Dato: 01-03-2007 | Videnblad nr. 03.19-08 Emne: Diverse

Samspillet mellem børn og bevægelse på legepladsen

Fysisk inaktivitet hos børn kan medføre velfærdssygdomme som Type 2 diabetes og hjerte- og karsygdomme. Børn skal derfor vænnes til at bruge deres krop. De offentlige børneinstitutioner har et ansvar for at kunne tilgodese børnenes behov for bevægelse og motorisk udfoldelse – særligt på institutionernes legepladser. At indrette legepladserne så de virker stimulerende på børnenes sansemotoriske udvikling er en af løsningerne.

Foto: Berit Ibsen Hansen

Foto: Berit Ibsen Hansen

Fysisk inaktivitet kan medføre velfærdssygdomme i form af f.eks. Type 2 diabetes og hjerte- og karsygdomme blandt børn og unge. Sådanne sygdomme så man tidligere kun hos ældre mennesker, men oftere og oftere ser man børn på vej til at udvikle disse sygdomme. Allerede før inaktive og overvægtige børn bliver erklæret syge, er de sat ud på et socialt sidespor, da de sjældent kan deltage i de samme fysiske aktiviteter som andre børn. Børn skal derfor vænnes til at bruge deres krop ved at blive udfordret fysisk i deres hverdag.

Det er nødvendigt at se på, hvordan og i hvilken grad de fysiske rammer kan påvirke børn og deres adfærd samt at se på, hvordan en dansk børnehaves fysiske udformning kan stimulere barnets motoriske evner og skabe rum og mulighed for leg og bevægelse.

Sæt ind i børnehaven

Børnehaven er et godt sted at sætte ind, da de fleste børn går i børnehave, og det er her børnene har mulighed for at lege og bevæge sig. Det er netop i slutningen af børnehavealderen, at menneskets behov for fysisk aktivitet topper. Over 90 % af danske børn i alderen fra 3-6 år går i børnehave, så det er med andre ord ikke hjemmet, der skal være udgangspunkt for størstedelen af børnenes fysiske aktivitet i hverdagen, men derimod de fysiske rammer som offentlige institutioner stiller til rådighed og i høj grad også de legepladser, der er tilknyttet institutionen.

Ved at være på forkant med denne udvikling, og have en viden om hvordan børn bevæger sig og ved samtidig at være bevidste om vigtigheden heraf, er man som landskabsarkitekt alt andet lige bedre rustet til at formgive rigtigt samt til at indgå i en konstruktiv dialog med børneinstitutionerne om uderummets fremtidige udvikling og indhold.

Mange legepladser er ikke indrettet i tilstrækkelig grad til at kunne tilgodese børnenes behov for bevægelse og motorisk udfoldelse. En af måderne er derfor at planlægge og udforme uderum i forhold til den grundlæggende udvikling, et menneske gennemløber motorisk og bevægelsesmæssigt i de første seks-syv børneår.

Sanserne er grundlaget

I den motoriske udviklingsrækkefølge er det sanserne der bliver udviklet først. Sanserne er grundlaget for bevægelsesudviklingen og hele den grovmotoriske udvikling. Sanserne er opdelt i otte typer af sansesystemer. De fire af dem (høre, se, smage, lytte) modtager sanseindtryk fra omverdenen. De sidste fire er de kropslige sansesystemer, som modtager deres sanseindtryk fra selve kroppen og derfor er i tæt relation til kroppens bevægelse og motorik. I skemaet på bagsiden kan man se en oversigt over de otte sansesystemer og informationer om, hvordan man som planlægger af legepladser kan skabe rammer, der kan stimulere sansesystemerne hos børnene.

Sansesystemer

Funktionen

Indretning af legeplads

Høre

Er med til at sørge for den rumlige orientering. Er med til at vurdere, om det er en lyd, man skal flygte fra eller blive tiltrukket af. Ved påvirkning af dominerende baggrundsstøj (f.eks. trafikstøj) bliver barnets høresans sløvet og vil påvirke barnets rumlige orientering.

Legepladsen skal give børnene et lydmæssigt frirum i form af anden akustik og anden lydpåvirkning end indenfor. Det kan være høje græsser, der suser i vinden – eller vindspil. Dette vil være med til at styrke børnenes auditive opmærksomhed og dermed deres rumlige orientering.

Lugte

Lugtesansen hænger sammen med den del af hjernen, der integrerer vores ydre sanseindtryk med vores indre følelser. Derfor kan bestemte lugte skabe behagelige eller ubehagelige følelser hos os.

Legepladsen er et godt sted til at give børn forskellige lugtepåvirkninger. Blot et enkelt nåletræ kan give en duftoplevelse. Let tilgængelige højbede med forskellige krydderurter eller kraftigt duftende blomster er også en måde at udvide børnenes luftrepertoire.

Smage

Smagssansens oprindelige funktion er at kunne skelne mellem, hvad der er godt, giftigt eller fordærvet at spise. Men det er sammen med lugtesansen, at smagsnuancerne opstår.

En måde, hvorpå man kan få børns smagssanser i spil, er ved at plante frugtbuske. Her kan man smage et jordbær, før det bliver modent, og senere når det er perfekt, og endelig kan man spytte det ud, når det er blevet fordærvet.

Se

Synssansen er ikke blot en tro afspejling af virkeligheden. En mangfoldighed af synsindtryk i den tidlige barndom er med til at danne en større alsidighed hos barnet. Desuden er synet med til at hjælpe barnet med at holde balancen, undgå at falde og meget mere.

I forbindelse med stimuli af sanser er det inden for fysisk planlægning ofte synssansen, der bliver fokuseret på. Ved at anvende forskellige materialer i forskellige farver og bearbejdningsgrader kan man pirre børnenes nysgerrighed både visuelt og taktilt.

Det taktile sansesystem

Det taktile sansesystem skal primært beskytte, så man undgår skader. At man flytter hånden når den mærker noget varmt eller noget der stikker osv. Hvis børn ikke i tilstrækkelig grad har fået bearbejdet deres taktile sansesystem vil de føle ubehag ved berøring (taktil skyhed).

Bearbejdning af dette system foregår bl.a. når barnet triller ned af en bakke, laver mudderkager, leger i sandkassen med det våde sand. Også temperatur udsving har en stimulerende virkning. Dette kan gøres ved at sørge for skygge/sol på legepladsen. Forskellige bearbejdningsgrader af anvendte materialer på legepladsen har også en vigtig stimulerende effekt på det taktile sansesystem.

Ligevægtssansen

Sansesystemet har primært to funktioner; at kontrollere hovedet så blikket fastholdes trods bevægelse, samt at styre de reflekser der opretholder kroppens stilling og balance. Hvis man ikke får stimuleret dette sansesystem, vil man have lettere til svimmelhed, køresyge og barnet vil undgå aktiviteter, der udfordrer tyngdekraften.

De fleste børn vil opsøge aktiviteter, hvor tyngdekraften bliver udfordret f.eks. ved at gynge, hænge med hovedet nedad på en kolbøttestang, trille ned af en bakke. For at legepladsen kan tilbyde de passende aktiviteter kan det være en god idé at f.eks. få gynger med et ophæng (rotation om sin egen akse), store bakker med plads til løb eller gode klatretræer.

Stillingssansen

Sansesystemet er med til ubevist at styre kroppens motoriske handlinger og bevægelser. Systemet er i brug når barnet glemmer sin krop, og opmærksomheden er på noget andet. Børn der virker klodsede eller undgår at løbe, hoppe og deltage i bevægelseslege kan have problemer med dette sansesystem.

Det er vigtigt at legepladsen kan tilbyde rammer, der stimulerer dette system. Derfor er det vigtigt, at undgå for store flisepartier, men derimod tilstræbe et ujævnt og varieret underlag. Legepladsen skal indeholde snoede og bugtede stiforløb, så børnene får udfordret deres ubevidste motoriske bevægelser igennem deres naturlige færden.

Det kinæstetiske sansesystem

Det kinæstetiske sansesystem er en kombination af stillingssansen og det taktile sansesystem og er grundlaget for udviklingen af kropsbevidstheden. Systemet udvikles via aktiv handling og den erfaring man opnår heraf. Børn med en dårlig kropsbevidsthed vil ofte virke usikre og ukoncentrerede, da de pga. deres manglende erfaringsopsamling konstant skal bruge synet til at korrigere deres bevægelser og handlinger.

For at børn skal kunne stimulere og træne dette sansesystem er det vigtigt, at de kan bevæge sig på varierende underlag svarende til; en blød skovbund, en knoldet pløjemark, en sandstrand med tørt og vådt sand. Desuden stimuleres barnet også når det har mulighed for at gynge, lege med bolde, hopper langt/ kort, går fremad/til siden/ baglæns. En mulighed for at imødekomme disse krav er at lave en alsidig forhindringsbane.

Kilde

Berit Ipsen Hansen, 2006: Fra legeplads til uderum – en undersøgelse af betingelserne for børns bevægelse i uderum, speciale, Center for Skov, Landskab og Planlægning, Københavns Universitet.



Videnblad nr.: 03.19-08
Forfatter: Berit Ipsen Hansen