Begreber på kirkegården

Vi bruger sproget, når vi vil meddele os til hinanden, og selvom sproget er dansk, er der forskelle. Nogen taler dialekt, der er fælles for en egn. Nogen taler fagsprog fælles for et fag. Fagsprog opstår over tid i tæt sammenhæng med et fags udvikling. Fagterminologi bruges til at fordybe og specialisere det faglige indhold inden for fagområdet. Al kommunikation bygger på sproglig udveksling af tanker, viden og beskeder. Taler vi samme sprog, forbedres mulighederne for, at vi forstår hinanden, og for at vi oplever et fagligt fællesskab. Det styrker den faglige identitet.

Driftsstyring på kirkegårde er et projekt, der udføres af Skov & Landskab ved Københavns Universitet og finansieres af Kirkeministeriet og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere i fællesskab. I forbindelse med projektet opstod der behov for at definere nogle af de centrale begreber i forhold til projektets hovedspørgsmål og undersøgelsesfelt.

I det følgende gennemgås nogle af de begreber, der er præciseret i projektforløbet. Flere vil komme til, og begreberne vil forhåbentlig finde anvendelse i forbindelse med den udvikling, der løbende sker inden for fagområdet.

Kirkegård

I Danmark bruger vi begrebet kirkegård om alle begravelsespladser, hvor vi begraver eller bisætter de døde. Kirkegården kan have en kirke som centrum (landsogne) eller være en assistenskirkegård uden kirke, men ofte med et kapel (større landsogne og købstæder). Kirkegården kan også være en centralkirkegård dvs. fælles for flere sogne. Det er almindeligt i større byer, og disse kirkegårde administreres ofte af kommuner.

I 2008 blev det ved en lovændring muligt at etablere neutrale begravelsespladser i skov. Det betyder, at det ikke er alle døde, der vil blive bisat på en kirkegård.

Typisk kirkegård opdelt i arealkategorier.

Kirkegårdens arealkategorier

Arealkategorier er en betegnelse der knytter sig til arealanvendelse. Det samlede kirkegårdsareal opdeles i arealkategorierne gravareal, parkareal, bebygget areal og øvrige arealer.

Gravarealet er naturligvis det vigtigste, men arealmæssigt udgør gravarealet i gennemsnit kun ca. 30 % af det samlede kirkegårdsareal. Gravarealer er arealer med gravpladsnumre i henhold til en nummerplan. Numrene henviser til de forskellige gravpladser, uanset om der er tale om individuelle kistegravpladser eller urnegravsteder eller om kollektive eller anonyme gravarealer. De individuelle kistegravpladser og urnegravsteder er afgrænset af kant eller hæk. De pårørende har mulighed for personlige valg af indretning og udsmykning.

Er flere kistegravpladser erhvervet sammen, er der tale om et dobbeltgravsted eller et familiegravsted. En gravplads, der erhverves med henblik på én kistenedsættelse, kaldes et enkeltgravsted. Individuelle urnegravsteder har plads til nedsættelse af flere urner.

Kollektive gravarealer er anlagt med fællesbeplantning uden afgrænsning af den enkelte gravplads, men med mulighed for at placere en mindesten og eventuelt et mindre bed eller en blomsterdekoration.

Anonyme gravarealer er arealer, der er anlagt som en sammenhængende flade af græs eller bunddække, hvor der kan nedsættes kister og urner på gravpladser uden markering.

Parkarealer er alment tilgængelige fællesarealer og udgør ca. 60 % af det samlede kirkegårdsareal. Parkarealet anvendes ikke til begravelsesformål, men er indrettet som stier, pladser, græsplæner, hække, busketter og bede mm. Parkarealerne er forudsætning for at kirkegården kan fungere og bidrager desuden til at give kirkegården karakter og sikrer den æstetisk helhed. Parkarealerne muliggør rekreativ anvendelse af kirkegården.

Bebygget areal og øvrige arealer udgør de sidste 10 % af kirkegårdens areal. Bebygget areal er kirkebygning, kapel, toilet og mandskabsfaciliteter eller på de store bykirkegårde et krematorium. Til øvrige arealer regnes arealer til praktiske formål
f.eks. materialeplads, planteindslag mm.

Foruden de arealer som ligger inden for kirkegårdens afgrænsede område, kan der være arealer uden for kirkegården, som kirkegårdens personale har ansvaret for. Det kan være materialeplads, parkering mm.

Gravstedsbrevet omfatter almindeligvis arealet inden for gravstedshækken. Foto: Susanne Guldager

Erhvervelse og brugsret til gravplads/gravsted

Brugsretten til et gravsted bekræftes i et gravstedsbrev, som ofte vil være bilagt et eksemplar af kirkegårdsvedtægten for den pågældende kirkegård. I kirkegårdsvedtægten har menighedsrådet nedfældet de bestemmelser, der er knyttet til brugsretten, og som vedrører rammerne for indretning og udsmykning af gravplads/gravsted.

I forlængelse af erhvervelsen af gravplads/gravsted knytter der sig en række ydelser, som kirkegården kan levere. Arbejdet med gravning, indretning, pyntning og ren- og vedligeholdelse af gravsted/gravplads tilbydes gravstedsindehaverne mod betaling og er således indtægtsdækket virksomhed. Kirkegårdsvedtægten indeholder således også takster for de forskellige ydelser. Aftalen om disse ydelser indgås mellem kirkegården og gravstedsindehaverne i form af en gravstedsaftale.

Kilder:
Susanne Guldager, Jørgen Ravn Elkjær og Christian Kjøller 2008: Driftsstyring på kirkegårde – nøgletal til belysning af kirkegårdenes forvaltning.
Susanne Guldager og Christian Kjøller 2008: Opbygning af driftsstyringssystem for kirkegårde, 2008. Videnblad nr. 3.3-41.

Videnblad nr.: 03.03-55
Forfatter: Susanne Guldager