Dato: 24-02-2009 | Videnblad nr. 04.00-13 Emne: Generelt

Løg og stauder i græs

– nyanlæg på Grøndalslund Kirkegård

Grøndalslunden er en ny afdeling på Grøndalslund kirkegård i Rødovre, anlagt som en form for skovkirkegård med lundkarakter, isprængt felter af længere enggræs med blomsterislæt.

Grøndalslunden er anlagt i et lundområde med eksisterende, bevaringsværdige rødege, Quercus rubra, på tung, leret jord. I forbindelse med inddragelsen af området til kirkegårdsbrug havde menighedsrådet et udtalt ønske om at give området en større grad af variation og oplevelse.

Under rødegene er der lagt løg og plantet stauder, der nemt forvilder sig. Foto: Karen Sejr

Under rødegene er der lagt løg og plantet stauder, der nemt forvilder sig. Foto: Karen Sejr



Den eksisterende, naturprægede karakter med de mange, velvoksne egetræer gjorde det ikke nærliggende at etablere egentlige bede. Derfor kom forslaget til at rumme et forsøg på at etablere en mere blomstrende og skovengsagtig karakter.

Blomsterenge har ofte vist sig at være meget vanskelige at styre, især på tungere jorder som de, der er karakteristiske for Rødovre og omegn. Derfor er der ikke valgt hjemme­hørende, danske overdrevplanter, men i stedet forvildningsstærke stauder, der kan trives på denne type jord.

Beplantningen er opdelt i tre typer og tre sæsoner. Dette er gjort for at få en så lang tids oplevelsesværdi for publikum som muligt, samtidig med at græsset kan holdes i ave og ikke fremtræde med et alt for uplejet præg. Erfaringen siger at dette udtryk kan være svært at acceptere for mange kirkegårdsbesøgende.

Etablering af Grøndalslunden

Løgengen

Græsset inden for de tre engzoner er sået og der er valgt en naturgræsblanding med 50 % fåresvingel og 50 % alm. kamgræs for at undgå de groveste og mest livskraftige græsarter. Den yderste engzone på i alt ca. 800 m2 mod det almindelige, klippede græs indeholder de helt tidlige forårsløg. Her er valgt hvid anemone, Anemone nemorosa, stor snepryd, Chionodoxa luciliae, snekrokus, Crocus tommasinianus, russisk skilla, Scilla sibirica og den meget tidlige, spinkle narcis ’February Silver’. Dette indebærer at græsset kan klippes, inden det bliver alt for langt og vildt.

For at undgå at svække løgene – og dermed ødelægge muligheden for en stabil, tilbagevendende blomstring – er det vigtigt, at der går mindst 6 og gerne 8 uger efter afblomstringen, inden græsset klippes. Derfor bør der ikke bruges for sene løg som påske- og pinseliljer. Der er lagt i alt ca. 10.000 løg med en tilfældig fordeling i grupper på 50-150 af samme slags og 25 % løg og 75 % græs.

Sommerengen

Inden for randen af forårsløg er en ca. 800 m2 stor zone med forsommerblomstrende stauder. Her er valgt stauder, der kan trives med at blive slået/klippet efter afblomstringen. Der slås til 8 cm efter afblomstringen og kastningen af frø i juni-juli-august, alt efter vejret. Det får ikke nødvendigvis planterne til at genblomstre men gør, at de danner friskt og sundt løv, der kan holde sig pænt resten af sæsonen. Afklippet fjernes – både af æstetiske og af næringsmæssige årsager.

De valgte plantearter er læbeløs, Ajuga reptans, slangeurt, Persicaria (Tidl. Polygonum) bistorta, sommeranemone, Anemone sylvestris, alm. akeleje, Aquilegia vulgaris, kærmindesøster, Brunnera macrophylla, bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum ’Album’ og vårfladbælg, Lathyrus vernus med en fordeling af halvt græs og halvt stauder med 9/m2. Stauderne er plantet spredt i græsset i tilfældige grupper på 5-15 af samme slags – som var de kommet af sig selv.

Høstengen

Inderst er områder med sommer- og efterårsblomstrende stauder. Fordelingen mellem græs og stauder er den samme som ved de forsommerblomstrende, men her er valgt stauder, der ikke skal slås før i november-februar. Det kan være stauder, som er meget sentblomstrende som Aster divaricatus eller stauder, der har vinterstandere som hvid fredløs, Lysimachia clethroides, og amerikansk mjødurt, Filipendula rubra ’Venusta’, eller stauder som overvintrer med mere eller mindre vintergrønt løv som storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum, og orientalsk valmue, Papaver orientale. Øvrige stauder er pragtstorkenæb, Geranium x magnificum ’Rosemoor’, tæppestorkenæb, Geranium x cantabrigiense ’Biokovo’, dagliljer, Hemerocallis ’Luxury Lace’ og ’Starling’.

Fordelingen af stauder i høstengen er, ligesom i sommerengen, tilfældig og i mindre grupper. Blomsterfelterne er overvejende placeret, så de omfatter de eksisterende træer. Derved begrænses den hyppige græsslåning omkring stammerne – og den deraf følgende risiko for barkskader mindskes.

Randzonerne

Yderst i hver side af Grøndalslunden er anlægget indrammet af en skovbrynsbeplantning i en bund af hosta, bregner, vedbend og elementer fra engbedene. For at opnå en frodig ramme omkring gravrummet rummer busketranden en varieret beplantning af rundbladet bærmispel, Amelanchier ovalis, surbær, Aronia melanocarpa, rød kornel, Cornus sanguinea ’Midwinter Fire’, dværgmispel, Cotoneaster x watereri, fjeldribs, Ribes alpinum, laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus ’Herbergii’.

Der er således valgt buske med både tidligt løvspring, blomstring, frugtsætning, høstfarver og vinterattraktioner i form af stedsegrønne som Cotoneaster og Prunus og barkfarver fra Cornus. For at give en skovbundskarakter i busketterne og undgå for meget ukrudt, er indplantet en blanding af skyggetålende bundækkeplanter som Aster divaricatus, Hosta sieboldiana ’Elegans’, mangeløv som Dryopteris felix-mas og Dryopteris affinis, kæmpestar, Carex pendula og vedbend under buskene. Herved gives bunden også en overvejende vintergrøn karakter, der sikrer en samlende ramme om gravrummet.

I Grøndalslunden er mulighed for tre typer grave: Kistegrave i græs, urnegrave i græs og urnegrave i servitutindplantning af tæppestorkenæb, Geranium x cantabrigiense ’Biokovo’, langs de yderste stier. Alle stierne er belagt med Slotsgrus og kantet mod græs- og gravfelterne af 8 mm jernskinner. Centralt i det ene af de to gravrum er anlagt et bassin, beklædt med klinker og omfattet af en ca. 1 m høj og bred takshæk af Taxus x media ’Hicksii’. Anlægget er indviet september 2008.

På Grøndalslund Kirkegård er der etableret løg-, sommer- og høstenge.

På Grøndalslund Kirkegård er der etableret løg-, sommer- og høstenge.


 



Videnblad nr.: 04.00-13
Forfatter: Jane Schul