Dato: 10-02-2014 | Videnblad nr. 06.00-32 Emne: Generelt

Strategi for bekæmpelse af japansk pileurt og kæmpe-pileurt

Japansk pileurt er sammen med hybridarten Fallopia X bohemica på den danske sortliste over de værste invasive arter. Det kræver en strategi og vedholdenhed at komme dem til livs. Det gælder blandt andet om, at forhindre at de etablerer sig nye steder, at stoppe spredningen fra etablerede bestande og at bekæmpe den, hvor den kan gøre mest skade.

Japansk pileurt ved Tørring Mølle. Foto: Martin Reimers

Japansk pileurt ved Tørring Mølle. Foto: Martin Reimers

Kæmpe-pileurt og japansk pileurt er hjemhørende i Østasien, og blev oprindeligt introduceret til Europa som prydplanter. Især japansk pileurt spreder sig som invasivt landskabsukrudt i Danmark og det øvrige Europa.

På trods af at den kun spreder sig vegetativt, har den vist sig at have en stor spredningsevne og være vanskelig at kontrollere. Bekæmpelse tager flere år og der er ofte behov for at kombinere forskellige metoder for at udrydde pileurterne.

I det følgende beskrives en strategi for bekæmpelse af invasive pileurter, mens der i Videnblad 6.00-33 er en gennemgang af praktiske metoder. Videnbladene er baserede på en udredning foretaget for Naturstyrelsen.

Om pileurterne

Kæmpe-pileurt og japansk pileurt er nært beslægtede og hører til syrefamilien (Polygonaceae). De to pileurt arter hybridiserer med hinanden og har bl.a. dannet en krydsning med navnet Fallopia x bohemica, der ligeledes findes i Danmark, men dens udbredelse er ikke kendt. Der er ingen andre indførte eller hjemmehørende arter i Danmark, der ligner de store pileurter.

Det er vigtigt at kunne skelne mellem arterne af pileurt, da der er forskel på, hvordan de kan bekæmpes.

Kæmpe-pileurt er den største af de to pilurter. Den kan blive op til 4 meter høj. Bladene er 20-40 cm lange og 10-25 cm brede. Bladene er afrundede med hjerteformet bladbasis. Undersiden af bladene er beklædt med 1 mm lange hår, der sidder på bladnerverne. Kæmpe-pileurt er nemmere at bekæmpe end japansk pileurt og hybriden. Den kan bekæmpes med græsning og slåning se Videnblad 6.00-33 om metoder.

Japansk pileurt kan blive 1-3 m høj. Den danner ofte meget tætte bestande med op til 80 skud pr. m2, der er rigt forgrenede foroven. Bladene er bredt ovale 7-15 cm lange og 5-12 cm brede med en lige afskåret bladbasis og en lys-grøn midterribbe. Undersiden af bladene er uden hår.

Hybriden Fallopia x bohemica er meget variabel med karaktertræk fra begge ophav. Den kan nå samme højde som kæmpe-pileurt. Den hævdes at være mere livskraftig end dens ophav og danne et underjordisk netværk af jordstængler, der kan sprede sig vertikalt op til 15-20 meter.


Forekomst og spredningsveje

Japansk pileurt er udbredt over hele Danmark, men er dog mindre hyppig i det nordlige Vendsyssel, i Thy og på nogle af øerne. Den blev introduceret i Danmark i 1844, mens Kæmpe-pileurt først kom til omkring 1863. Den er mindre hyppig end japansk pileurt. De to pileurt-arter hybridiserer som skrevet med hinanden og har bl.a. dannet krydsningen Fallopia x bohemica, der ligeledes findes i Danmark.

Pileurterne har spredt sig fra haver og parker og findes primært i tilknytning til bebyggede områder. Spredningen til nye voksesteder sker især langs vandløb, veje og andre transportkorridorer. Langt den meste spredning sker ved menneskets hjælp.

Almindelige spredningsveje/måder:

  • Plantedele transporteres med slåmaskinerne til nye voksesteder
  • Plantedele flyttes med forurenet fyldjord og grus
  • Dele af planterne dumpes som grønt affald i vejsider og skove eller tabes under transport til oplægspladser

Hvorfor er pileurterne et problem?
Pileurterne har et rigt forgrenet system af jordstængler, som kan gennemvokse drænrør og vokse op igennem asfalt og cement og dermed give problemer og skader på veje og andre anlæg. Fra udlandet rapporteres om skader på bygningsfundamenter med store værditab til følge.

Pileurterne danner desuden høje tætte krat, der udskygger anden bundvegetation. Bladene visner væk om efteråret og efterlader bladløse stængler. Det kan give problemer med erosion på vandløbsbrinker og andre skrænter, når der ikke er et tæt plantedække til at holde på jorden.

Japansk pileurt er på IUCN’s liste over de 100 værste invasive plantearter i verden. Den er sammen med hybridarten Fallopia X bohemica på den danske sortliste over de værste invasive arter i kategorien »arter, der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt«.

Kortlægning af udbredelse
En forudsætning for at kunne planlægge og prioritere bekæmpelse af pileurter er at kende deres udbredelse. En del kommuner har iværksat en kortlægning, der ofte er baseret på indberetninger fra interesseorganisationer, grundejerforeninger og enkeltpersoner. Nogle steder anvendes mobiltelefonbaserede systemer som f.eks. »Giv et vink«, der er under udvikling i bl.a. Gladsaxe Kommune og som betyder, at man får en præcis lokalisering ved hjælp af GPS og mulighed for at maile fotos af de fundne planter for identifikation.

Information
En stor del af pileurteforekomsterne findes på privatejede arealer i haver og sommerhusområder, langs vandløb og småveje samt på industrigrunde.

Det er vigtigt at inddrage borgerne i bekæmpelsen ved at informere om pileurterne og de skader, de kan forvolde. Med offentlighedens hjælp kan spredning forhindres ved f.eks. at stoppe udplantning af pileurter samt ved indrapportering af fund, der gør en tidlig opdagelse muligt.

Strategi for bekæmpelse
  • Skaffe et overblik over forekomsterne
  • Forebygge yderligere spredning
  • Fjerne nye bevoksninger så snart de dukker op
  • Foretage en systematisk bekæmpelse af de bevoksninger, der skal fjernes
  • Følge op på afsluttet bekæmpelse i mindst to vækstsæsoner
  • Anvende forskellige kombinationer af bekæmpelsesmetoder afpasset efter de lokale forhold
  • Sikre, at alle der arbejder med pleje af grønne områder: parker, vandløb og veje, kender pileurterne
  • Stille krav til entreprenører mv. om rengøring af benyttede maskiner
    efter kontakt med pileurter
  • Stille krav til entreprenører mv. om at der ikke transporteres inficeret jord og grus
  • Sørge for medinddragelse af borgerne og vedvarende information

Prioritering af indsatsen
Der er tre trin i en strategi for bekæmpelsen af pileurterne:

  1. Forhindre at de etablerer sig nye steder
  2. Stop spredningen fra etablerede bestande
  3. Bekæmp den, hvor den kan gøre skade

Forebyggende foranstaltninger bør omfatte initiativer til begrænsning af utilsigtet spredning ved hjælp af en hygiejne- og forebyggelsespraksis. Det er vigtigt, at sikre at maskiner og andre redskaber, der anvendes til slåning af grønne områder med forekomst af pileurter, gøres grundigt rent efter kontakt med pileurter. Det er ligeledes vigtigt, at der stilles krav til entreprenører og andre, der transporterer jord og grus, om at de skal sikre, at materialerne ikke er inficeret med pileurter, inden de flyttes ud i landskabet.

Bevoksninger af pileurter, der står langs transportkorridorer (vandløb, jernbaner og motorveje) bør bekæmpes for at forhindre spredning. Nyetablerede planter bør fjernes, så snart de er opdaget, og inden de når at udvikle et omfattende rodsystem. Bekæmpelse af bestande skal være konsekvent og gentaget hvert år.

Langsigtede planer kræves
Det er nødvendigt at have en langsigtet plan for bekæmpelsen, der målretter og prioriterer indsatsen og sikrer nødvendige ressourcer til at gennemføre bekæmpelsen indtil målet er nået. De mange eksempler, der findes på mislykkede rydninger, skyldes oftest, at bekæmpelsen ikke er foretaget systematisk og er opgivet for tidligt.

Opfølgning er nødvendig
Det er vigtigt at der følges op på en bekæmpelse for at sikre, at pileurterne ikke skyder frem igen og retablerer bevoksningen. Rydning uden tilstrækkelig opfølgning er i bedste fald spild af ressourcer. I værste fald fører det til en accelereret tilgroning med pileurter.

Læs mere
Buttenschøn, R.M. 2013: Japansk pileurt og kæmpe-pileurt. Praktisk vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af de store pileurter.



Videnblad nr.: 06.00-32
Forfatter: Rita M. Buttenschøn