Dato: 14-12-2015 | Videnblad nr. 03.03-86 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Gør kirkegården til et godt sted for de pårørende

Grønne områder kan være en positiv ressource for stressramte. Denne viden kan også bruges til at gøre kirkegårdene til et godt sted for pårørende, da sorg og stress på mange måder ligner hinanden. Især tre oplevelsesværdier har gavnlig virkning.

Det at passe et gravsted kan for mange være en beroligende og meningsfyldt aktivitet i sorgbearbejdningen. Men ikke alle har et individuelt gravsted at tage sig af, og for dem bør kirkegården tilbyde andre meningsfyldte oplevelser. Foto: Tilde Tvedt

Det at passe et gravsted kan for mange være en beroligende og meningsfyldt aktivitet i sorgbearbejdningen. Men ikke alle har et individuelt gravsted at tage sig af, og for dem bør kirkegården tilbyde andre meningsfyldte oplevelser. Foto: Tilde Tvedt

I begyndelsen af 1800-tallet ændrede kirkegårdene af forskellige grunde karakter. De gik fra primært at være en praktisk løsning på bortskaffelse af de døde, til at gravstedet i højere grad blev et sted, hvor man forholdt sig til sin sorg og sin relation til den afdøde. Flere ritualer blev almindelige såsom at bygge mausoleer og udsmykke gravstedet. Også i dag fungerer besøg på kirkegården og pasning af gravstedet for mange som en slags meningsfyldt terapi i sorgarbejdet. Det kan virke beroligende og styrker følelsen af håb og af at være end del af noget større.

Sorg og stress ligner hinanden

Sorg er kendetegnet ved, at der sker forandringer i vores mentale, sociale og fysiske tilstand. Vi bliver nedtrykte eller måske endda deprimerede og længes efter den afdøde. Angst, skyld, vrede og gråd er almindeligt. Man opsøger ting, mennesker og situationer, der minder om den afdøde – eller forsøger måske at undgå disse ting. Måske orker man ikke så mange sociale relationer. Søvnproblemer, træthed, hjertebanken og hovedpine plager mange.

En række af disse symptomer optræder også hos stressramte, f.eks. nedtrykthed eller depression, vrede, gråd, social tilbagetrækning, søvnproblemer o.l. Sorg og stress har med andre ord en del fællestræk, selvom det er vigtigt at holde sig for øje, at sorg ikke er en sygdom. Alligevel er det oplagt at antage, at grønne områders positive effekt på stressramte også gælder for sørgende mennesker. Og til dem, der ikke har et personligt gravsted at tage sig af, kan det give mening at tilbyde nogle naturoplevelser som en del af kirkegårdbesøget.

Områder med mere vild karakter kan give sorgramte og andre brugere af kirkegården en anden naturoplevelse end den traditionelle fredfyldte og kulturhistoriske oplevelse og samtidig tilbyde artsrigdom. Foto: Christian P. Kjøller

Områder med mere vild karakter kan give sorgramte og andre brugere af kirkegården en anden naturoplevelse end den traditionelle fredfyldte og kulturhistoriske oplevelse og samtidig tilbyde artsrigdom. Foto: Christian P. Kjøller

Forskning i grønne områder og sundhed

Forskningen i grønne områders betydning for sundheden tog for alvor fart i USA i 1980’erne. Det blev klart, at grønne områder indvirker positivt på vores fysiske og psykiske tilstand. Denne viden blev omsat til ’haveterapi’ som behandling af især patienter med psykiske problemer.

I begyndelsen af 2000’erne blev forskningen i grønne områder og sundhed etableret på Københavns Universitet, der i 2011 åbnede terapihaven Nacadia® i Hørsholm. Her behandler vi bl.a. stressramte og studerer effekten i en række forskningsprojekter. Det betyder, at vi nu har en stor viden på området.

Vi har bl.a. i samarbejde med SLU, Alnarp fundet frem til, at folks ønsker til grønne områder generelt kan samles i otte forskellige oplevelsesværdier. Disse oplevelsesværdier har vi etableret i Helseskoven Octovia® www.octovia.dk – se boksen nedenfor eller læs mere i Videnblad 12.00-22 og i Konceptmodellen for Helseskoven.

Oplevelsesværdier
Oplevelsesværdierne står i den rækkefølge, folk generelt foretrækker dem:

  • Fredfyldt: området er stille og fredeligt, uden cykler og knallerter, og man kan tilbringe tid i området uden at være i kontakt med særligt mange mennesker
  • Rumligt: en helhedsoplevelse, der ikke forstyrres af ulogiske elementer eller stier, ofte mange træer
  • Vildt: karakter af noget vildt og uberørt, man er i naturen på dens betingelser
  • Artsrigt: at kunne opleve mange arter inden for både plante- og dyreliv
  • Fristed: ofte mange buske, mulighed for leg og ophold og for at kunne se andre være aktive
  • Kulturhistorisk: karakteriseret ved menneskeskabte kulturgenstande (skulpturer, prydplanter, blomster og vandelementer)
  • Fælled: plane og velklippede flader, hvor der er udsyn og mulighed for aktiviteter
  • Underholdning/service: mulighed for adspredelse og underholdning, cafébesøg og toiletter

Fristed, artsrigt, vildt

På kirkegårdene er ’fredfyldt’ og ’kulturhistorisk’ ofte de mest fremtrædende oplevelsesværdier. ’Fredfyldt’ er bl.a. karakteriseret ved, at området er stille og fredeligt, uden cykler og knallerter, og at man kan tilbringe tid i området uden at være i kontakt med særligt mange mennesker. Oplevelsesværdien ’kulturhistorisk’ er bl.a. karakteriseret ved skulpturer (gravsten), prydplanter, blomster og vandelementer.


Men hvordan hænger det så sammen med behovene hos stress- eller sorgramte? Ikke alt grønt er nemlig lige godt for alle i alle situationer. Stressramte – og dermed sandsynligvis også sorgramte – har vist sig at foretrække en kombination af ’fristed’, ’artsrigt’ og ’vildt’. Omvendt må der ikke være for meget af ’underholdning/service’.

Oplevelsesværdien ’fristed’ har en sammensat karakter. Det handler f.eks. om legemuligheder, opholdspladser med borde/bænke og mulighed for at betragte andre mennesker være aktive. ’Artsrigt’ handler om, at området har en naturlig og rig bestand af planter og dyr. Oplevelsesværdien ’vildt’ er lidt i samme boldgade. Området har karakter af natur og vildt og uberørt. Samtidig er det dog trygt at opholde sig i området.

Et fristed, der tilgodeser børn, kræver ikke nødvendigvis legeredskaber, men kan også være et naturelement, der appellerer til leg som denne bøg i Helseskoven Octovia®. Foto: Inger Grønkjær Ulrich

Et fristed, der tilgodeser børn, kræver ikke nødvendigvis legeredskaber, men kan også være et naturelement, der appellerer til leg som denne bøg i Helseskoven Octovia®. Foto: Inger Grønkjær Ulrich

Muligheder på kirkegården

Viden om oplevelsesværdier kan bruges til at indtænke sorgbearbejdning i kirkegårdens indretning, fx når overskydende plads skal udnyttes. Fredfyldthed og den kulturhistoriske oplevelse er særlige kendetegn ved kirkegården og skal ikke forkastes. Men der kan være god grund til at supplere med eller forstærke andre oplevelsesværdier såsom artsrigt, fristed og vildt for at tilgodese flere brugere og for at forbedre mulighederne for sorgbearbejdning.

Et fristed med opholds- og legemuligheder findes almindeligvis ikke på kirkegården. Det kan være svært at forene med den traditionelle opfattelse af en kirkegård, fordi det indebærer en del aktivitet og lyd, når børn leger eller voksne snakker over en kop kaffe. Men det kan være en mulighed på større kirkegårde, som kan bære denne oplevelsesværdi uden at støde andre brugere. Børn har også brug for at bearbejde sorg, og for dem har naturen også en afstressende effekt. Og leg i naturen kræver ikke præfabrikerede legeredskaber. Man kunne også forestille sig kunstværker med legepotentiale.

Oplevelsen af vild natur kan fx kombineres med ønsker om mere naturprægede gravstedsområder og skovkirkegårde. Det vil kunne tilføre noget, der ikke findes særligt meget af, hverken på bykirkegården eller landsbykirkegården, der ofte er omgivet af landbrugsland. Det er samtidig oplagt at kombinere det vilde med det artsrige – igen som en kontrast til kirkegårdens omgivelser og som en vigtig medspiller i forhold til biodiversitet. Kirkegården er som regel rig på planter, men i takt med at flere og flere gravsteder nedlægges, er der risiko for at variationen forsvinder.

Viden om grønne anlægs potentiale for sorgarbejdet kan være med til at sikre, at kirkegården også i fremtiden opleves som relevant af de besøgende.


Videnblad nr.: 03.03-86
Forfatter: Anne Dahl Refshauge