Implementering af klimatilpasningsplaner i kommunerne

Anlægsarbejdet i forbindelse med klimatilpasning er i fuld gang i flere kommuner. Men det kræver en hel del forarbejde, før man når dertil. På Frederiksberg, hvor billedet er fra, skulle mange samarbejdsaftaler på plads med både nabokommuner og forsyning, før man for alvor kunne gå i gang. Man skulle udvikle nye procedurer for det tværsektorielle samarbejde internt i kommunen, fordi projekterne skal opfylde mange funktioner. Foto: Frederiksberg Forsyning

De deltagende kommuner i IGN’s undersøgelse er: Frederiksberg, Gladsaxe, Kolding, Middelfart, Morsø, Næstved, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Aalborg og Aarhus. Alle 10 kommuner er i fuld gang med at implementere deres klimatilpasningsplaner i et nært samarbejde med deres forsyningsselskaber. Men det er en kompleks opgave, som kræver et grundigt forarbejde for at sikre, at man investerer rigtigt. Der er også flere strenge, der skal spilles på. Klimatilpasning skal både indarbejdes i den daglige drift hos kommuner og forsyningsselskaber, og der skal laves anlægsprojekter. Begge dele er lig med udfordringer.

Klimatilpasning er et nyt område og kræver nye arbejdsprocedurer

Fordi området er nyt, har man hverken systematiserede procedurer for, hvordan man griber opgaven an og forankrer den organisatorisk, eller erfaringer med hvad der præcist skal bruges af ressourcer. Desuden peger kommunerne på, at opgaven er mere tværfaglig end det meste andet, man beskæftiger sig med. Det betyder, at man skal bryde med den sædvanlige sektororganisation og nogle arbejdskulturer. Både forskningslitteraturen og interviewene i denne undersøgelse peger på, at lederskab og ledelsesmæssig prioritering og fokus er afgørende for, at det kan lykkes. Det er også tydeligt, at der, hvor klimatilpasning indgår som en del af kommunens overordnede strategi, er der flest aktiviteter og projekter i gang, og der bliver lagt flest kræfter i at skabe systemer og procedurer for det nødvendige koordineringsarbejde.

En anden udfordring ved at opgaven er ny er den manglende erfaring med de overfladebaserede løsninger. Man kender ganske enkelt ikke levetiden og driftsomkostningerne for anlæggene tilstrækkeligt godt endnu. Særligt de helt nytænkende anlæg er der i sagens natur ingen erfaringer med over en længere årrække. Begge dele er noget, der har en enorm betydning for økonomien i projektet og er svært at håndtere i samarbejdsaftaler mellem kommuner og forsyningsselskaber.

Koordinering og bredt samarbejde er afgørende for god implementering

Vedvarende koordinering sammen med et bredt samarbejde er afgørende for en god implementering. Særligt i kommunernes egne forvaltninger er en god intern koordinering afgørende for en effektiv gennemførelse af anlægsprojekterne. Og de vigtigste parter skal blive enige om retning, mål og midler for de enkelte projekter – uanset, om de vigtigste parter er kommuner og forsyningsselskaber, eller om det er kommuner og statslige myndigheder som Kystdirektorat, Naturstyrelse og Forsyningssekretariat.

Rammesætningen af klimaproblemer og -løsninger har desuden stor betydning for det politiske og administrative fokus. De kommunale medarbejdere er mest motiverede af projekter, der rammesættes som helhedsorienterede og som værdiskabende i form af rekreative værdier og byrumsfornyelse i tilgift til vandhåndteringen. Det er de projekter, der virkelig giver lyst til arbejdet og også skaber politisk opbakning.

Borgerinddragelse er også et vigtigt element i implementeringen af klimatilpasningsplanerne. I flere af kommunerne har borgerne bidraget med vigtig viden i forhold til at forstå de specifikke vandudfordringer i et område. Når man inddrager borgerne på en god måde, kan man desuden få dem til at engagere sig i problemerne og medvirke til at skabe og udføre løsninger selv.

Projekter, der varetager flere funktioner ud over regnvandshåndtering, er noget mange arbejder med. Men det kræver et godt tværgående samarbejde. Her ses et regnvands­bassin og skaterområde i Rabalderparken i Roskilde, som er et at de første eksempler på, hvordan man kan skabe merværdi gennem klimatilpasning. Foto: Lone Plovstrup

De lovgivningsmæssige rammer er en udfordring

Lovgivningen er en af de helt store udfordringer for implementeringen. Der er meget lovgivning, man skal forholde sig til, når man laver klimatilpasning. Opgaven berører flere lovområder relateret til vandsektoren, naturbeskyttelse, kystbeskyttelse og planlægning, som det kan være vanskeligt at have fuldt overblik over, og som ikke nødvendigvis er koordinerede. Ifølge respondenterne er noget af lovgivningen meget bureaukratisk og ufleksibel, set i forhold til hverdagen hos både kommuner og forsyningsselskaber. Andet af lovgivningen er bare dårligt afstemt eller helt fraværende. Respondenterne kommer med nogle meget konkrete ønsker til lovgivningen:

• Klimatilpasningsplaner skal forankres bedre i lovgivningen. Konkret foreslås det, at de skrives ind i planloven som et område, man skal planlægge for. Pt. er der ikke noget lovgivningsmæssigt krav om, at det er et område, man skal planlægge for, hvilket gør, at området står svagt i forhold til andre kommunale opgaver, når ressourcerne er knappe.
• Vandsektorlovgivningen skal forenkles, samtidig med at spørgsmålet om ansvarsfordeling mellem parterne skal gøres tydeligere. Ikke mindst procedurerne omkring forsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale projekter bør forenkles.
• Der skal ske en bedre koordinering og være klarere retningslinjer i den vejledning, som gives af henholdsvis Kystdirektoratet og Naturstyrelsen, når man ønsker at lave kystbeskyttelse i Natura 2000-områder. Det opleves som særdeles vanskeligt for kommunerne at få et klart svar på, hvad man må og ikke må.

Det er vigtigt at sikre den langsigtede funktionalitet

Selv om der generelt ikke tales om tekniske udfordringer i udførelsen af projekter, så er der dog én ting, som bekymrer på den tekniske front: Hvordan sikrer man den langsigtede funktionalitet af de hydrauliske elementer i skybrudsløsninger, der bruger byrummet? Der er heldigvis ikke skybrud særligt ofte, men det betyder, at funktionen kun sjældent er i brug. Samtidig har byrummene og skybrudsvejene andre funktioner, som bruges hele tiden, og som i hverdagen er meget mere synlige. De vedligeholdes også løbende, og i den forbindelse ændres de måske. Og endnu værre: de risikerer at blive ændret, så den hydrauliske funktion forsvinder. Der er behov for at udvikle effektive registreringssystemer, som kan fastholde viden om den tekniske funktionalitet. Ellers er projekterne sårbare over en lang tidshorisont.

Kilder:
Lund, D.H. (2016): Implementering af 10 klimatilpasningsplaner – aktiviteter, udfordringer og gode oplevelser. IGN Rapport marts 2016, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Frederiksberg. 56 s. ill.

Videnblad nr.: 03.00-33
Forfatter: Dorthe Hedensted Lund