Dato: 01-11-2008 | Videnblad nr. 03.00-21 Emne: Generelt

Lommeparker

En lommepark er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den side, der vender mod gaden. Den ligger i en tæt befolket by som en lille pause, hvor man kan trække vejret, hvile sig, læse, tale, spise og drikke lidt. Københavns Kommune er kommet med et grønt udspil »Lommeparker, træer og andet grønt«. Før man går i gang er det vigtigt at kende lommeparkens baggrund og historie.

Lommeparker må gerne tage farve af stedet men bør som grundsubstans indeholde siddepladser, træer, papirkurve, lys, vand, blomster og meget gerne en lille bod med lidt til ganen, som i Paley Park i New York

Lommeparker må gerne tage farve af stedet men bør som grundsubstans indeholde siddepladser, træer, papirkurve, lys, vand, blomster og meget gerne en lille bod med lidt til ganen, som i Paley Park i New York.

Lommepark er en direkte oversættelse af det amerikanske begreb pocket park. Den første pocket park skyldes en idé landskabsarkitekten Robert L. Zion fik i 1963. Hans forslag blev vist på en udstilling for The Architectural League of NY med titlen New Parks for New York. Det var tænkt som et debatindlæg, der skulle fortælle Robert Moses, New Yorks chefplanlægger, at man godt kunne skabe brugbare parker på under de 12.000 kvadratmeter, han havde fastlagt som minimum.

Zion foreslog, at byen etablerede en række parker på helt ned til 15-30 meters bredde, mellem bygninger, hvor arbejdere og handlende kunne sidde og hvile sig lidt. Senere hyrede William Paley fra radiostationen CBS, Robert Zion og hans kompagnon Harold Breen til at udføre en park i sin fars minde. Paley Park blev indviet i 1967.

Paley Park i New York

I hjertet af New York Citys Midtown, ved 53. gade, tæt på Fifth. Avenue ligger Paley Park, et ganske lille byrum, der både er inde og ude, en åbning mellem husene, der ikke er større end nabobygningernes grundplan. Tomrummet er da også opstået efter nedrivning af en tilsvarende bygning.

Den seks meter høje endevæg, der er det første man får øje på, når man træder de fire trin op fra gadens niveau og går ind gennem to store opslåede gitterporte, er dækket af et vandtæppe som vinduet i forne tiders ostevinduer. Den nederste del af sidebygningernes gavle er dækket af vedbendklædte teglfelter med smukt afrundede hjørner. En stenbænk neden for murene fungerer som siddeplads. Gulvets chausséstensbelægning er indrammet af en bort af bredere sten, der giver en tæppeagtig effekt.

Tolv letløvede tretorn, plantet i kvadratnet, danner et let dække for himlen, der er loft i denne udendørs dagligstue. Træerne fortsætter ud på gaden, så stedet kan ses på afstand og markere sig i byen. Under træerne står Harry Bertoias behagelige stole af hvidmalet trådflet. Vandet render hurtigt af dem, og de kan flyttes efter solen. Mederne får dem til at stå fast på den lidt ujævne belægning.

Rummet er desuden møbleret med askebægre, affaldsbeholdere, drikkefontæner, lave marmorborde og betonpotter med blomster. Indgangen er flankeret af to bygninger, hvoraf den ene fungerer som kiosk til salg af kaffe, vand, frugt og kage, den anden som skur til gartnerens redskaber. Ostevinduet har funktion som ilden i pejsen eller havet. Man kan blive ved med at se på det, og det tager toppen af gadestøjen, heden og støvet om sommeren. Træerne springer sent ud og lader den eftertragtede forårssol komme til og skygger i den håbløst hede sommer. Det er et helt igennem funktionelt, bymæssigt uderum.

Paley Park. Lommeparken er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den, der vender mod gaden. Den ligger i en tæt befolket by som en lille pause.

Paley Park. Lommeparken er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den, der vender mod gaden. Den ligger i en tæt befolket by som en lille pause.


Lommeparken som genre

Det vigtige ved en lommepark er det rumlige forhold, at den er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den, der vender mod gaden – og det sociale, at den ligger i en tæt befolket by som en lille pause, hvor man kan trække vejret, hvile sig, læse, tale, spise og drikke lidt. Den har ikke til formål at være hjemsted for aktiviteter, bevægelse og støjende leg som gaden, pladsen og så mange andre parker.

Hvis man ønsker variation og mang­foldighed i byen, er det vigtigt at hol­de fast i en bestemt karakter. Man skal passe på ikke blindt at følge dagens trend, hvor alt skal være funktioneret til street sport, leg og bevægelse. Pocket parks er tænkt til ro og pause. Oplagte steder at skabe den slags parker er langs de store forretningsstrøg og gågader, på grunde der før har huset en enkelt bygning.

Forbindelser mellem pocket parks behøver ikke være grønne. Det kan netop være en fascinerende oplevelse at gå ad gader langs butiksfacader og mure og så skimte et træ, der rager ud over gaden og ved nærmere eftersyn konstatere, at det står i en pocket park. Det fascinerende i en by er netop at færdes i skiftende omgivelser: grønne rum, åbne rum, lukkede, kaotiske og vekslende med flere muligheder.

Lommeparker i København

Københavns Kommune planlægger et grønt udspil benævnt »Lommeparker, træer og andet grønt«. Lommeparkens baggrund, historie og kvalitetsbeskrivelse bør man have i hukommelsen, når ideen om pocket parks nu tages op som genre i København. Jagtvejen 69, den tomme grund hvor ungdomshuset lå råber på en lommepark. Brug af tomme grunde som denne må imidlertid ikke udelukke byrumsanalyser, hvor egnede steder udpeges ved lange gadestræk uden mulighed for at trække sig tilbage.

På samme måde som man i dag afvejer, hvor der er behov for en bænk og en papirkurv, ville det i dagens hektiske by være givtigt at udpege steder til lommeparker med jævne mellemrum, også selv om en nedrivning skulle blive nødvendig. Parkerne må gerne tage farve af stedet men bør som grundsubstans indeholde siddepladser, træer, papirkurve, lys, vand, blomster og meget gerne en lille bod med lidt til ganen, som i Paley Park i New York.

Litteratur

Gollwitzer, Gerda. 1968: Ein Westentaschenpark im zentrum von New York. Garten und Landschaft 10, 346-347
Hauxner, M. 2002: Med himlen som loft. Arkitektens Forlag, København.



Videnblad nr.: 03.00-21
Forfatter: Malene Hauxner