Dato: 20-10-2008 | Videnblad nr. 06.06-09 Emne: Skov

Skoven som græsgang

– Fra hedeplantage til lysåben græsningsskov

Udvikling af græsningsskove har først og fremmest til formål at fremme skovens biodiversitet og rekreative værdier. Effekten af de første års græsning i forhold til udviklingsmålet græsningsskov, er blevet undersøgt som led i et praksisnært projekt finansieret af Skov- og Naturstyrelsen.

Figur 1. Forsøgsområdet Fåre Mølleå med de to hegninger

Figur 1. Forsøgsområdet Fåre Mølleå med de to hegninger

Græsningen omfatter et 50 ha stort område bestående af eng og kær, græsmark, plantage domineret af rødgran, skovfyr og lærk, blandede løvtræshegn samt yngre løvtræsplantninger domineret af eg. Inden græsningen blev sat i værk, blev der foretaget rydning af hvidgranshegn og enkelte yngre plantninger. Stormfald i den ældre del af plantagen vinteren 2004/05 skabte yderligere lysninger.

Græsningen foregår som sommergræsning (maj-oktober) med store kvier af malkekvæg. Området er inddelt i to hegninger, der græsses med et græsningstryk på hhv. ca. 1,3 og 0,8 storkreatur/ha. Der er en arealmæssig nogenlunde ens fordeling mellem skov og åbne arealer i de to hegninger, men store forskelle på skovens sammensætning, alder og struktur (Fig.1).

Foderproduktion og -kvalitet

Det er i høj grad græs- og urtevegetationen, der producerer tilgængeligt foder og bestemmer, hvor mange dyr det kan bære. Løvfoder giver et værdifuldt supplement til græsset, men det har ikke så stort et produktionspotentiale. Produktionen på engene vurderes til at være i størrelsesordenen 5-6 t/tørstof/ha, mens den i løvkrat og lysåben skov ligger på mellem 1-3 t/ha og i mørk nåleskov er tæt på 0. Frisk løv af eg, rødel, alm. røn, birk, lind og pil har et højt indhold af råprotein og mineraler i forhold til kvægets behov. Asp, yngre bøg og roser har ligeledes et højt indhold af råprotein i forårs­perioden, men indholdet falder hen over sæsonen og bliver utilstrækkeligt i løbet af efteråret.

Energiindholdet (sum af råprotein, råfedt og kulhydrat) er højt i de fleste former for løvfoder i forhold til bundvegetationen og træstofindholdet er lavt (Fig. 2). De få angivelser af mineralindhold i løvfoder, der findes, viser, at såvel fosfor- som magnesiumindholdet er højere end i bundvegetation og oftest dækker kvægets behov med en faktor 1,5.

Fig. 2. Indhold af råprotein, råfedt og kulhydrater i løvfoder angivet i forhold til kviers behov, hvor 1 angiver det tilstrækkelige niveau.
Frisk løv kan således give et tilskud af råprotein og energi samt mineraler. Det kan dels kompensere for mangler i græsvegetationen og dels bevirke at kvæget kan omsætte en større mængde grov plantevækst. Kvæget i de to hegninger indtog løvfoder gennem hele græsnings­sæsonen.

Blåtop var klart en af de foretrukne arter, trods det at der var tale om gamle tuer, der delvis bestod af vissent materiale. Indholdet af råprotein i frisk blåtop er meget højt om foråret (>20 %) og ligger langt over dyrenes behov på 10-12 %, men falder i løbet af sommeren til under dyrenes behov. Indholdet af en række mineraler som fosfor, natrium, calcium og magnesium er under dyrenes behov også om foråret.

Græsningstryk

Der er en stor variation i græsningstrykket i begge hegninger med en gradient fra et højt græsningstryk på de åbne arealer til et lavt til meget lavt græsningstryk i de mest tætte skovbevoksninger. Det største græsningstryk er på tidligere omlagte engparceller, der bliver vedligeholdt som tætgræssede plæner gennem hele græsningssæsonen. Græsningstrykket er ligeledes meget højt på blåtopdominerede kær. Også mere spredte forekomster af blåtop i skovbunden foretrækkes tydeligt frem for bølget bunke og andre græsser.

Forskellen i græsningstrykket mellem de to hegninger er især tydelig i skovlysninger, hvor bundvegetationen ved det høje tryk er græsset tæt, mens det i den anden hegning fremtræder meget mere tuet med et større islæt af vissent græs og førne.

Blåtopkærets udvikling

I takt med at visne tuer af bølget bunke og blåtop nedbrydes, breder en række græsningstolerante arter sig, og sammensætningen bliver mere varieret. Der er en tydelig forskel i udviklingen ved de to græsningstryk med fremgang af flere arter ved det lave tryk.

Udviklingstendenser

Ved det lave græsningstryk vil kæret formentlig udvikle sig til et blåtop/dværgbusk kær, hvor klokkelyng og hedelyng dominerer sammen med blåtop, og hvor der kommer et islæt af urter som tormentil, skovstjerne, djævelsbid og eng-viol, stedvis med porsekrat.

Ved det høje græsningstryk vil kæret formentlig udvikle sig i retning af et blåtop/star kær domineret af alm. star og med andre små stararter som hirsestar, gråstar og stjernestar.

Det rette græsningstryk

Ved det høje tryk er der hurtigt blevet etableret en frisk bundvegeta­tion, der har givet en optimal planteproduktion og en tilfredsstillende tilvækst på kvierne. Men trykket har været for højt på de foretrukne dele af græsgangen i forhold til udvikling af en artsrig vegetation. Ved det lave tryk er påvirkningen begrænset i dele af skoven, og dyrene har ikke kunnet vedligeholde plantevæksten i frisk tilstand. Græsningen har frem­­met udviklingen af lyse-siv på engen, men den har til gengæld også udviklet et mere artsrigt blåtopkær.

Effekt af stigende græsningstryk på flora og fauna under skovgræsning (Bearbejdet efter Mitchell & Kirkby 1990). Det meget høje græsningstryk kan f.eks. optræde ved tilskudsfodring, eller hvor der er tale om en meget lille andel skov af det samlede græsningsareal.

Effekt af stigende græsningstryk på flora og fauna under skovgræsning (Bearbejdet efter Mitchell & Kirkby 1990). Det meget høje græsningstryk kan f.eks. optræde ved tilskudsfodring, eller hvor der er tale om en meget lille andel skov af det samlede græsningsareal.


Kilder:
Buttenschøn, R.M. Odgaard, B., Buttenschøn, J., og Hansen, J.B., 2008: Fra hedeplantage til lysåben græsningsskov. SKOVEN marts 2008.
Mitchell, F.J.G. & Kirkby, K.J., 1990: The impact of large herbivores on the Conservation of Semi-natural Woods in the British Uplands. Forestry 1990; 63(4), 333-353.
Sumsion, L. & Pollock, M., 2005: Woodland Grazing Toolkit. Argyll and Bute Local Biodiversity Partnership. Forestry Commission,
Scotland.



Videnblad nr.: 06.06-09
Forfatter: Rita Merete Buttenschøn

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt