Dato: 04-02-2016 | Videnblad nr. 03.03-87 Emne: Forvaltning og ressourcestyring

Mangelfuld drift kan udhule kirkegårdens økonomi

Den løbende drift er ikke altid nok til at holde kirkegården i god stand på længere sigt. Der er også brug for periodisk drift, hvor man f.eks. reparerer en belægning eller udskifter en hæk. Hvis man forsømmer denne del af driftsopgaven, kan man efterhånden stå med store udgifter foran sig – et investeringsefterslæb.

Den periodiske drift er de tiltag, man udfører af og til. Målet er at holde kirkegården (eller et andet grønt område) i god stand på længere sigt og fastholde den værdi, anlægget repræsenterer. Denne type drift udføres typisk sjældnere end én gang årligt. Den løbende drift er de opgaver, graveren eller gartnerne udfører hver uge, hver måned eller flere gan­ge om året, f.eks. græsslåning, fejning og hækklipning.

Investeringsefterslæb opstår, når den periodiske drift af kirkegården ikke er effektiv nok. Måske er læhegnet ikke blevet tyndet i tide. Eller måske blev de revnede fliser ikke skiftet ud før vinteren. I første omgang er konsekvenserne ikke så synlige. Men efterhånden fører det til for­fald, og man skubber en voksende udgift foran sig.

Svenske forskere har som de første undersøgt investeringsefterslæb i den grønne sektor og kommer med nogle bud på løsninger. Forskerne interviewede bl.a. park- og kirkegårdsforvaltere og gennemgik erfaringer fra andre brancher.

Funktion, oplevelse og økonomi

Investeringsefterslæb handler om den periodiske drift – de jævnlige tiltag, der skal holde kirkegården i god stand på længere sigt, f.eks. udskiftning af træer. Udføres de ikke, skubber man en voksende udgift foran sig. Foto: Christian P. Kjøller

Investeringsefterslæb handler om den periodiske drift – de jævnlige tiltag, der skal holde kirkegården i god stand på længere sigt, f.eks. udskiftning af træer. Udføres de ikke, skubber man en voksende udgift foran sig. Foto: Christian P. Kjøller

Mangel på periodisk drift påvirker både funktion og oplevelse. Ujævne belægninger gør stierne farlige at færdes på, og hullede gravstedshække forringer oplevelsen af kirkegården. Den lever ikke op til det, de besøgende typisk forventer, og forsømte små-reparationer kan medføre et større forfald. Med andre ord udhules kirkegårdens værdier.

I forbindelse med det svenske projekt skrev en række studerende om investeringsefterslæb i deres afsluttende opgave. En af dem undersøgte, om investeringsefterslæb kan påvirke kirkegårdene så meget, at det får betydning for brugernes sorgarbejde. Det kunne ikke bevises klart, men resultaterne tydede på, at forsømte kirkegårde påvirker oplevelsen, fordi udseendet ikke er som forventet.

De kommunale parkforvaltninger kender også til investeringsefterslæb, der med tiden kan vokse sig stort. F.eks. opgjorde Lund Kommune i Sverige i 2007-2008 efterslæbet for alle sine grønne områder til 46 mio. svenske kr. Det er penge, der skal investeres for at bringe områderne på fode igen. Hvis man ikke gør noget ved efterslæbet, vil det nok fordobles i løbet af 10-15 år, vurderer kommunen.

Mange årsager

Ofte er det manglende opmærksom­hed på den periodiske drift, som skaber investeringsefterslæbet, konstaterer de svenske forskere. Mange har ikke en langsigtet strategi, f.eks. for udskiftning af gamle træer. Dermed bliver der heller ikke sat penge af til opgaven. Måske betragtes de langsigtede opgaver som anlægsprojekter, man skaffer penge til, når der er behov.

En anden forklaring er besparelser. Det kan være fristende at spare på den periodiske drift, fordi det ikke ses med det samme. På kirkegårdene er det desuden et problem, at løbende drift og periodisk drift tit ikke er adskilt i budget og regnskab. Dermed har man ingen erfaringstal, som viser størrelsen af den periodiske drift. Hvis der så skal spares, vil udgifterne være usynlige og svære at argumentere for.

Ændret brug af kirkegården kan med­virke til et investeringsefterslæb. Hvis udbuddet af gravstedstyper f.eks. ikke passer til behovet, kan det føre til mange ledige gravsteder. Ofte er det de store kistegravsteder, der bliver i overskud. Det reducerer indtægterne, uden at udgifterne falder, da hele arealet stadig skal passes.

Investeringsefterslæb kan også skyldes, at dele af kirkegården er indrettet sådan, at driften bliver dyr. F.eks. kan smalle gange gøre det vanskeligt at komme til med maskiner. Men de kan ikke uden videre ændres, fordi de smalle gange er en del af en meget gammel struktur, der har kulturhistorisk værdi.

For at forebygge investeringsefterslæb er det bl.a. en god idé at tage stilling til, hvad der hører til henholdsvis den løbende og den periodiske drift. Hvor hører opretning af gravsten f.eks. til? Foto: Tilde Tvedt

For at forebygge investeringsefterslæb er det bl.a. en god idé at tage stilling til, hvad der hører til henholdsvis den løbende og den periodiske drift. Hvor hører opretning af gravsten f.eks. til? Foto: Tilde Tvedt

Forebyg investeringsefterslæb

Efterslæbet kan forebygges ved at tænke den fremtidige drift ind, når man projekterer og etablerer nye anlæg, f.eks. en ny beplantning. Noget der er billigt i anlæg, kan være dyrt i drift og omvendt. Desuden er det en god idé at definere klart, hvad der er løbende drift, og hvad der er periodisk drift. Hører opretning af gravsten f.eks. til i den ene eller den anden kategori?

I det svenske forskningsprojekt frem­hæver kirkegårdschef Peter Springfeldt fra Västervik, at god styring og opfølgning er den bedste kur mod investeringsefterslæb. Det kræver et godt datagrundlag, en budgetstruktur, der skelner mellem løbende og periodisk drift, og en skabelon for årets opgaver. Selv laver han hvert år en oversigt over investeringer og periodisk drift, som både kommunikeres til beslutningstagere og medarbejdere.

Hvis skaden er sket

Men måske er skaden allerede sket. Derfor er det en god idé at undersøge, om man eventuelt har et skjult investeringsefterslæb. Er der f.eks. elementer eller beplantning, som trænger til udskiftning? Eller reparationer eller pleje, der er nødvendig for at undgå yderligere forfald? Hvor meget vil det i givet fald koste, og hvor presserende er det? Det gælder om at få overblik og lægge en plan for at nedbringe efterslæbet. Genopretningen kan komme til at strække sig over flere år.

Man kan også nedbringe investeringsefterslæbet ved at sænke standarden eller ligefrem nedlægge udvalgte elementer – så længe kirkegården samlet set stadig fremtræder værdig og vel vedligeholdt. Måske vælger man f.eks. at undvære bede med sommerblomster ved indgangen til kirkegården frem for at reparere den ødelagte kant omkring dem.

I andre tilfælde skal anlægget æn­dres, for at der ikke så nemt opstår et nyt efterslæb. Der kan f.eks. være behov for efterhånden at samle gravstederne mere, sådan at arbejdet kan udføres mere effektivt. Hvis der er tale om større ændringer, vil der ofte være behov for at lave en samlet udviklingsplan for kirkegården.

Hvad er drift
Drift af grønne områder inkl. kirkegårde omfatter i denne sammenhæng alle opgaver inden for:
• Pleje (af planter)
• Vedligehold (af belægninger, inventar o.l.)
• Renhold (fejning, fjernelse af affald o.l.)

Kilder

Ann-Britt Sörensen (red.): Rapport från projektet Underhållsskulden. SLU og Movium 2014.
Christian P. Kjøller: Manglende vedligeholdelse udhuler økonomien. Oplæg på Kirkegårdskonferencen 2015.


Videnblad nr.: 03.03-87
Forfattere: Christian P. Kjøller og Tilde Tvedt