Dato: 30-06-2014 | Videnblad nr. 06.00-34 Emne: Generelt

Bedre grundlag for indsatsen mod invasive arter

En stor del af de invasive arter er indført »med vilje«, ofte i forbindelse med havebrug, men har senere vist sig at blive dominerende og gøre naturen mindre mangfoldig. Rotter, kæmpebjørneklo, vandpest og asiatisk askepragtbille er nogle af topscorerne i skadelighed. En ny kortlægning af spredningsveje og skadevirkninger skal gøre det nemmere at forebygge og prioritere indsatsen mod invasive arter.

Mange invasive plantearter er oprindeligt indført som prydplanter til haver. Rynket rose er god til at binde sand, men tager al den plads, den kan komme af sted med og er bl.a. et stort problem langs den jyske vestkyst. Den aktuelle kortlægning af spredningsveje og skadevirkninger skal gøre det nemmere at forebygge, at nye invasive arter vinder indpas. Foto: Hans Peter Ravn

Mange invasive plantearter er oprindeligt indført som prydplanter til haver. Rynket rose er god til at binde sand, men tager al den plads, den kan komme af sted med og er bl.a. et stort problem langs den jyske vestkyst. Den aktuelle kortlægning af spredningsveje og skadevirkninger skal gøre det nemmere at forebygge, at nye invasive arter vinder indpas. Foto: Hans Peter Ravn

Danmark huser ca. 2.700 ikke-hjemmehørende arter af planter og dyr, som har spredt sig uden for deres naturlige udbredelsesområde ved menneskets hjælp. En lille del af disse betegnes som invasive, fordi de spreder sig så effektivt, at de kan true den biologiske mangfoldighed. Ofte har de ingen naturlige fjender på deres nye levested. Problemet er voksende, fordi globaliseringen fører flere varer og mennesker rundt i verden end nogensinde før.

Derfor har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning sammen med Naturstyrelsen kortlagt spredningsvejene for de væsentligste ikke-hjemmehørende arter og vurderet deres aktuelle og potentielle skadelighed. Projektet viser, hvordan de nye arter typisk kommer ind i landet, og det kan bruges til at prioritere den forebyggende indsats. Det viser desuden, hvilke arter forskere og myndigheder betragter som de mest skadelig i forhold til natur, økonomi og sundhed. Resultaterne skal bruges til at forhindre, at vi får nye invasive arter, og begrænse de arter, vi allerede kender.

Undersøgelsesmetode
European Network on Invasiv Alien Species (NOBANIS) har en database over ikke-hjemmehørende arter. Den har dannet udgangspunkt for at identificere spredningsveje og afgørende faktorer for spredningen til Danmark. Databasen omfatter 2.690 arter, og ud over disse blev der tilføjet 109 arter, som endnu ikke er registreret her i landet, men må forventes at få betydning. For hver art vurderede forskerne de aktuelle og potentielle negative effekter på miljøet ved hjælp af den belgiske HARMONIA-metode. Desuden blev negative effekter på sundhed og økonomi vurderet som lav, medium eller høj.

 
Flest invasive var prydplanter

Næsten halvdelen af de undersøgte ikke-hjemmehørende arter er ført ind i landet med vilje. Havebrug er topscoreren som spredningsvej, idet et stort antal plantearter gennem tiden er blevet bragt til landet som prydplanter. I landbruget er indførelsen af nye planter ofte utilsigtet, f.eks. ukrudtsfrø der følger med såsæd. Arterne udvikler sig sjældent til invasive arter.

Størstedelen af de invasive arter findes blandt de prydplanter, der er indført til haver og parker. En række af disse har bredt sig ud over hækken og belaster naturen, f.eks. kæmpebjørneklo, rynket rose, japansk pileurt og canadisk gyldenris. Rynket rose blev indført for at dæmpe sandflugt, men breder sig meget ukontrolleret og er bl.a. et problem langs hele den jyske vestkyst. De resterende arter, som undersøgelsen identificerer som problematiske, er kommet til Danmark via skovbrug, landskabspleje, ballastvand og jord eller gennem akvariehold.

Effekt på natur, økonomi og sundhed

I projektet har forskerne udviklet et pointsystem, der bruges til at vurdere de ikke-hjemmehørende arters skadelighed. På hvert af seks parametre kan arterne score 1-3 point. Den maksimale score er således 18 point, som betegner de mest skadelige arter.

  • Spredningspotentiale: Hvor hurtige er arten til at sprede sig?
  • Habitatkrav: Invaderer den naturområder med høj værdi?
  • Indflydelse på hjemmehørende arter: Hvordan påvirker den?
  • Påvirkning af økosystemer: Har den effekt på hele økosystemer?
  • Økonomiske effekter: Hvad koster den samfundet?
  • Sundhed: Har den sundhedsmæssig betydning for mennesker?

Sundhedsmæssigt er f.eks. bynkeambrosie et potentielt problem i Danmark. Den kommer typisk til landet som fuglefrø og spirer under foderbrættet. Plantens pollen er stærkt allergifremkaldende. Indtil nu har bynkeambrosie ikke produceret spiredygtigt frø, men det kommer formodentlig snart som følge af varmere klima.

De ti værste

De ti arter, der scorer flest point og dermed er blandt de mest skadelige:

Brun rotte (Rattus norvegicus): 18 point

Har været her længe, men stammer oprindeligt fra de østasiatiske egne og blev indført til Europa i middelalderen. Formerer sig hurtigt og kan opbygge store kolonier. Rotten er den art, vi bruger flest penge på.

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum): 18 point

Blev første gang introduceret til Danmark i 1800-tallet og kan udkonkurrere de fleste andre planter. Plantesaften kan udløse eksem, og det er medvirkende til det høje antal point.

Vandpest (Elodea nuttallii): 16 point

Er egentlig en almindelig akvarieplante, men kan dræbe det meste liv i en hel sø, fordi den vokser utroligt hurtigt. Det tykke tæppe af planter lukker alt lys ude og får andre dyr og planter i søen til at dø.

Asiatisk askepragtbille (Agrilus planipennis): 16 point

Er endnu ikke set i Danmark, men er under observation af Naturstyrelsen. Billen er farlig for asketræer, fordi laverne spiser af træets væv, som transporterer vand og næringsstoffer, og slår derved træet ihjel.

Elmesyge (Ophiostoma novo-ulmi): 16 point

En bille lægger æg under elmens bark, hvor larverne lever, til de er store nok til at flyve. Når de lander i et andet træ og gnaver i de nye skud efter næring, overfører de en svamp, som slår træet ihjel.

Rynket rose (Rosa rugosa): 15 point

Er god til at binde sand, men tager også al den plads, den kan komme afsted med. Den kan købes i planteskoler, men må ikke plantes i naturen, fordi den hurtigt breder sig.

Troldkrabbe/kongekrabbe (Paralithodes camtschaticus): 15 point

Kan blive op til to meter fra klospids til klospids og veje ca. 5 kilo. Blev sat ud i Murmanskfloden for at skaffe mad til Nordvestrusland. Formerer sig ukontrollabelt, ødelægger fiskeriet og fører til nedgang i fuglebestanden.

Glansbladet hæg (Prunus serotina): 15 point

Spreder sig nemt, fordi fuglene spiser dens frø. Den vokser i let skygge under andre træer, men skyder i vejret og kan dække store områder, når den får lys. Problemet findes især på heder og overdrev.

Mink (Neovison vison): 14 point

Kan svømme og er en stor trussel mod fugle, der holder til på små øer i søerne. Den spiser æggene og skræmmer fuglene på flugt. Samtidig er der dog mange økonomiske interesser i minken til pelsavl.

Grå egern (Sciurus carolinensis): 14 point

Formerer sig hurtigere end det røde egern og er hårdere ved fuglereder, hvor den æder æggene. Bærer desuden en sygdom som er livsfarlig for de røde egern.

Grundlag for at prioritere indsatsen

Projektet bygger på en objektiv metode og kan danne ramme for, hvilke indsatsplanter og bekæmpelsesprojekter, der skal iværksættes for en bestemt art. Men samtidig er udbredelsen af ikke-hjemmehørende arter dynamisk, så resultaterne er et øjebliksbillede og bør løbende opdateres. Desuden kan skadeligheden danne grundlag for forskellige fortolkninger, selv blandt fagfolk. Alligevel forventer forskerne, at resultaterne og metoden kan udgøre et rationelt fundament for prioriteringer af håndteringen af ikke-hjemmehørende og invasive arter af planter og dyr. Læs mere i rapporten nedenfor.

Kilder:
C. L. Madsen, C. M. Dahl, K. B. Thirslund, F. Grousset, V. K. Johannsen og H. P. Ravn (2014): Pathways for non- native species in Denmark. Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.
Anne Marie Lykkegaard: Top 10: Her er den danske naturs værste fjender. Videnskab.dk 23.04.2014.
Anne Marie Lykkegaard: Invasive arter koster én milliard om året. Videnskab.dk 23.04.2014.



Videnblad nr.: 06.00-34
Forfattere: Hans Peter Ravn og Tilde Tvedt