Bynke-ambrosie
Bynke-ambrosie minder om vores hjemlige bynkearter og hører ligesom bynke til kurvblomstfamilien. Bynke-ambrosie er hjemmehørende i Nordamerika, men har bredt sig som invasiv art i store dele af Sydøsteuropa i løbet af de seneste årtier.
Den er stærkt allergifremkaldende og er derfor et sundhedsmæssigt problem med store økonomiske omkostninger til følge. Dens sundhedsskadelige virkning er ikke kun begrænset til de områder, hvor den har etableret sig, da dens pollen spredes vidt omkring med vinden. Pollen af bynke-ambrosie er således vidt udbredt i Europa. Den har været registreret i pollentællinger i Danmark siden 1997, selvom planten kun findes sporadisk og ikke er naturaliseret her.
Bynke-ambrosie stammer fra Nordamerika
Bynke-ambrosie er hjemmehørende i Nordamerika og er derfra blevet spredt til temporære egne af Europa, Asien og Australien. Spredningen fra Nordamerika er primært sket gennem importerede landbrugsafgrøder, der har været forurenet med frø af bynke-ambrosie.
Spredning med fuglefrø
Fuglefrø, og herunder især dem, der indeholder solsikkefrø, er en af de vigtigste kilder til langdistance spredning af bynke-ambrosie til nye lokaliteter i Europa. I en tysk undersøgelse fra 2008 af fuglefrø blev der fundet frø af bynke-ambrosie i 70 % af prøverne. I 14 ud af 23 prøver (svarende til 61 %) med ambrosiefrø, viste frøene sig at være spiredygtige efter udsåning om foråret.
Undersøgelser i Danmark fra 2007 og 2008 viste tilsvarende fund af forurenede fuglefrø. I 2008 blev der fundet op til 3,6 g ambrosie frø per kg fuglefrø svarende til ca. 700 frø per kg fuglefrø. En ny undersøgelse i 2009 viste, at der stadig er ambrosiefrø i fuglefrøene.
Bynke-ambrosie
Bynke-ambrosie er en én-årig urt, der spirer frem om foråret og kan blive op til 1,5-2 m høj. Den blomstrer ret sent i perioden juli-oktober og danner modne frø fra midten af august. Den dør væk, når det bliver frost.
Bynke-ambrosie producerer omkring 2500 frø per plante som gennemsnit og formerer sig udelukkende ved frø. Frøene skal igennem en dvaleperiode med en kuldepåvirkning, før de kan spire, og de kan bevare spireevnen i mange år.
Blomsterne er vindbestøvet og kan producere levedygtige frø ved selvbestøvning. Dette betyder, at selv en enkelt isoleret plante er i stand til at starte en ny population.
Bynke-ambrosie er en pionerart, der let etablerer sig på voksesteder med blottet mineraljord eller sparsom vegetation. Den vokser især på oplagspladser, omkring bebyggelser, langs veje, jernbaner og vandløb samt som markukrudt, hvor den specielt er et problem i solsikke-, majs-, sukkerroe-, sojabønne- og kornafgrøder.
Ryk dem op! Bynke-ambrosie er dyr og vanskelig at bekæmpe og måske umulig at udrydde, når den først har etableret sig som invasiv art. Det er derfor vigtigt, at forebygge en spredning af bynke-ambrosie til nye områder i Europa. Den bedste måde at bekæmpe den på, og hindre at den etablerer levedygtige bestande, er at rykke den op inden den blomstrer og sætter frø. De oprykkede planter skal tørre helt og derefter komposteres. Alternativt kan de optrukne planter samles i plastikposer og afleveres til forbrænding. Undgå kontakt med planten Personer, der lider af pollenallergi bør undgå kontakt med bynke-ambrosie. Handsker og fuldt dækkende tøj bør anvendes som beskyttelse mod hudirritationer. Hvis oprykningen finder sted i blomstringsperioden, bør der anvendes åndedrætsværn og beskyttelsesbriller for at beskytte mod pollen. |
Mange danskere er allergiske overfor bynke-ambrosie
Bynke-ambrosie udgør en alvorlig sundhedsrisiko på grund af dens allergene egenskaber. Pollen fra bynke-ambrosie er blandt de mest potente udløsere af høfeber.
Ud over høfeber, forårsager ambrosieallergi ofte svære astmalignende symptomer. Der er en høj krydsreaktivitet med gråbynke (> 80 %) og med andre arter af kurvblomstfamilien samt med græsser.
En undersøgelse af overfølsomhed over for bynke-ambrosie foretaget i 13 europæiske lande viste, at der er en uventet høj forekomst af overfølsomhed over for bynke-ambrosie i Holland, Tyskland og Danmark, selvom planten endnu ikke findes i disse lande i større mængder. Denne overfølsomhed forklares med den høje krydsreaktivitet mellem gråbynke og bynke-ambrosie. Ud over allergene stoffer indeholder pollen også flygtige olier, der kan forårsage hudirritation.
Sundhedsrisiko for bynke-ambrosie skyldes:
-
Meget allergifremkaldende pollen, hvor selv lave koncentrationer kan fremkalde allergiske reaktioner
-
Mange mennesker er overfølsomme over for dens pollen
-
En del af de allergiske mennesker udvikler astma
-
Stor pollenproduktion
-
Pollen der kan transporteres med vind over lange afstande
-
Lang og sen blomstringssæson forlænger sæsonen for allergifremkaldende pollen
1 gram bynke-ambrosiepollen indeholder ca. 30-35 mio. pollenkorn, og en velvoksen plante kan producere mere end 45 gram pollen på et år, afhængigt af voksested. Ca. 10 pollenkorn pr. m3 luft kan udløse allergisk høfeber hos følsomme mennesker – svarende til effekten af 50 græspollen.
Videnbladet er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra et internationalt forskningsprojekt med deltagelse fra Århus og Københavns Universiteter; Strategies for Ambrosia control (AMBROSIA) finansieret af EUPHRESCO 2008-2009.
Kilder:
Buttenschøn, R.M.; Waldispühl, S.; Bohren, C. 2010: Guidelines for management of common ragweed, Ambrosia artemislifolia. Forest & Landscape, University of Copenhagen. 47 pp.
Jørgensen, J.S., 2010: Rapport over undersøgelse af vildtfugle-blandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) – vinter 2009-2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Videnblad nr.: 06.00-26
Forfattere: Rita Merete Buttenschøn, Niels Holst og Hans Peter Ravn