Dato: 27-09-2017 | Videnblad nr. 03.19-23 Emne: Diverse

Udviklingen i Københavns cykelstinetværk

For at undersøge hvordan den specifikke udvikling af cykelstinetværket i København hænger sammen med andre byudviklingstendenser, har vi sammenlignet udbygningen af cykelstinetværket med væksten i byens bebyggelsesmønster i samme periode. 

Københavns infrastruktur for cykelstier er i dag anerkendt som et sammenhængende netværk. Foto: Inger Ulrich

Københavns infrastruktur for cykelstier er i dag anerkendt som et sammenhængende netværk. Foto: Inger Ulrich

Vores analyser viser, at udviklingen af cykelstinetværket og dens lokaliseringsmønster kun delvist har fulgt udviklingen i byens bebyggelsesmønster (se Figur 1).

Anlæg af cykelstier startede i de årtier (1910’erne, 1920’erne og 1930’erne), hvor byens bebyggel­sesvækst skete i de indre og ydre bykvarterer. Anlæg af cykelstierne fortsatte sin ekspansion, mens bebyggelsesvæksten i stigende grad fandt sted i forstæderne og uden for kommunegrænsen (1960’erne, 1970’erne og 1980’erne).

Cykelstinetværket blev yderligere udvidet i de årtier, hvor byen begyndte at vokse i nye centralt beliggende kvarterer (fra 1990’erne til i dag).

Dannelse af et cykelstinetværk

Efter mange års løbende tilføjelse af nye cykelstier i København voksede der gradvist et egentligt netværk frem, men som Figur 1 viser tog det tid at nå til dette punkt.

Hvis en bys cykelstier består af mindre netværk, der er isolerede og afkoblede, er det en barriere for det overordnede net. Dette har i nogen grad været tilfældet i det københavnske byområde, indtil Frederiksberg kommune i starten af 1980’erne også begyndte at intensivere sine anlæg af cykelstier.

I dag er byens cykelinfrastruktur anerkendt som et sammenhængende netværk. Dette afspejles i byens trafikplanlægning, som anlægger et systemisk syn på cykelinfrastruktur. Det sker blandt andet ved at identificere manglende forbindelser (såkaldte missing links) ved at analysere, hvordan netværket kan gøres mere friktionsfrit og ved at have anlæg af cykelstier som en integreret del af den infrastruktur, der anlægges i nye bydele forud for den egentlige bebyggelse.



Figur 1. De anlagte cykelstiers geografiske placering i forhold til opførsel af ny bebyggelse i København samt deres samlede længde, 1912-2013. Grå = bebyggelse. Sorte linjer = cykelstier.

Dette Videnblad har behandlet udviklingen af cykelstinetværk i København og Frederiksberg kommuner som voksede fra 35 km i 1912 til 363 km i 2013. Udviklingen af de regionale super-cykelstier er et vigtigt potentiale til at øge cyklingens andel af hovedstadsregionen bæredygtige transport. I den sammenhæng er det vigtigt af sikre opkobling af Københavns cykelstinetvæk til de omkringliggende kommuners cykelinfrastruktur.

Kilder:
Carstensen, T. A., Olafsson, A. S., Bech, N. M., Poulsen, T. S., & Zhao, C. (2015): The spatio-temporal development of Copenhagen’s bicycle infrastructure 1912–2013. Geografisk Tidsskrift-Danish Journal of Geography, 115(2), 142-156.


Videnblad nr.: 03.19-23 
Forfattere: Trine Agervig Carstensen, Anton Stahl Olafsson, Nynne Marie Bech, Thea Schmidt Poulsen og Chunli Zhao

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt