Stiftet, sagkyndige og andre bestemmelser

Inden for det kirkelige område er der forskellige regler, som er fastlagt i lovgivningen, og som fordeler beslutningskompetencen mellem de forskellige niveauer i det kirkelige forvaltningshierarki. I forhold til kirkegårde er det stiftsøvrigheden (stiftet) der blandt andet godkender køb og salg af ejendom og visse anlægsarbejder. Herudover er der en række sagkyndige som menighedsrådene kan gøre brug af.

Stiftsøvrigheden godkender blandt andet anlæg, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde samt ændring, omsætning og nedrivning af kirkegårdens indhegning og indgangspartier. Foto: Susanne Guldager

Menighedsråd, provsti og stift har hver især forskellige opgaver og beslutningskompetencer, når det gælder drift og udvikling af kirkegårde. I Videnblad Videnblad nr. 03.03-68: »Brugere, menighedsråd og provsti – Hvem bestemmer hvad på kirkegården?« beskrives bl.a. provstiets og menighedsrådets rolle. I det følgende beskrives hvilke opgaver stiftsøvrigheden skal godkende, hvilke muligheder der er for sagkyndig bistand, samt hvilken anden lovgivning menighedsrådet, og de som står for kirkegårdens daglige drift og udvikling, skal være opmærksom på.

Oversigt over de kirkelige myndigheder og deres beslutningskompetencer.

Myndighed – antal	Beslutningskompetence
Stiftsøvrighed – 10	Godkender køb og salg af ejendom, visse anlæg og yder lån af stiftsmidler
Provsti – 107	Godkender planer og budgetter. Fastsætter takster og godkender kirkegårdsvedtægter
Sogn – 2123	Tager initiativer og fører det daglige tilsyn

Stiftsøvrigheden

Biskoppen og direktøren for den regionale statsforvaltning udgør stiftsøvrigheden, som er stiftets øverste myndighed i administrative og økonomiske spørgsmål.

Stiftsøvrigheden har, hvad angår kirkegårde, godkendelseskompetence i forhold til:

anlæggelse, udvidelse og nedlæggelse af kirkegårde,
ændring, omsætning og nedrivning af kirkegårdens indhegning og indgangspartier,
køb og salg af kirkens faste ejendom,
opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger til brug for kirke og kirkegård og
anlæg af parkeringspladser ved kirke og kirkegård.

Stiftsøvrigheden administrerer desuden stiftsmidlerne og kan blandt andet yde lån til projekter, der ønskes udført af stiftets menighedsråd efter ansøgning.

Sagkyndig bistand

De opgaver, der knytter sig til kirke og kirkegård, er meget omfattende og komplekse. Der kan være behov for teknisk, arkitektonisk, kunstnerisk, kulturhistorisk eller arkæologisk viden. De kirkelige myndigheder har derfor i henhold til lovgivningen mulighed for at gøre brug af forskellige konsulenter med specialviden.

En gruppe sagkyndige er: Nationalmuseet, De kongelige Bygningsinspektører og Akademiet for de Skønne Kunster, som også bruges af staten som rådgivere i andre sammenhænge. En anden gruppe er udpeget af Kirkeministeriet som sagkyndige inden for specialområder. Kirkegårdskonsulenterne, der rådgiver vedrørende kirkegårdsspørgsmål hører til denne gruppe. Konsulenternes opgave er, at medvirke til at de kirkelige myndigheders beslutninger træffes på det bedste faglige og saglige grundlag.

Anden lovgivning

Udover den kirkelige lovgivning har menighedsrådet et medansvar for at overholde en række love, som ikke direkte er kirkelige, men som er med til at fastlægge rammer for det kirkelige anlæg.

Kommunerne er plan- og bygningsmyndighed og har, med udgangspunkt i planlov, byggelov og zonelov, kompetence til at definere kirkens muligheder i forbindelse med arealerhvervelse og byggeri. Af særlig interesse for kirkens ejendomme er det, at der ikke kan optages regulerende bestemmelser i de kommunale planer for forhold, der er omfattet af den kirkelige lovgivning. Det vil sige, at en lokalplan f.eks. ikke kan regulere forhold på kirkegården.

Kravene om tilgængelighed for handicappede er formuleret i Bygningsreglementet, som kommunernes bygningsmyndighed administrerer. Kravene gælder også for det kirkelige område i forbindelse med ændringer og nybyggeri.

Kirke og kirkegård er heller ikke omfattet af den almindelige fredningslovgivning (naturbeskyttelse og bygningsfredning), og kan derfor ikke i henhold til disse love fredes, så længe de er i brug. Ældre kirker der tages ud af brug, fredes, hvis de er fra før år 1536. Bygninger i tilknytning til de kirkelige anlæg f.eks. gamle kirkelader kan fredes iht. bygningsfredningsloven, hvis de ligger udenfor kirkegården.

Museumsloven (bekg. nr. 1505 af 14. december 2006) indeholder retningslinier for de lokale museer, der blandt andet skal bidrage til registrering af gravminder og udføre
arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder inden for det kirkelige område. Desuden er beskyttelse af visse fortidsminder som f.eks. sten- og jorddiger omfattet af loven.

Kilder:
Kirkeministeriet 1996: Vejledning for menighedsråd og provstiudvalg vedrørende udarbejdelse af kirkegårdsvedtægter.
Kirkeministeriet 2001: Vejledning om kirker og kirkegårde – en vejledning for menighedsråd.

Videnblad nr.: 03.03-69
Forfatter: Susanne Guldager