Dato: 26-10-2016 | Videnblad nr. 03.00-35 Emne: Generelt

Et internationalt perspektiv på branding af grønne områder

Park- og naturforvaltere skal levere stadigt flere produkter for stadigt færre penge. Derfor kan vi have glæde af inspiration fra andre lande, der bruger nye metoder i forvaltningen af grønne områder. Det fremgår af et ph.d.-projekt, der især fokuserer på branding af grønne områder.

Green Seattle Day: Borgerne i Seattle spiller en aktiv rolle ved at plante træer og pleje etablerede træer og skov på offentlig og privat grund. Foto: Natalie Marie Gulsrud

Green Seattle Day: Borgerne i Seattle spiller en aktiv rolle ved at plante træer og pleje etablerede træer og skov på offentlig og privat grund. Foto: Natalie Marie Gulsrud

Det er blevet populært at brande sig som en grøn by. Kommunerne bruger det til at skabe bedre livskvalitet for borgerne, afbøde miljøproblemer og øge konkurrenceevnen. Brandingen gør borgere og besøgende opmærksom på oplevelsesmulighederne og giver politikerne en ledetråd i fordelingen af ressourcer.

Danmark har længe profileret sig som førende i bæredygtige løsninger inden for energi, klimatilpasning og miljø, men parker, skove o.l. har indtil videre kun spillet en marginal rolle i brandingen. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man kan integrere grønne områder og bynatur bedre i kommunernes branding.

Internationale eksempler kan være med til at give svar. Fra Singapore til Seattle hjælper branding til at få prioriteret de grønne områder. Byerne trækker både på kommunale strategier og borgerinitiativer for at levere grøn infrastruktur af høj kvalitet. Det kan inspirere danske kommuner til at arbejde mere innovativt med de grønne områder.

Hvad er branding?

Branding kommer af det engelske ord brand, der betyder varemærke. Branding er en virksomheds eller organisations arbejde med at skabe identitet ved hjælp af særlige kendetegn, f.eks. bæredygtighed. Brand betød oprindeligt at brandemærke kvæg.

Singapore – en by i en have 

Singapore har aktivt markedsført sig som en ren og grøn haveby siden 1960’erne og er i dag kendt som Asiens grønneste og mest bæredygtige by. Den grønne identitet har fungeret som vision for byens udvikling de seneste 50 år. Omfattende initiativer har sikret byens grønne infrastruktur i en tid med hastig byvækst og industrialisering. Desuden har byens velordnede og resort-lignende atmosfære imponeret og tiltrukket investorer fra den vestlige verden.

Singapores brandingkampagne har resulteret i, at mere end 50 pct. af byens areal består af grønne elementer som træer, parker og grønne strøg. Derudover har den stærke branding af grønne områder ansporet til partnerskaber med usædvanlige allierede, f.eks. entreprenører og investeringsselskaber.

Borgerne i Singapore er involveret i branding af grønne områder gennem et omfattende statsdrevet program for frivilligt havearbejde. Over 600 haver med spiselige afgrøder er skudt op siden 2010. På den måde er borgerne med til at gøre Singapore til en by i en have. Foto: Natalie Marie Gulsrud

Borgerne i Singapore er involveret i branding af grønne områder gennem et omfattende statsdrevet program for frivilligt havearbejde. Over 600 haver med spiselige afgrøder er skudt op siden 2010. På den måde er borgerne med til at gøre Singapore til en by i en have. Foto: Natalie Marie Gulsrud

De seneste fem-syv år har ca. 30 pct. af bygningerne i den indre by fået levende grønne vægge og tage. Økonomiske incitamenter og klare politiske udmeldinger fra regeringen har været centrale elementer i succesen med dette offentlige-private partnerskab. Borgerne har også været involveret gennem et omfattende statsdrevet program for frivilligt havearbejde. Mere end 600 haver med spiselige afgrøder er skudt op siden 2010 og er med til at gøre Singapore til en by i en have.

Seattle – en af de grønneste byer i USA

Partnerskaber med borgerne har også spillet en central rolle i Seattles bestræbelser på at gøre byen grønnere. Seattle er kendt som en af de grønneste byer i USA med et frodigt urbant landskab og ambitioner om at være CO2-neutral i 2050. Et centralt element i handlingsplanen er etableringen af en grøn infrastruktur med en robust byskov. Borgerne spiller en aktiv rolle i arbejdet med at plante nye træer og pleje etablerede træer og skove på både offentlig og privat jord.

The Green Seattle Partnership er et samarbejde mellem byen og den almennyttige forening Forterra. Partnerskabet har siden 2004 aktiveret borgerne i fornyelsen af Seattles byskov. I 2014 brugte frivillige borgere mere end 85.000 timer på at passe skoven. Borgerne er også aktive i forhold til at gøre deres private ejendomme grønne, stimuleret af et særligt incitaments-program, som byen finansierer. Programmet tilskynder boligejere til at plante frugttræer i deres haver. De får træer, bistand til plantning og information om plejen. Siden 2009 er der blevet plantet over 3.000 træer.

Branding af grønne områder i Danmark

Branding kan give nye muligheder i forvaltningen af grønne områder, også i Danmark. Hvis man kan hægte sig på en brandingproces og engagere borgerne, er der et stort potentiale for at få de grønne områder højere op på den politiske dagsorden. Det gælder både i forhold til driften og mere strategiske overvejelser. Man kan bl.a. argumentere med, at grønne områder skaber mulighed for livsstilsændringer, fællesskab og klimatilpasning.

Branding kan forbedre forvaltningen af de grønne områder, da det kan være med til at forene forskellige interessenter omkring en strategisk vision. Visionen og brandingprocessen kan desuden have stor betydning internt i kommunen ved at samle medarbejderne om et fælles mål. Og helt lokalt kan markedsføring af et grønt område engagere beboere, iværksættere og virksomheder i den overordnede strategiske proces for byens fremtid.

Kilde

Natalie Marie Gulsruds Ph.d.-afhandling: The Role of Green Space in City Branding: An Urban Governance Perspective, 2015.


Videnblad nr.: 03.00-35
Forfattere: Natalie Marie Gulsrud og Bibi Edinger Plum