Dato: 29-06-2014 | Videnblad nr. 03.03-81 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Lokal afledning af regnvand: Ramme for nedsivnings- og udledningstilladelser

Udledning og nedsivning af regnvand fra befæstede overflader kræver myndighedstilladelse for at undgå utilsigtede belastninger af vandmiljøet. Dermed bliver myndighedernes håndtering af tilladelser helt essentiel for, at nedsivning og udledning af regnvand bliver håndteret på en samfundsmæssig optimal måde. Her foreslås en ramme for, hvordan en tilladelse bygges op.

Nedsivning og udledning af regnvand fra byens tage, veje og befæstede pladser kan have negative miljøkonsekvenser og kræver derfor myndighedernes tilladelse. Her fra Fæstningskanalen ved Vestvolden, hvor de omgivende kommuner gør en indsats for, at der kun udledes regnvand og forhindre, at der ikke sker overløb fra kloaker. Foto: Bodil Mose Pedersen

Nedsivning og udledning af regnvand fra byens tage, veje og befæstede pladser kan have negative miljøkonsekvenser og kræver derfor myndighedernes tilladelse. Her fra Fæstningskanalen ved Vestvolden, hvor de omgivende kommuner gør en indsats for, at der kun udledes regnvand og forhindre, at der ikke sker overløb fra kloaker. Foto: Bodil Mose Pedersen

I takt med at klimaet og nedbørsmønstrene ændrer sig, er det nødvendigt, at afløbssystemerne i vores byer tilpasses, så de også i fremtiden kan sikre borgerne mod oversvømmelser. Foruden at udgøre et omkostningseffektivt alternativ til traditionelle kloakudvidelser giver Lokal Afledning af Regnvand (LAR) tillige mulighed for at udnytte regnvandet som en ressource, bl.a. til at genetablere et mere naturligt vandkredsløb og til at fremme blå og grønne strukturer i byens landskab, der skaber attraktive opholdssteder for mennesker og bedre vilkår for planter og dyr.

Men nedsivning og udledning af regnafstrømning fra byens tage, veje og befæstede pladser kan have negative miljøkonsekvenser. Nedsivning kan forurene grundvandet, mens udledning kan ændre det biologiske liv i søer og vandløb, og myndighedernes tilladelser er omdrejningspunktet, når nedsivning og udledning af regnvand skal håndteres på en samfundsmæssig optimal måde. En tilladelse skal redegøre for miljøpåvirkninger og afbalancere hensynet til klimatilpasning og byens infrastruktur overfor hensynet til vandmiljøet og grundvandskvaliteten. Her foreslås en ramme for, hvordan en tilladelse bygges op.

7-punkts rammen

Rammen indeholder syv punkter, der hver især kan fungere som hensigtsmæssige afsnit i en tilladelse.

Hensigten er at gøre det lettere for kommunale sagsbehandlere at komme hele vejen rundt om en tilladelse. Rammen kan således bruges som den er, eller ses som en tjekliste i forhold til de paradigmer, som forskellige kommuner allerede benytter.

1. Kort redegørelse for sagens kronologi

Sigtet med dette afsnit, der kan være ganske kort, er, at udenforstående kan følge sagsgangen og se, at der har været opmærksomhed på mulige og nødvendige projektilpasninger. For ansøger er det også værdifuldt at se, at al relevant korrespondance og materiale har indgået i vurderingen af sagen.

2. Sagens faktiske forhold (Miljøteknisk beskrivelse)

Sigtet er at give både ansøger og udenforstående overblik over hvilket anlæg, der tillades, hvilket miljø, der påvirkes og hvilken påvirkning, der kan forventes fra anlægget.

  1. Beskrivelse af anlægget, herunder anlæggets placering, ejerforhold for anlæg og berørte områder, opbygning, dimensionering, belastning, driftsforhold, skybrudssikring m.v.
  2. Beskrivelse af vandområdet / grundvandsmagasinet, herunder forhold som tilstand og sårbarhed
  3. Beskrivelse af miljøpåvirkningen, hydraulisk og kemisk belastning fra anlægget, herunder den forventede udvikling i recipienten som følge af anlægget

3. Redegørelse for lovgrundlaget

Formålet er at give et overblik over de retsregler, sagen er bedømt efter – dvs. love og bekendtgørelser samt bindende planer. Det omfatter således en redegørelse for:

  1. Bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven og tilknyttede bekendtgørelser
  2. Kravet om anvendelse af BAT (bedst tilgængelige teknologi) og ved udledningstilladelser også den kombinerede metode
  3. Recipientens miljømål og de tilknyttede miljøkvalitetskrav
  4. Vandplanernes retningslinjer 

4. Redegørelse for det politiske beslutningsgrundlag

Sigtet med dette afsnit er at vise hvilke politiske hensyn eller samfundsmæssige interesser, der er i spil i forbindelse med afgørelsen. Der vil typisk være tale om almindelige miljøhensyn eller interesser, der er beskrevet i kommunale eller nationale strategier, politikker og planer.

5. Afgørelse

Dette afsnit indeholder den egentlige afgørelse, hvor der redegøres for:

  1. Det ansøgtes overensstemmelse med lovgivningen (miljøteknisk vurdering)
  2. Hvilke samfundsmæssige interesser, der er prioriteret over andre
  3. Hvilke faktiske forhold i den miljøtekniske beskrivelse, der har været udslagsgivende

6. Vilkår

Sigtet med det her afsnit er at sikre, at anlægget indrettes, vedligeholdes og drives i overensstemmelse med den miljøtekniske beskrivelse og kun med den påvirkning af omgivelserne, der ligger til grund for at give tilladelsen. Vilkårene skal vedrøre miljøforhold og konkret relatere sig til de samfundsmæssige interesser, der er identificeret ovenfor og søge at afbøde eller forebygge de negative effekter af tilladelsen på de interesser, der har talt imod at give tilladelsen.

 Vilkår kan med fordel opdeles efter anlæggets livsfaser:

  1. Anlægsfasen. Vilkår, der skal iagttages under anlæggets etablering, herunder vilkår for placering, opbygning, dimensionering, egenkontrol og rapportering
  2. Driftsfasen. Vilkår, der skal iagttages under anlæggets drift, herunder om emissioner, vedligeholdelse og egenkontrol/monitering
  3. Afviklingsfasen. Vilkår, der skal iagttages ved anlæggets nedlukning, herunder vilkår om reetablering og rapportering

7. Offentliggørelse, underretning og klagevejledning

Dette afsnit nævner, hvor afgørelsen forventes offentliggjort, hvilke organisationer, der har modtaget afgørelsen til underretning, og følger i øvrigt forvaltningslovens regler om klagevejledning.



Videnblad nr.: 03.03-81
Forfattere: Lasse Baaner, Simon Toft Ingvertsen (begge Københavns Universitet) og Bodil Mose Pedersen (DHI)