Dato: 20-08-2010 | Videnblad nr. 03.00-26 Emne: Generelt

Lommeparker gør København grønnere

Klimaforbedring står højt på dags­ordenen i de fleste danske byer. Et konkret initiativ til at få grønnere byer kommer fra Københavns Kommune, der er i gang med at etablere »lommeparker« rundt omkring i byen.

Paley Park, NYC. Den første og nok mest berømte lommepark. Skabt i slutningen af 60'erne og har dannet skole for andre lommeparker med sine tre lukkede sider og en åben side ud mod gaden. En gruppe af træer trækker Manhattans voldsomme dimensioner ned i et menneskeligt leje, og parkens bagvæg er en lodret vandflade, som skaber kølighed i det tætte byrum, mens lyden af rislende vand fortrænger storbyens mylder og larm.Foto: Københavns Kommune

Paley Park, NYC. Den første og nok mest berømte lommepark. Skabt i slutningen af 60'erne og har dannet skole for andre lommeparker med sine tre lukkede sider og en åben side ud mod gaden. En gruppe af træer trækker Manhattans voldsomme dimensioner ned i et menneskeligt leje, og parkens bagvæg er en lodret vandflade, som skaber kølighed i det tætte byrum, mens lyden af rislende vand fortrænger storbyens mylder og larm.Foto: Københavns Kommune

København er en af de byer, der arbejder strategisk med at forbedre bymiljøet og på samme tid imødekomme borgernes behov for grønne områder. Et af de nye initiativer er lommeparker: Små grønne pladser og byrum, der etableres på byggetomter og irregulære arealer i bydele, hvor grønne åndehuller er en mangelvare.

Ambitionen er at etablere 14 lommeparker og plante 3000 træer inden 2015. Der er afsat 5 mio. kr. om året fra 2009 til 2015 til formålet. Overordnet set er det målet, at 90 % af københavnerne kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 min.

Den første lommepark er allerede indviet i Odinsgade på Nørrebro og to nye er på vej. I løbet af 2011 og 2012 er det planen at få etableret én på Litauens Plads på Vesterbro, og én i Haraldsgadekvarteret på Nørrebro.

Lommeparken

En lommepark er en lille offentlig park, der typisk er på størrelse med et par boligblokke. Lommeparker etableres ofte på byggetomter og irregulære arealer og giver mulighed for mange forskellige funktioner: simpel afslapning, mødested, grønt byrum at indtage frokosten i, legeplads for børn i nabolaget mv.

En lommepark er typisk mindre end 5.000 m² – mindre end halvdelen af en fodboldbane. Det grønne element skal være tydeligt og prioriteres højt. Gerne med vægt på langsigtede løsninger, dvs. at beplantning og inventar bliver flottere og mere frodigt med tiden. Lommeparken skal signalere åbenhed og skiltningen skal være positiv og imødekommende. Endelig skal der være fokus på belysningen, så parken også føles tryg at færdes i efter mørkets frembrud.

Et karakteristisk træk ved lommeparker i København er, at de skal ligge imellem andre elementer i byen såsom bygningskroppe, mure eller grønne vægge. Det vigtige er, at der er en klar afgrænsning på tre af siderne, så den fremstår som en »lomme« i omgivelserne. Tanken er, at hver lommepark skal have sin egen karakter og udvikles specifikt til det enkelte sted. Inddragelse af borgere i udviklingen af lommeparken er et vigtigt parameter i forhold til at skabe et lokalt tilhørsforhold.

Seks ting der definerer den københavnske lommepark

• Et veldefineret rum og altid lille i skala

• Både grøn og befæstet (med fliser eller anden belægning)

• En pause i byen

• Skal kunne bruges til noget – men ikke til alt på én gang

• Lokal, men for alle

• En overraskelse i byen

Lokale åndehuller

Udover at skabe lokale grønne åndehuller har etableringen af lommeparker i København også potentiale til at forbedre det overordnede bymiljø. Lokale parker er i stand til at imødekomme folks behov for grønt inden for gåafstand, så de er mindre tilbøjelige til at køre ud af byen for at få naturoplevelser. Lokale parker kan med andre ord være med til at mindske trafik og luftforurening i byen.

Endvidere kan lommeparker være med til at mindske presset på byens større parker, blandt andet fordi der etableres lokale legemuligheder for børn i lommeparkerne. Det mindskede pres på de store parker kan i bedste fald resultere i, at større grønne områder kan udlægges til vækst- og miljøfunktioner.

Urbant og grønt

Københavns Kommune har opdelt lommeparkerne i to typer: Den urbane og den grønne, frodige lommepark.

Den urbane lommepark er robust og kan klare et stort slid. Der er mange belægninger, men indeholder også træer, blomster og grønne vægge. Vand kan være et rekreativt element; at se på, som fugtgiver eller lydkulisse. Den urbane lommepark kendetegnes ved at være et byrum med fokus på funktion og brugernes behov, og hvor planter og vand indgår som kulisse.

Den grønne, frodige lommepark er den lille oase, pausen fra byens varme og mylder. Den domineres af planter og vand, som giver kølighed, skygge og ro til både øje og øre. Den grønne lommepark kendetegnes ved at være et byrum med fokus på planternes grokraft og mangfoldighed, som kontrast til byens urbane liv.

Hjørnet af Sct. Hans gade og Ravnsborggade. Et lille hjørne i byen er omdannet til en rekreativ plads med plads til leg. Foto: Københavns Kommune

Hjørnet af Sct. Hans gade og Ravnsborggade. Et lille hjørne i byen er omdannet til en rekreativ plads med plads til leg. Foto: Københavns Kommune

Beplantning og klimaelementer

Kommunen kommer også med en række forslag til lommeparkernes beplantning og klimaelementer. De skal først og fremmest vælges, så de passer til stedets særlige forhold og lommeparkens funktion som byrum. Det er desuden tanken, at der skal ske en lokal afledning af regnvand, som kan understøttes med følgende metoder:

    • Plantebede med træer, buske, blomster og græsser
    • Regnbede med særlige plantearter
    • Grønne vægge
    • Grønne tage
    • Åbne og lukkede forsinkelsesbassiner
    • Springvand og andre vandinstallationer
    • Render og trug
    • Opstuvning på terræn
    • Permeable belægninger
    • Faskiner

Lommeparker på landet

Lommeparker kan laves i såvel byer, forstæder som i mere landlige omgivelser og kan være både offentlige eller privatejede.

I Northamptonshire, et amt i det engelske Midlands, er der blevet etableret 80 lommeparker i løbet af de sidste 18 år. Parkerne varierer i størrelse fra 400 m² til 350.000 m² og findes i alle former for omgivelser fra bycentre til små landsbyer. I modsætning til København behøver lommeparker i Northamptonshire ikke at være afgrænsede af »vægge«. Ethvert ledigt stykke jord kan blive omdannet til en lommepark – for eksempel en tidligere fritliggende parkeringsplads. Alt hvad der behøves er politisk vilje og lokal opbakning.



Videnblad nr.: 03.00-26
Forfatter: Karen Sejr