Metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Man bør allerede fra starten gøre sig klart, at kontinuitet er alfa og omega i succesfuld bekæmpelse. Hvis planterne blot et enkelt år får lov til at blomstre og producere frø, er den hidtidige indsats spildt. Hvis flere kommuner – eller regioner – går sammen om kortlægning og bekæmpelsesindsats, øges effekten betydeligt, dels på grund af stordrift, dels fordi bestande i grænseområder også bliver håndteret.
Bekæmpelsen kræver kendskab til plantens biologi – se Videnblad 06.00-40. Saften fra kæmpe-bjørneklo kan give ætsningsskader, og derfor er det vigtigt at bruge værnemidler, når man bekæmper høje planter.
Det anbefales generelt at bruge en kombination af flere bekæmpelsesmetoder. Ved alle metoder vil man skulle kontrollere for fremspiring af nye planter fra frøbanken. Efter to år vil der som regel være meget få uspirede frø tilbage i jorden. Men erfaringen viser, at selv efter fem år – i sjældne tilfælde syv år – kan der ske fremspiring af nye frøplanter.
Nedenfor beskrives de mest almindelige metoder til bekæmpelse. Se også oversigtsskema.
Rodstikning og opgravning
Rodstikning foretages med en spade, som stikkes skråt ned i jorden foran planten, hvorved planten skæres over under vækstpunktet. En korrekt afskæring medfører, at planten dør. Blomstrende planter kan også rodstikkes, men planten vil dø under alle omstændigheder, og rodstikningen vil derfor kun forhindre frøspredning. De afskårne planter kan efterlades uden jordkontakt på arealet. Planter med veludviklede blomsterstande bør dog fjernes for at forhindre frømodning og -spredning. Behandlingen skal gentages ca. hver tredje til fjerde uge fra april- august, da der ofte vil komme nye planter, efter at de gamle er blevet rodstukket. Efter to-tre års behandling vil kæmpe-bjørnekloen som regel være udryddet. Metoden er forholdsvis arbejdskrævende især det første år, og derfor har den tidligere mest været har brugt på mindre bestande. I dag anbefales metoden dog også til større bestande, da bekæmpelsen er meget effektiv.
Opgravning foretages også med spade, og metoden fungerer på samme måde som rodstikning. Den er mere arbejdskrævende, men mere sikker, da en større del af planten fjernes. Det er lettest at grave planter op, når de er mindre end 50 cm, men metoden virker også på store planter.
Slåning
Slåning kan foretages med en slagleklipper eller på mindre, svært tilgængelige arealer, med en kratrydder. Værnemidler er vigtige, da plantedele og plantesaft kastes rundt ved slåningen. Desuden er det vigtigt, at holde publikum på afstand, når bekæmpelsen finder sted.
Det er lettest at slå planterne, inden de er for store. Slåningen skal gentages tre til fem gange eller mere fra april til september, da planterne fortsætter deres vækst efter slåningen. Det er bedst at slå planterne, når det er tørt og solrigt, da plantedelene tørrer hurtigt og ikke mere ætser. Selv ved gentagne slåninger i løbet af sæsonen kan planten overleve i mere end ti år og vokse op og sætte frø, hvis slåningen ophører et enkelt år.
En strategi for slåning kan være kun at slå de blomstrende planter midt i deres blomstringsperiode for at hindre produktionen af frø. Det er vigtigt, at slåningen ikke foretages for sent, da slåning af planter med spiredygtige frø kan medføre frøspredning.
Græsning
Kæmpe-bjørneklo ædes gerne af får og kvæg, der kan holde store bestande af planten nede. Ved græsning fjerner dyrene de fleste overjordiske plantedele, hæmmer fotosyntesen og reducerer dermed den næringsopsamling, der finder sted i kæmpe-bjørnekloens rod. Erfaringerne med husdyrgræsning stammer hovedsagelig fra brugen af får, men også kvæg spiser gerne kæmpe-bjørneklo. Der er færre erfaringer med geder og heste. Det anbefales at bruge husdyr med mørkpigmenterede hoveder. Dyr uden beskyttende pigmentlag kan få udslæt omkring munden, når de kommer i kontakt med saften fra bjørneklo.
Man skal være opmærksom på, at græsning alene forhindrer planternes spredning og frøproduktion. Planterne dør ikke, men de kan holdes på det vegetative stadium i mange år og udpines gradvis. Der er eksempler på, at planter har overlevet græsning i mere end 10 år, men der findes også undersøgelser, der dokumenterer en udryddelse ved hjælp af fåregræsning efter 7-9 år.
Græsningen skal opretholdes kontinuerligt på arealet. Hvis græsningen udelades blot et enkelt år, og planterne har samlet nok næring til at blomstre og producere frø, vil de sætte tusindvis af frø. Man vil dermed være sat flere år tilbage i bekæmpelsesarbejdet. Derfor bør man også være opmærksom på, om der dukker blomstrende planter op i indhegningen eller uden for hegnet.
Græsning er især egnet, hvor det er vanskeligt og/eller tidskrævende at komme til med mekaniske metoder, og hvor det samtidig er let at hegne arealet ind.
Skærmkapning
Ved skærmkapning hugges eller klippes blomsterstandene af, inden de har dannet modne frø. Afklipningen sker med en almindelig havesaks eller en saks på en kort stang, eventuelt en elektrisk saks. Det er vigtigt, at saksen kan åbne nok til, at den kan gribe om stænglen. Metoden kræver omhyggelig timing. Planterne dør efter at have blomstret, men blomstringen skal være så fremskreden, at planten har registreret den. Klipningen skal derfor ske så tæt på afblomstring som muligt, men dog inden frømodningen fuldføres. Hvis skærmkapningen foretages for tidligt, vil planten leve videre og kunne sætte frøstande senere på året eller i de kommende år.
De afklippede skærme kan efterlades på jorden, hvis timingen er korrekt. Hvis skærmkapningen finder sted efter afblomstring, vil der være risiko for, at frøene på de afskårne skærme færdigudvikles. Afblomstrede skærme skal i dette tilfælde indsamles og destrueres ved afbrænding eller kompostering. Vær opmærksom på, at afklippede skærme med et stort stængelstykke også kan udnytte næringen i stængelstykket til at færdigudvikle frø.
Opfølgning bør ske med tre-ugers intervaller, da bekæmpelsen kun afliver de blomsterbærende planter. I tætte bevoksninger kan små bjørnekloplanter leve vegetativt i mange år, indtil der kommer tilstrækkeligt lys og plads til, at de kan vokse op og sætte blomst i takt med, at de store planter dør. Det kan derfor tage mange år, inden store bestande er udryddet ved hjælp af skærmkapning alene. Metoden anvendes derfor primært til at inddæmme større forekomster. Hvor der er tale om en nyligt etableret bestand af enkeltstående planter, er skærmkapning en effektiv og hurtig metode.
Afdækning
Afdækning foretages med plastfolie, ukrudtsdug eller presenning, som fæstnes hele vejen rundt om det afdækkede areal. Det kan ske med pløkke, og man kan grave det yderste af ukrudtsdugen ned for at forhindre, at vinden får fat i afdækningen. Afdækning bruges mest til velafgrænsede bestande i det åbne land.
Afdækning er mest effektiv og foretages mest bekvemt inden fremspiringen i marts-april. Metoden kan i bedste fald udrydde alle planterne under dugen, hvis afdækningen er effektiv mindst frem til august, men den kan også opretholdes i to sæsoner. Evt. kan der sås fx græs, efter at afdækningen er fjernet, for at fremme et tæt plantedække, der hæmmer fremspiring af nye bjørneklo.
Afdækningen kræver hyppigt tilsyn for at sikre, at den ikke er blæst af eller er gennembrudt. Desuden ser det ikke pænt ud, mens arealerne er dækket og lige efter, at ukrudtsdugen er fjernet.
Sprøjtning
Bekæmpelse af større bestande af kæmpe-bjørneklo med glyphosat foretages med en rygsprøjte. Enkelte spredte individer kan bekæmpes ved påsmøring af glyphosat, hvilket især anbefales ved kemisk bekæmpelse langs vandløb.
Bekæmpelse med glyphosat anses for at være en effektiv og relativt billig metode til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Kemisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er undtaget fra Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentligt ejede arealer.
Det anbefales, at bekæmpelsen udføres tidligt i foråret, når planterne er 20-50 cm høje. På dette tidspunkt har planterne, der fremspirede forrige år, udskygget kimplanterne, og det er stadig muligt at ramme alle planter på arealet. Behandlingen skal gentages midt på sommeren (juli) og de efterfølgende tre til fem år, indtil fremspiringen af nye planter er ophørt.
Læs mere
Kjell Suadicani, Rita M. Buttenschøn, Hans Peter Ravn og Vivian Kvist Johannsen (2017): Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frb. 56 s. ill.
Videnblad nr.: 06.00-41
Forfattere: Kjell Suadicani, Hans Peter Ravn og Rita M. Buttenschøn