Dato: 28-11-2012 | Videnblad nr. 07.00-01 Emne: Generelt

Høst af biomasse til bioenergi på naturarealer – Erfaringer fra Vejle Kommune

Mange tilgroede naturarealer og græsarealer er ikke egnede til afgræsning eller høst af foder, men biomassen kan anvendes til bio­energi. Det har man gjort i Vejle Kommune og på sigt ser det ud som om, at indtægter fra biomasse i form af bioenergi og hø kan dække udgifterne til naturpleje.

Mange tilgroede naturarealer og græsarealer er ikke egnede til afgræsning eller høst af foder men kan anvendes til bioenergi, hvis der samlet indgår tilstrækkeligt store arealer. Foto: Brian Ørnhøj Pedersen

Mange tilgroede naturarealer og græsarealer er ikke egnede til afgræsning eller høst af foder, men kan anvendes til bioenergi, hvis der samlet indgår tilstrækkeligt store arealer. Foto: Brian Ørnhøj Pedersen

Vejle Kommune har en årrække høstet biomasse til bioenergi fra vandløbsvedligeholdelse og som led i pleje af lysåbne naturområder. Kommunen leverer al grøde fra vandløbene sammen med høst fra kommunalt- og privatejede naturarealer til bioforgasning.

Projektet er led i kommunens vision om at fremstille lokal energi ud fra lokalt affald og biomasse til produktion af biogas. Her kan organisk husholdningsaffald, gylle fra landbruget, grøde fra vandløbene samt biomasse fra naturarealer alt sammen indsamlet i Vejle Kommune omdannes til biogas. Næringsstofferne i det afgassede materiale tilbageføres som gødning på landbrugsjorden.

Som led i plejen af våde og tørre naturtyper kombineres høst af biomasse til foder (hø) og til bioforgasning med græsning, for at få en optimal pleje af naturområderne.

Truede lysåbne naturtyper

Mange af de lysåbne naturtyper i Vejle Kommune er truet af eutrofiering og mangel på pleje. For at sikre naturværdierne og biodiversiteten skal næringsstoffer fjernes og naturområderne græsses eller plejes på anden måde. Engdrift med høslæt, som det tidligere blev praktiseret i landbruget, fjerner store mængder kvælstof og fosfor og vil være en effektivt metode til pleje af enge, moser og andre lysåbne naturtyper. Spørgsmålet er, hvordan man erstatter den traditionelle høslætsdrift og får fjernet biomassen.

Mange tilgroede naturarealer og græsarealer er ikke egnede til afgræsning eller høst af foder, men kan anvendes til bioenergi, hvis der samlet indgår tilstrækkeligt store arealer. Vejle Kommune har bl.a. søgt midler til at indgå projekter om partnerskaber om drift af enge og overdrev med private lodsejere.

Fordelen for de private lodsejere er bl.a. at de kan få udnyttet den biomasse, som de i forvejen er forpligtiget til at slå iht. lov om drift af landbrugsjorder.

Biomasse til bioenergi

Vejle Kommune leverer ca. 500 tons biomasse fra naturarealer pr. år. Der har især været tale om biomasse fra førstegangspleje og -rydning som forberedelse til græsning. Hertil kommer høst af ca. 800 tons vandløbsgrøde. Den opsamlede vandløbsgrøde blandes med 30-50 tons hestemøg som forberedelse til bioforgasningen.

Ud over biomasse fra naturarealer og vandløb leverer kommunen ca. 900 tons »grønt« husholdningsaffald til bioforgasning. Forsøg på at opsamle biomassen fra vejrabatter er indtil videre sat på stand by, da det ikke umiddelbart er muligt at fjerne »fremmedlegemer« i biomassen på en økonomisk fornuftig måde.

Der har været mange praktiske udfordringer i forbindelse med at få høstet biomasse både fra vådområder og fra tørre naturtyper, herunder:

  • høstmaskiner, der har tilstrækkelig kapacitet, og som kan køre på vådbundsarealer uden at ødelægge dem
  • transport og opbevaring af den høstede biomasse
  • sammensætningen af biomasse
  • design af anlæg til oparbejdning af biomasse fra naturarealer
  • forsyningssikkerhed

Hertil kommer arbejdet med at få aftaler i stand med private lodsejere. Store sammenhængende naturområder med behov for naturpleje er især knyttet til de store ådale med Vejle Ådal som den største. Engene er mange steder fordelt på smalle englodder med mange ejere. Det betyder, at det er meget tidskræ­vende – og ikke altid muligt – at få aftaler i stand for større sammenhængende engområder.

Kan høst af biomasse til bioenergi betale for naturplejen?

I praksis har det vist sig, at det tager tid at få optimeret de praktiske arbejdsgange og aftaler. Det er således endnu ikke lykkedes at få biogasanlægget til at betale for de næringsstoffer som biomassen indeholder, selvom den faktisk udgør en mindst lige stor værdi som gasindholdet. Gasudbyttet fra biomassen fra naturarealer kan give 2-5 gange så stort gasudbytte som gylle. Hertil kommer at der endnu ikke findes biogasanlæg i Vejle. Biomassen må derfor transporteres til nærmeste biogasanlæg, Linkogas ved Rødding, der ligger 65 km fra Vejle. Det betyder, at der er udgifter forbundet med transport mv. ud over udgiften til slåning, så alt i alt: Biomassen kan ikke betale for naturplejen.

De første års slåning har mest haft karakter af »førstegangsrydning«, og biomassen har derfor ikke haft den højeste værdi, da der er tale om groft enggræs. Det har været nødvendigt at anvende kraftigt udstyr såsom slagleklippere til slåningen.

Vejle Kommune leverer ca. 500 tons biomasse fra naturarealer pr. år. Der har især været tale om biomasse fra førstegangspleje og -rydning som forberedelse til græsning. Foto: Brian Ørnhøj Pedersen

Vejle Kommune leverer ca. 500 tons biomasse fra naturarealer pr. år. Der har især været tale om biomasse fra førstegangspleje og -rydning som forberedelse til græsning. Foto: Brian Ørnhøj Pedersen

For at begrænse transportomkostningerne er græsset blevet tørret mest muligt inden sammenrivning og presning. Ved at lade det tørre i ca. 3 dage fra slåning til rivning og derefter 1-2 dage inden presning er det i 2012 lykkes at få græsset så tørt, at det har et tørstofindhold på ca. 86-87 %. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at indpakke græsset, hvilket er en fremtidig forudsætning for at få økonomien til at hænge sammen. Af hensyn til transporten laves ballerne i en størrelse af Ø 160 cm, som ligger på en vægt på 400-450 kg pr. stk.

Hurtig respons på slåning mht. næringsindhold og fordøjelighed

I 2012 blev nogle af arealerne høstet for andet år i træk efter de havde ligget ubenyttede hen en længere årrække. Den indledende slåning medførte så store ændringer af plantevæksten med hensyn til næringsstofindhold og fordøjelighed, at det var muligt at afsætte den høstede biomasse som hø i 2012.

Ved slåningen i 2012 blev der høstet et relativt lavt udbytte på ca. 1800 kg tørstof/ha svarende til, at der blev fjernet 22,5 kg N og 2,5 kg fosfor/ha ved et enkelte slæt i slutningen af juli. Det skyldes, at der primært blev høstet på tørre, ret næringsfattige arealer. De foregående år har der blandt andet været høstet tagrør, hvor der ved en enkelt slåning blev fjernet 200 kg N og 40 kg P per ha.

På sigt ser det ud som om, at indtægter fra biomasse i form af bioenergi og hø kan dække udgifterne til naturpleje. Dette bekræftes bl.a. af konklusionen fra projektet Biomassehøst til fremme af natur og miljø i engarealer, der siger, at engbiomasse til biogas og gødning kan gøre det rentabelt at pleje ådalene.



Videnblad nr.: 07.00-01
Forfatter: Brian Ørnhøj Pedersen og Rita Merete Buttenschøn