Dato: 01-10-2008 | Videnblad nr. 03.03-43 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Nye tilbud i det grønne: Sæsonmarkeder

Skove, parker og grønne områder i byen er oplagte steder at afholde sæsonrelaterede markeder som påskemarkeder, midsommermarkeder, høstmarkeder og julemarkeder. Skovbruget har brug for alternative indtægtskilder – det samme gælder måske ikke vores parker og grønne områder i byen, men sæsonmarkedet kan være en måde at gøre opmærksom på byens grønne steder.

Årets gang er tydelig i naturen og derfor har skov- og naturejendomme, og mere generelt jordbrugsejendomme, en naturlig fordel som udbydere af sæsonrelaterede markeder som påskemarkeder, midsommermarkeder, høstmarkeder og julemarkeder. Det sidste er det mest udbredte, men voksende velstand og fritid øger grundlaget for også at tiltrække betydelige menneskemængder til andre sæsonmarkeder og begivenheder.

Det klassiske julemarked

Det typiske julemarked er bygget op med ejendommens driftsbygninger som ramme eller ude i skoven. Julemarkedet er ofte baseret på salg af egne produkter såsom juletræer, pyntegrønt og nicheprodukter fra landbruget. Nogle steder tilrettelægges det, så kunderne får en ekstra oplevelse ud at udvælge og fælde familiens juletræ. Men grundlæggende er der fokus på potentiellejulegaveartikler typisk kombineret med fx salg af gløgg og æbleskiver og lignende let traktement. Der går en del mandetimer til denne slags arrangementer, og er arrangørens eneste indtægtskilde salget af egne produkter, så skal der sælges mange juletræer til forhøjet pris, hvis bundlinien i julemarkedet skal være positiv. Men der er andre muligheder for at forbedre bundlinien.

Sæsonmarked med stande til erhvervsdrivende

Hver sæson har sin charme og sine produkter – og de færreste af disse sæsonprodukter produceres på den enkelte ejendom. Men jordbrugsejere har ofte unikke rammer som i sig selv er et aktiv og danner grundlaget for at trække måske et par tusinde gæster til et i øvrigt velplanlagt marked. Denne evne kan udnyttes som et produkt i sig selv, fordi mange mindre erhvervsdrivende vil have interesse i at leje en stand ved markedet, hvor de kan markedsføre deres produkter.

Det er ikke den lokale købmand, men derimod en række af de virksomheder, der enten ikke har omsætning nok til at drive egen detailforretning, eller som simpelthen drives efter andre principper. Det kan være små producenter af egnsspecifikke fødevarer, håndarbejdsproducenter, kunstnere, specialbryggerier med sæsonens bryg, snævre importfirmaer, specialforretninger inden for detailhandel og mange andre, der ofte ikke har egen butik, eller som vurderer, at de på kort tid vil møde flere købevillige kunder ved et velbesøgt sæsonmarked end på provinsbyens kolde, stille gågade. Særligt vil man kunne tiltrække virksomheder, som ønsker at få kontakt til kunder med henblik på efterfølgende postordresalg over internettet.

Træk kunder til med virksomhedsaftaler

Markeder annonceres typisk til private fra lokalområdet eller regionen gennem lokale medier, hvor folk forventer at se den slags. Hvis markedet involverer andre erhvervsdrivende gennem fx udlejning af stand, så sørg for, at de også bidrager til markedsføringen – til fælles bedste.

Mange markeder gentages år efter år. I de tilfælde findes der gode erfaringer med opbygning og brug af adresselister og e-mail-lister, hvor de enkelte besøgende kan tilmelde sig til nyhedsmail fra et arrangement, de måske har som en fast del af familiens aktiviteter.

En anden mulighed, som kan være værd at forfølge, er at trække kunder til med virksomhedsaftaler. For eksempel kan lokale virksomheder give deres ansatte eller kunder et juletræ i julegave – som hele virksomheden så tager ud og henter samme dag. Der er eksempler på, at en enkelt virksomhedsaftale har trukket 500 gæster til et marked – oveni de øvrige besøgende.

Vær opmærksom på, at hvert tiltag ikke skal vurderes alene, men i samspil med de øvrige tiltag. Tid brugt på at trække virksomhedsaftaler hjem vil øge kundegrundlaget og dermed også værdien af de stande, der udlejes. Derfor kan afkastet være større end den direkte omsætningseffekt på skovens egne produkter.

Økonomiske overvejelser

Formålet med et sæsonmarked er at tiltrække en større koncentration af kunder i en koncentreret periode på ofte ganske få dage. Dermed opnås en højere omsætning og indtjening for den indsats, der lægges i salg af produkter.

De fleste markeder har fri adgang til markedet som sådan, men der findes også eksempler på markeder, der bygges op omkring en udstilling, hvor der opkræves betaling for adgang – typisk en beskeden enhedspris per person. Er besøgstallet stort, er dette i sig selv en indtægtskilde.

Den lokale og regionale efterspørgsel afgør prisen på standene, der kan være afgørende for, om store projekter er rentable. Der er eksempler på, at stande på ca. 5x5 m udlejes til 2.000-3.000 kr./weekend på mere eksklusive sæsonmarkeder. På mindre eksklusive markeder kan en stand lejes for 750 kr. + moms for en weekend.

Et stort projekt

Vil man udnytte alle de muligheder, et sæsonmarked kan have for at øge rentabiliteten, så er der tale om et kompliceret projekt, der kræver en koncentreret administrativ indsats over en relativt kort periode. Omkostningerne er derfor afhængige af interne kompetencer og eksisterende kapacitet i virksomheden. Der er gode eksempler på ejendomme, der griber denne opgave professionelt an i fuld skala og afvikler flere sæsonmarkeder årligt med betydelig økonomisk succes. Karakteristisk for disse eksempler er, at kun en meget begrænset del af omsætning og overskud hidrører fra ejendommens egne produkter. Betaling for adgang, kommission, standleje og andre ting dominerer værdiskabelsen.



Videnblad nr.: 03.03-43
Forfattere: Bo Jellesmark Thorsen, Jens Friis Lund, Suzanne E. Vedel og Berit Kaae