 4 fotos øverst), der hører til på sandet og næringsfattig jord, klarede sig klart bedre end kattehale (de 4 fotos nederst), der i naturen vokser på fugtig og næringsrig jord. Foto: Mona Chor Bjørn
Fire vækstmedier testet
I projektet testede vi 12 arters respons i overjordisk biomasse (plantens størrelse) efter dyrkning i fire forskellige vækstmedier:
- vasket grus (0 % organisk materiale)
- filterjord type 1 (1 % organisk materiale)
- filterjord type 2 (3 % organisk materiale)
- standardpottemuld (95 % organisk materiale)
15 planter af hver art blev dyrket fra frø i 9 cm potter. For at undgå udtørring blev de regelmæssigt vandet. Efter 4 måneder blev planternes størrelse (antal blade, stængler og blomster, blad- og stængellængde) noteret. Herefter blev de høstet ved rodhalsen og tørret i en ovn ved 60 °C i 48 timer. Den tørrede biomasse blev vejet og analyseret ved hjælp af ensidet variansanalyse (ANOVA) efterfulgt af Tukeys HSD-test, der definerer, hvor stor forskellen mellem behandlingerne skal være inden for hver art, for at den er statistisk sikker.
Når planter vokser i filterjord
Forsøget viser, at planternes overjordiske biomasse påvirkes kraftigt af vækstmediet, men arterne reagerer vidt forskelligt. Når planter dyrkes i vasket grus, udsættes de for et ekstremt stresset miljø, hvor kun de allermest nøjsomme arter vil kunne etablere sig. Vækstbetingelserne i filterjorden er tilsvarende stressede, men den øgede mængde organisk materiale, ler og silt forbedrer vækstbetingelserne afgørende for arter, der er vildtvoksende i tørkestressede plantesamfund.
Resultaterne viser, at arter, der normalt forbindes med sandet og næringsfattigt græsland, har en større biomasseproduktion end arter, der findes på fugtig og næringsrig jordbund. Alm. kællingetand (Lotus corniculatus) og kattehale (Lythrum salicaria) er eksempler på henholdsvis den ene og den anden situation. Førstnævnte producerede betydeligt mere biomasse end sidstnævnte i filterjorden.
Sammenhængen kan forklares vha. Ellenbergs indikatorværdier, der beskriver den økologiske niche for mere end 1.500 vildtvoksende arter i Centraleuropa og på de britiske øer. Indikatorværdierne fortæller, hvor planterne trives, og er derfor et nyttigt redskab til at analysere plantesamfund, men kan også bruges til at udvælge arter til f.eks. vejbede.
Figur 1. Effekt af vækstmedium på overjordisk biomasse hos alm. kællingetand (Lotus corniculatus). Den vandrette akse t.v. viser de 15 forsøgsplanter. Den lodrette akse viser produceret biomasse. Bemærk, at skalaen for biomasse ikke er den samme som for kattehale.
Figur 2. Effekt af vækstmedium på overjordisk biomasse hos kattehale (Lythrum salicaria). Den vandrette akse t.v. viser de 15 forsøgsplanter. Den lodrette akse viser produceret biomasse. Bemærk, at skalaen for biomasse ikke er den samme som for alm. kællingetand. Kattehale klarer sig betydeligt dårligere end alm. kællingetand under de stressede betingelser med mindre biomasse til følge.
Et velfungerende plantesamfund
Nøglen til velfungerende plantesamfund i vejbede er det rette plantevalg. Når filterjord bruges som vækstmedie, bør plantesamfundet sammensættes af arter, der normalt forbindes med sandet/stenet jordbund. Et plantesamfund, der består af mange forskellige arter, vil være mere robust over for vejbedets udsving i vandtilførsel sammenlignet med monokulturer.
Et tyndt lag vasket grus på overfladen vil være med til at hæmme fremspiringen af ukrudt. Desværre hæmmer det samtidig fornyelsen af de dyrkede planter, da deres frø så også spirer dårligere.
Plantevalget kan desuden målrettes sådan, at det understøtter den lokale bestand af bestøvende insekter (se Videnblad 04.03-19) og/eller sammensættes efter borgerønsker, f.eks. lang blomstringstid og attraktionsværdi om efteråret og vinteren. Vejbedets funktion er således ikke udelukkende at håndtere klimaforandringer men også at understøtte naturens betingelser i byen og en rekreativ merværdi af LAR.
Videnblad nr.: 04.03-18
Forfattere: Mona Chor Bjørn og Andy G. Howe
