Dato: 04-02-2016 | Videnblad nr. 06.08-05 Emne: Bynatur

Samtænkning af biodiversitet og rekreation i grønne områder

De landskabskvaliteter, der gavner biodiversiteten, er ofte ikke velsete i et rekreativt perspektiv. Det gør det vanskeligt at tilgodese biodiversiteten i byens grønne områder. Et spe­cia­le fra landskabsarkitektuddannelsen giver forslag til, hvordan biodiversitet og rekreation kan samtænkes.

Fælledparken. Undlades græsklipningen under træerne, skabes et bedre levested for insekter. En afgrænsning, der nøje følger kronernes udbredelse, vil bidrage til, at det høje græs opfattes som en bevidst design- og driftsbeslutning, hvilket fremmer accepten hos brugerne. Det vil samtidig beskytte træernes stammer mod maskinskader. Foto: Sara Folvig

Fælledparken. Undlades græsklipningen under træerne, skabes et bedre levested for insekter. En afgrænsning, der nøje følger kronernes udbredelse, vil bidrage til, at det høje græs opfattes som en bevidst design- og driftsbeslutning, hvilket fremmer accepten hos brugerne. Det vil samtidig beskytte træernes stammer mod maskinskader. Foto: Sara Folvig

Med regeringens »Naturplan Danmark« fra 2014 er kommunerne blevet forpligtet til at gøre en indsats for at fremme biodiversiteten – også i byens grønne områder. De kan overordnet set deles op i to kategorier. Den ene omfatter de »formelle« grønne områder som f.eks. parker. Disse områder anlægges efter traditionelle designprincipper, der er rettet mod rekreative oplevelser og funktioner. Det kan være en udfordring at indtænke biodiversitet, da det ofte vurderes at være i strid med, hvad brugerne foretrækker.

Den anden kategori rummer de »uformelle« grønne områder. Det kan være uudnyttede byggegrunde, nedlagte baneterræner eller landopfyldningsarealer m.m. Her udvikler naturen sig frit, hvilket i flere tilfælde har vist sig at resultere i en høj biodiversitet.

Kvaliteter og ønsker

Hver for sig rummer de to typer områder kvaliteter, som den anden mangler. De formelle grønne områder har stor rekreativ værdi, men biodiversiteten begrænses af områdernes traditionelle udformning og høje plejeniveau. I de uformelle grønne områder er biodiversiteten ofte høj, men her savnes den rekreative værdi, der bl.a. kan være med til at sikre områderne mod at blive inddraget i ny byudvikling.

I et studie af tre formelle og tre uformelle grønne områder i København blev biodiversiteten (angivet som diversiteten af planter og insekter) i hvert enkelt element registreret og efterfølgende sammenstillet med folks ønsker til udformningen af grønne områder – se figur 1. Elementer skal forstås som levesteder for dyr og planter, f.eks. eng, krat og vandområder.

Figur 1. For hvert element blev biodiversiteten (grøn) sammenstillet med præferencen for det enkelte element (gul) og præferencen for elementet set i et større landskabsperspektiv (skraveret). Dette eksempel fra Fælledparken viser relativt store uligheder mellem elementernes betydning for biodiversitet og folks ønsker.



Resultaterne viste, at de elementer og strukturer, der gav udslag i høj biodiversitet (såsom krat og flerlagede bevoksninger), som oftest er dem, folk ønsker sig mindst. Læs mere i Videnblad 06.08-04.

Her følger en række forslag til, hvordan biodiversitet og rekreative værdier kan samtænkes i både formelle og uformelle grønne områder.

Formelle grønne områder

I formelt udformede grønne områder bør biodiversitetsfremmende tiltag nøje tilpasses den eksisterende udformning og brug for ikke at vække mishag.

»Cues of care«

En stor del af de landskabselementer og -strukturer, som gavner biodiversiteten, er i manges øjne udtryk for forsømmelse. Det gælder derfor om at signalere kontrol.

F.eks. vil en stram afgrænsning af høj urtevegetation i form af en skarpt klippet kant bidrage til, at det opfattes som en bevidst design- og driftsbeslutning, hvilket fremmer accepten.

Fortælleværdi

Information om et områdes naturværdi og de naturoplevelser, det tilbyder, kan øge forståelsen for elementer og strukturer, som ellers har lav præference. Stednavne kan også bidrage til fortælleværdien, f.eks. »Troldeskoven« for en flerlaget bevoksning med dødt ved i bunden.

Naturoplevelser

Ved at give besøgende mulighed for at opleve biodiversiteten, kan man øge forståelsen for naturværdier. Det kan f.eks. gøres ved at lede besøgende forbi bevoksninger, hvor der er stor aktivitet af småfugle. Tiltag, der skal understøtte biodiversiteten, kan i nogle tilfælde udgøre en årlig attraktion. Et tæppe af blom­ster­løg vil være en vigtig tidlig ressource for insekter og samtidig skabe en særlig forårsattraktion.

Visuelle distraktioner

Det er muligt at sløre mindre attraktive aspekter ved biodiversitet ved at skabe visuelle distraktioner. Et smukt solitært træ kan fungere som et fokuspunkt, der trækker opmærksomheden væk fra eksempelvis tætte bevoksningsstrukturer. Omvendt kan man også placere ikke så attraktive elementer, hvor de ikke er direkte synlige. Dødt ved, som ikke er velset i bynaturen, kan for eksempel ligge inde i bevoksningerne.

Uformelle grønne områder

Uformelle grønne områder kan gøres mere indbydende med inspira­tion fra de mere traditionelle parker. Tiltag, der skal øge den rekreative værdi, må dog ikke underminere de eksisterende naturværdier.

Zonering

Ved at inddele området i forskellige zoner, er det muligt at gøre plads til både naturen og rekreation. Zoner med regelmæssig græsklipning og rekreative faciliteter kan indbyde til ophold, mens andre zoner holdes relativt fri for forstyrrelser.

Faciliteter

Faciliteter såsom udkigstårne og bænke er med til at signalere, at områderne er sikre at færdes i, og de indbyder samtidig til brug og ophold.

Orientering

Områderne kan gøres mere fremkommelige, hvis der er et stisystem og enkelte orienteringspunkter. Stisystemet kan bestå af flere ruter, der tilgodeser forskellige ønsker til natur. Nogle kan føre gennem krat, mens andre bliver ude i det åbne. Stierne bør lægges strategisk for at sikre en vis grad af uforstyrrethed omkring sårbare levesteder.

Naturoplevelser

Også i de uformelle grønne områder bør de besøgende ledes forbi områder, hvor der er chance for at få en særlig naturoplevelse. Det kan være med til at fremme et positivt syn på mere spontan og dynamisk natur, hvilket generelt er til gavn for indsatsen for at fremme biodiversiteten i bynaturen.

Formidling

Der ligger et stort potentiale for formidling af natur og biodiversitet i de uformelle grønne områder. Det kan ske ved skilte, der fortæller om den lokale flora og fauna, men også ved at inddrage områderne i natur­undervisning.

Kilde:
M.F. Bang & S. Folvig (2015): A Walk on the Wild Side. Exploring the Compatibility of Biodiversity and Recreational Preferences in Urban Green spaces. Speciale i landskabsarkitektur, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.


Videnblad nr.: 06.08-05
Forfattere: Malene Fogh Bang, Sara Folvig og Anders Busse Nielsen

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt