Pleje af grøfter og kanaler

For tæt pløjning giver problemer for både plante- og dyrelivet samt vandmiljøet. Der er ikke altid et krav om bræmmer langs grøfter. Dog er afstand med ploven til gavn for både natur og miljø, og derfor anbefales udyrkede zoner med plejede kanter langs grøfterne. Foto Morten Stenak

Op gennem 1900-tallet blev de fleste vådområder afvandet meget effektivt. Afvandingsaktiviteterne kulminerede i tiårene efter Anden Verdenskrig, hvor de afvandede områder for alvor blev inddraget i omdriften med tilhørende ønsker fra landbruget til dyrkningssikkerhed og maskinkørsel. Kilometervis af grøfter blev sløjfet og erstattet med dybe drænrør, mens kun de større afvandingskanaler overlevede. På inddæmmede lavbundsarealer på Nordfyn var f.eks. kun 50 meter ud af oprindelig 140 meter grøft/kanal per hektar tilbage i 1996. Længden af afvandingsskelettet blev således drastisk reduceret, samtidig med at driften af lavbundsområderne blev mere intensiv.

Vand- og naturskelet

Grøfter og kanaler er ikke naturlige vandløb, og mange er heller ikke højt målsatte (A og B målsætning). Derfor er det ikke lovpligtigt at udlægge dyrkningsfri bræmmer på to meter fra brinkkanten. Hvis landbrugsdriften på markerne op mod grøfterne samtidig er intensiv med årlig pløjning, gødskning og sprøjtning, skabes meget dårlige vilkår for det vilde plante- og dyreliv. Derudover er risikoen stor for, at overskydende næringsstoffer siver direkte ud i grøften og videre til nærmeste vandløb, sø eller fjord. Med ganske beskedne plejetiltag kan natur- og miljøforholdene i afvandingsnetværket forbedres betydeligt.

Afstand til mark

Forskellig forvaltning af de to grøftekanter giver variation til glæde for plante- og dyrelivet. Ved at variere plejen og kun slå den ene side hvert år bliver vegetationen stærkere og sikrer forskellige arters muligheder for at udvikle sig. Foto: Lisbeth Nielsen

Grøfterne og deres nærmeste omgivelser er meget vigtige spredningskorridorer og biotoper for plante- og dyrelivet, især hvis den største del af det drænede lavbundsområde består af marker i omdrift. Hvis der pløjes en smule længere væk fra kanten samtidig med at sprøjtning og gødskning reduceres eller helt undlades i randzonen, kan grøfterne og de nærmeste meter af markerne i omdrift tilsammen blive en god biotop. De nødvendige tiltag er forskellige fra område til område, men alle steder drejer det sig om at give grøfternes kanter lidt mere plads og skabe strukturmæssig variation i rum og over tid.

Variation

Grøfter og kanaler skal først og fremmest være i stand til at aflede vandet fra markerne, og derfor vedligeholdes de med slåning. Denne slåning giver samtidig et tættere vegetationsdække og skudsystem. Derved udvikles en stærkere græssål, som betyder mindre risiko for erosion. Variation langs grøfterne skabes ved at have kort, klippet vegetation med friske skud side om side med lidt højere vegetation – gerne i kombination med sort jord i en god afstand fra grøft eller kanal. Det giver føde til rådyr og hare, sol og varme til padder, fourageringsområde til fugle, redeplads for agerhøne, steder til støvbadning og tørring til fugle samt adgang til fugt for insekter.

MVJ i England og Danmark

I England er miljøvenlig pleje af grøfter integreret i det nye landdistriktsprogram 2007-13. Her får landmanden støtte til at opretholde en dyrkningsfri bræmme på en meter fra brinkens kant. Brinkerne skal plejes i et rotationsforløb, så hvert afsnit kun slås for eksempel hvert andet år, så der altid findes både høj og lav vegetation. Det anbefales at højest halvdelen slås hvert år. Slåning, oprensning og grødeskæring må kun foregå efterår og vinter. Hele strækninger må ikke slås eller renses samtidig. Grøfteprofilet må ikke ændres og oprenset materiale skal planes ud ovenfor brinkerne til naturlig succession. Ved at benytte et rotationsforløb opnås at skudtæthed og dermed vegetationens evne til at holde på jorden bevares generelt. Desuden sikrer jævnlige slåninger, at kantområder ikke gror til med træopvækst.

I det danske Landdistriktsprogram 2007-13 gives tilskud til etablering af braklagte randzoner på 10-20 meters bredde langs vandløb og søer, som giver gode spredningsmuligheder og mindsker næringsstoffernes transport til vandmiljøet. For nogle lodsejere er det imidlertid et voldsomt arealmæssigt indgreb, der kan være svært at indpasse i bedriftsplanen. En betydelig natur- og miljøforbedring kan opnås med færre midler – det handler bare om at give lidt mere plads, og foretage en betænksom varieret pleje af grøfter og kanaler.

F: Friske skud T: Tuegræs SJ: Sort jord SF: Sprøjte- og harvefrie kanter i kornmarker (reduceret gødning) Den stiplede linie markerer afgrødens højde

Eksempler på forvaltning af grøfter, kanaler og deres nærmeste omgivelser, med det formål at give mere plads til natur og tage mere hensyn til vandmiljøet ved at skabe variation og holde afstand med ploven.   Situation 1. Figuren til venstre gælder for områder, hvor det er nødvendigt at holde kort vegetation på brinkerne af hensyn til vandafledningen.   Øverst. En grøft i et omdriftsareal, hvor der kun er pleje af brinker.   I midten. Enkle plejetiltag: Ved at slå en stribe langs de næringsrige kanter i forsommeren sikres friske skud og eventuelt blomster senere på året (F). Ved yderligere at placere sprøjtefri randzoner med reduceret gødningstilførsel i kornmarker (SF) sikres en mere åben kornafgrøde med sol til bunden og insekter til fuglene inklusiv agerhønekyllinger.   Nederst. Mere udbyggede plejetiltag: Ved at kombinere med sortjordsbræmmer (SJ) langs kornafgrøden sikres insekter, fødetilgængelighed og støvbade for agerlandets fugle. For at sikre strukturmæssig variation kombineres disse tiltag med udsåning af tuede græsarter, blandt andet almindelig hundegræs og tuede varianter af rød svingel (T). Den meget plejede grøftekant suppleres med tuet græs for at give strukturmæssig variation gennem året, og dermed dække til dyrelivet.   Situation 2. Figuren til højre gælder for områder, hvor der derfor er plads til lang vegetation på brinkerne, fordi afvandingshensynet er mindre påtrængende.   Øverst. En grøft i et omdriftsareal, hvor pleje af brinker foregår med lange mellemrum. Af hensyn til dyrelivet vil pleje af delområder hvert år være at foretrække frem for at alt ryddes i et enkelt år.   I midten. Enkle plejetiltag: Grøftebiotopen udvides med en slået kant med friske skud (F) og sprøjtefri randzone i kornmarken (SF). Marken har tillige fået reduceret gødningstilførsel i randzonen.   Nederst. Mere udbyggede plejetiltag: Her kombineres med sortjordsbræmmer (SJ) langs kant af kornafgrøde. Formål med de forskellige tiltag svarer til beskrivelser i situation 1.

Videnblad nr.: 06.07-08
Forfattere: Morten Stenak, Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald