Dato: 07-08-2009 | Videnblad nr. 06.00-25 Emne: Generelt

Vildtvenlig naturpleje

De lysåbne naturarealer både i og uden for skove er truet af tilgroning. Naturpleje med græssende husdyr kan være biotopforbedrende, også i forhold til vildtet. Rolige flokke af kvæg er de mest vildtvenlige græsningsdyr.

Hestehegn med kun en hest, der levner bunker af græs til råen og dens lam. Foto: Torben Lynge Madsen

Hestehegn med kun en hest, der levner bunker af græs til råen og dens lam. Foto: Torben Lynge Madsen

Græssende husdyr plejer naturen til glæde for vildtet. Det viser resultaterne fra seks års integreret forskning under forskningsprogrammet »Vildt & Landskab«, gennemført i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Jægerforbund, St. Hjøllund Plantage og Skov & Landskab.

De lysåbne naturarealer er i stigende grad truet af tilgroning og mangel på pleje. Især små naturarealer i det dyrkede landskab og i skovene gror til og forsvinder. En naturpleje, der genskaber og vedligeholder lysåbne naturtyper, er til gavn for de mange plante- og dyrearter, der lever i eller fouragerer på græs-, urte- og dværgbuskesamfund, herunder hjortevildt.

Græsningspleje med husdyr resulterer generelt i en mere frisk og næringsrig vegetation på naturarealer som enge, overdrev, heder samt i græsningsskove. Mængden af foder, der er til rådighed for vildtet, afhænger af en række faktorer:

  • valg af græsningsdyr
  • græsningstryk
  • græsgangens størrelse og indretning

Valg af græsningsdyr

Det er vigtigt at anvende græsningsdyr, der er rolige og ikke stærkt territoriehævdende. Rolige flokke af kvæg er de mest vildtvenlige græsningsdyr på grund af deres måde at græsse på. Kvæg græsser gerne høj og tuet vegetation og skaber dermed frisk og artsrig vegetation, som foretrækkes af rå- og krondyr.

Heste græsser typisk plantevæksten ned til et par centimeters højde på de arealer, de vedligeholder med frisk plantevækst, således at der ikke er meget frisk græs til rådighed for vildtet. Samtidig er heste mere aktive og kan finde på at jage med andre dyr, hvis de keder sig. Får vælger de mest friske og næringsrige del af planterne og efterlader derved en mere grov og vissen plantevækst.

Græsningstryk

Græsningstrykket bør ikke blive så højt, at husdyrene æder alt det tilgængelige foder. Derimod bør græsningstrykket tilpasses den aktuelle vækst, således at størstedelen af plantevæksten holdes i vækstfase. Ved græsningssæsonens start er der ofte rigeligt med frisk vegetation for vildtet. Men når græsserne blomstrer, falder næringsindholdet på græsarealer, med mindre de holdes i vækstfase gennem slåning eller græsning.

Græsproduktionen kan optimeres ved løbende at tilpasse græsningstrykket til væksten, således at det er relativt højt om foråret og i forsommeren og derefter reduceres i takt med, at væksten aftager.

Forskel i fødepræferencer

Kvæg, rå- og krondyr udnytter forskellige fourageringsnicher på græsdominerede naturarealer, men med overlapning i nichevalg. I undersøgelser af vildtets græsningsmønster på kvæggræsset eng foretrak vildtet fortrinsvis at græsse på de dele af græsgangen, som kvæget vedligeholdt med frisk plantevækst. Krondyrene foretrak at græsse på de tætgræssede dele af græsgangen, samt på lidt højere græsdomineret plantevækst på fugtig engbund, mens rådyrene foretrak mere tør engbund med urterig plantevækst (figur 1).

Figur 1. Fødevalg hos kvæg, rådyr og krondyr i sommerperioden vurderet udfra antal faldhobe (ekskrementer) i forhold til plantevækstens struktur og sammensætning på ca. 30 ha stort engareal (Buttenschøn m.fl. 2009a).

Figur 1. Fødevalg hos kvæg, rådyr og krondyr i sommerperioden vurderet udfra antal faldhobe (ekskrementer) i forhold til plantevækstens struktur og sammensætning på ca. 30 ha stort engareal (Buttenschøn m.fl. 2009a).

Hedelyng, tyttebær og andre af hedens dværgbuske er især en vigtig foderressource for vildtet i vinterhalvåret. Kvæg foretrækker bølget bunke, blåtop og andre græsser og halvgræsser frem for hedelyng i sommerhalvåret, men vil ligesom vildtet æde større mængder hedelyng i vinterhalvåret. Kvæg kan derfor være en konkurrent til vildtet, hvis de holdes på græs langt hen på efteråret eller året rundt.

Ung frisk hedelyng har i vintertilstand et tilstrækkeligt højt indhold af råprotein og andre essentielle næringsstoffer til at dække drøvtyggeres behov, mens næringsindholdet falder og bliver utilstrækkeligt i ældre lyng. Som led i biotoppleje er det derfor vigtigt at pleje heder, således at der konstant er en del ung lyng, dvs. under 7-10 år gammel lyng afhængig af jordbundsforhold mv.

Skovgræsning som biotoppleje

På trods at der stedvis i Danmark er et meget højt vildttryk, som har stor effekt i forhold til etablering af løvskov, kan vildtet ikke i større omfang skabe lysninger i eksisterende skove eller hindre naturarealer i at gro til. Ved at inddrage skov i græsningsarealer kan græsningen skabe en mere lysåben og vildtvenlig skov med et bredt, varieret skovbryn.

Resultater af mange års græsning med kvæg i løvskove viser, at græsningen resulterer i en mere tæt og artsrig bund-vegetation og et mere artsrigt skovbryn end tilsvarende ugræssede dele af skovene (Buttenschøn m.fl. 2009b).

Indretning af hegn

Det er afgørende for vildtets udnyttelse af naturarealer, at der dels er et attraktivt foder at hente, dels at de føler sig trygge under fourageringen. Hegningen skal have en vis størrelse – råvildt, der er registreret græssende sammen med kvæg og heste på åbne arealer, holder typisk en afstand til husdyrene på 50-70 m. Der skal være trygge flugtveje og nem, beskyttet passage af hegnet for vildtet.

Mens råvildt ignorer 2-trådede elhegn, uanset om der er strøm på eller ej, er strømførende hegn i høj grad en barriere for kronvildt, som det kan tage dem flere år at vænne sig til at passere (Madsen m.fl. 2009).

Praktiske anbefalinger for vildtvenlig græsningspleje

  • Anvend rolige flokke af kvæg, enten ammekvæg eller ungdyr med en »tante«, dvs. et ældre erfarent dyr, der kan fungere som førerko.
  • Sørg for at der er rigeligt med skjul enten i form af små lunde af træer og buske på græsningsarealet eller ved, at hegnet er trukket ind i skoven. Også kvæget har brug for skygge og læ.
  • Hvor der inddrages skov i græsningen, er det vigtigt, at der inddrages et tilstrækkeligt stort areal i forhold til de åbne arealer og i forhold til dyreflokken, for at undgå at skoven overgræsses.
  • Frahegn gerne nogle lommer, som rådyr kan bruge som hvileplads og skjul for rålam.
  • Tilpas græsningstrykket, så der er frisk, men ikke helt nedgnavet græsvegetation specielt i sensommer-efterårsperioden.
  • Løft evt. eltråden af stolperne og lad den ligge på jorden udenfor græsningssæsonen.

Kilder

Buttenschøn, R.M.; Madsen, T.L.; Madsen, P.; Olesen, C.R. 2009a: Husdyr og vildt som naturplejere – er de lige gode naturplejere og holder husdyr vildtet væk? Kanstrup et al. s. 88-91.
Buttenschøn, R.M.; Madsen, T.L.; Madsen, P.; Olesen, C.R. 2009b
: Effekten af græsning på skovbryn, skov og skovetablering. Kanstrup et al. s. 92-95.
Madsen, T.L.; Buttenschøn, R.M.; Madsen, P.; Olesen, C.R. 2009:
Hegnseffekter i landskabspleje og skovbrug. Kanstrup et al.: Vildt & Landskab s. 96-101.
Kanstrup, N.; Asferg, T.; Flinterup, M.; Thorsen, B.J.; Jensen, T.S. 2009: Vildt & Landskab. Resultatet af 6 års integreret forskning i Danmark 2003-2008.



Videnblad nr.: 06.00-25
Forfattere: Rita Merete Buttenschøn og Torben Lynge Madsen