Dato: 18-06-2010 | Videnblad nr. 03.19-15 Emne: Diverse

Legepladsen som byrum

Det gode legemiljø må naturligvis appellere til børn og give mulighed for variation og mangfoldighed i legen. Men omgivelserne skal også være attraktive for forældrene gennem æstetik, byrumskvalitet og gode caféer.

Indtil sidst i 70’erne foregik børns leg efter skoletid typisk i hjemmemiljøet. På kryds og tværs af aldersgrænser fandt man sammen i legescenarier i haverne, i gården, på
legepladsen eller på gaden. Hestespringbaner opstod i parcelhusets baghave, en by tog form i kridtstreger på vejen, cowboyer og indianer jagtede hinanden igennem buskadser, og på terrassen blev der kokkereret og bygget i sand. Et sådant børneliv, hvor leg finder sted adskilt fra institution og familie i miljøer, som børn kan bevæge sig omkring i på egen hånd, eksisterer stort set ikke længere. De fleste børn tilbringer det meste af dagen i institutioner og er som deres forældre først hjemme sidst på eftermiddagen.

Et voksende byliv

En anden markant ændring siden 1970’erne er den voksende urbanitet. Hvor mange i 60’erne flyttede fra byen til parcelhuskvarterer, når børnene kom, så er der nu flere familier, der vælger at blive boende i byen. Man kan kalde dem »cafe-latte« generationen, der også igennem voksenlivet har ønsket at bevare tilknytningen til det urbane liv og til de oplevelseskvaliteter, som byen kan tilbyde.

I dag kommer mindre børn ikke på legepladser uden forældre, uanset om man bor i byen, på landet eller i et forstadsmiljø. Øget trafik og et mere institutionaliseret liv gør, at børn sjældent må begive sig omkring på egen hånd før, de er omkring ni år gamle. Udformningen af legemiljøer i det offentlige urbane uderum må tilpasses samtidens livsformer og imødekomme den demografiske og kulturelle udvikling.

Et muligt svar er at gøre legeområder mere attraktive for forældrene, så de motiveres til at tage med børnene oftere. Hvis legepladsen også kan tilbyde de voksne et stimulerende urbant hænge-ud miljø, kan det være at familierne får lyst til at bruge mere tid sammen på stedet. Her præsenteres to eksempler på steder til leg hentet i og omkring Berlin, som netop tilgodeser både børns og voksnes behov for fællesskaber i gode udemiljøer.

Forældrene hænger ud på de blå bakkedale mens børnene leger. Foto: Bettina Lamm

Forældrene hænger ud på de blå bakkedale mens børnene leger. Foto: Bettina Lamm

Bymiljøet som legerum

Den tidligere østtyske del af Berlin er i dag et af de mest børnerige områder i byen – ja faktisk i hele Tyskland. Billige boliger og en dynamisk udvikling har gjort stedet attraktivt for mange spirende børnefamilier. I bydelen er flere legepladser tænkt ind i det urbane miljø, så de på en gang kan tilbyde børnene stimulerende leg og samtidig imødekomme de voksnes behov for en social urban oplevelse: drikke kaffe, møde venner og mærke byens puls.

I hjørnet af Volkspark am Weinberg i Berlin Mittes tætte bystruktur ligger en legeplads fra 2008 tegnet af landskabsarkitekterne Atelier van Geisten. Præcise figurer, markeret med en betonkant, indrammer store legeområder af bølgende lyseblåt gummilandskab. Et areal rejser sig som et bakket landskab omkring en trampolin. Den abstrakte form gør miljøet åben for fortolkning, og småbørn cykler, løber og kravler rundt i den bølgede form, mens forældrene hænger ud på de blå bakkedale kaffedrikkende, småsludrende, medlegende. En anden figur danner en skålform med sand, der både fungerer som sandkasse og som faldunderlag for diverse legeredskaber. Forældre slår sig naturligt ned langs kanten, der nærmest fungerer som en omvendt strandbred børnene kan løbe til og fra.

Et legeredskab er udformet, så det udgør en udfordring for både børn og voksne. Tre blanke stålstolper danner et højt tårn med en klokke i toppen. Her gælder det om at kravle op ad den glatte stang og ramme klokken.

Legepladsen fungerer som et byrum med alt det liv og mangfoldighed det indbefatter og virker attraktiv for forældrene, som kan få en hyggesnak med de andre voksne. I stedet for at sidde udenfor legepladsen på en bænk ved hegnet, så er forældrene med midt i legeområdet.

Cafémiljøet som legerum

I den store Waldpark i Potsdam fra 2001 har Schirmer Partner Landschaftsarchitekten formgivet et legemiljø, der tilgodeser både børn og voksnes behov for kvalitet i uderummet. På mange legepladser står legeredskaber spredt løst og lidt tilfældigt på en flade. I Waldpark er et grønt legemiljø etableret som et sammenhængende hele, hvor elementerne indgår i et overordnet greb, der rummer både æstetiske og legemæssige kvaliteter.

Legeområdet i Waldpark i Potsdam er udformet som et fint lille haveanlæg med græseng, terrasse, beplantninger, vandelementer og café.Foto: Bettina Lamm

Legeområdet i Waldpark i Potsdam er udformet som et fint lille haveanlæg med græseng, terrasse, beplantninger, vandelementer og café. Foto: Bettina Lamm

Området er udformet som et fint lille haveanlæg med græseng, terrasse, beplantninger, vandelementer og café. Et stort vandspejl er også et soppebassin med tømmerflåde, trædesten og en ø. Det er tydeligvis sjovt at lege i, men også smukt at se på – både med og uden børn. Bassinet er afgrænset af en markant grøn græsvæg, der skjuler et gemmeområde for børnene. Vandstråler springer fra fire skulpturelt udformede fiskehoveder ophængt på en langstrakt betonvæg, der kanter parken. Springvandene løber på elegant vis til et rektangulært felt, der udgør parkens sandkasse. Et let bølget græstæppe er møbleret med loungestole, hængekøjer, klatrenet og udfordrende træstrukturer. Cafeen ligger med sin terrasse som et udsigtspodie til legeområdet, der kommer til live gennem børnenes bevægelser og aktivitet. Stedet opleves på en gang som arkitektonisk helstøbt og som et inspirerende legemiljø. Man fornemmer at familier og institutioner på varme dage vælger at bruge mange timer sammen her.

Et vandbassin er sjovt at lege i, men også smukt at se på – både med og uden børn. Waldpark i Potsdam. Foto: Bettina Lamm

Et vandbassin er sjovt at lege i, men også smukt at se på – både med og uden børn. Waldpark i Potsdam. Foto: Bettina Lamm

Byrumselementer som legeredskaber

Også de elementer, som byrummet traditionelt er indrettet med, ændrer i disse år karakter, så de kan indgå i legende adfærd. På pladser kan fontæner og installationer åbne byen op for nye involverende oplevelser. »Mor vil du prøve springevandet?« foreslog min søn på fire for nyligt da vi krydsede Brønshøj Torv. Som så mange andre steder er fontænen her ikke et lukket kar men udgøres af en serie vandstråler, der skyder fra fladen, så man kan bevæge sig ind i og interagere med det. Det er et element og en typologi, der på en gang kan rumme byrumsæstetiske kvaliteter og legeengagerende egenskaber. Og for en lille dreng er det at prøve springvandet, som man prøver en gynge eller en rutchebane, blevet en helt naturlig aktivitet.

Det gode legemiljø må naturligvis appellere til børn og give mulighed for variation og mangfoldighed i legen. Men omgivelserne skal også være attraktive for forældrene gennem æstetik, byrumskvalitet og gode caféer. Frem for at tænke parallelle scener tilpasset de enkelte målgrupper, bør der tænkes i multifunktionelle miljøer, hvor både børn og voksne kan lide at være og har mulighed for at udfolde sig. Hvis stedet så også kan tilbyde et sundt måltid, kan familien måske udskifte ulvetimen med en ekstra
time god fælles legeoplevelse.



Videnblad nr.: 03.19-15
Forfatter: Bettina Lamm