Dato: 01-03-2008 | Videnblad nr. 03.14-05 Emne: Kulturhistoriske værdier

Bevaringsstrategier for et anderledes byrum

Et team af kunsthistorikere, arkitekter, landskabsarkitekter og designere har undersøgt de fysiske og sociokulturelle forandringer på Christiania. Resultatet er samlet i en ny bog, der er et anderledes indspark til diskussionen om bevaring i byomdannelse og samtidig historien om udviklingen af et kulturmiljø, der kan blive begyndelsen på en anderledes bevaringspraksis i Danmark.

Det kan være fristende at omtale kulturarven som en ø, der er isoleret fra omgivelserne. Men den, der står på grænsen mellem et bevaringsværdigt område og et, der ikke er bevaringsværdigt, kan tit blive overrasket over både kontraster, spejlinger og udvekslinger mellem de to. Hvordan kan fremtidens bevaringsredskaber forholde sig til grænsen, når de skal definere, hvad der er særegent ved et område? Illustration: Kasper Riisholt

Det kan være fristende at omtale kulturarven som en ø, der er isoleret fra omgivelserne. Men den, der står på grænsen mellem et bevaringsværdigt område og et, der ikke er bevaringsværdigt, kan tit blive overrasket over både kontraster, spejlinger og udvekslinger mellem de to. Hvordan kan fremtidens bevaringsredskaber forholde sig til grænsen, når de skal definere, hvad der er særegent ved et område? Illustration: Kasper Riisholt

De seneste års mange planer og debatter om bevaring, nedrivning og rekonstruktion af forskellige historiske lag på Christiania har det til fælles, at de udpeger forskellige udviklingsmuligheder. Bogen »Forankring i forandring. Christiania og bevaring som ressource i byomdannelse« blander sig i den diskussion og spørger, hvilken relevans fysiske fænomener og deres forandring over tid kan have for dagens planlægningsbeslutninger. Bogen kan ud over at blande sig i debatten om Christianias fremtid også bruges til en afklaring af, hvad der findes bevaringsværdigt på Christiania, og hvordan det skal bevares i fremtiden.

Fredning af selvbyggerhuse

Siden bevaring i 2003 blev et omdrejningspunkt for Christianias fremtidige udvikling, er der sket en markant holdningsændring i forhold til, hvad der findes bevaringsværdigt, og hvordan det skal bevares på Christiania. Mens kulturmiljøregistreringen i 2003 næsten udelukkende udpegede arkitektoniske monumenter fra militærperioden, indstillede Det Særlige Bygningssyn i 2006 50 ombygninger og selvbyggerhuse fra perioden efter 1971 til fredning. Bygningssynet benyttede sig her af en hidtil sjældent anvendt regel, der giver mulighed for at frede bygninger uanset deres alder, når det er begrundet i deres fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

Bygningssynets udvælgelseskriterier slår fast at hverken aldersværdi eller monumental karakter i dag nødvendigvis længere er en forudsætning for hvilke bygninger man betragter som fredningsværdige. Og ikke nok med det. I artiklen »Byens nar« påpeger Anne Nielsen, at Bygningssynet faktisk indstillede fremtidige ombygninger til fredning. Skulle fredning ikke længere være ensbetydende med konservering?

Bevaring af kulturmiljø

I 2007 fremlagde Slots-og Ejendomsstyrelsen i dialog med Christianias kontaktgruppe og Fonden Realdania en plan til udvikling af området, der i høj grad søger at fastholde og videreudvikle stedets aktuelle karakter. Voldene skal fortsat genoprettes, men der er nu åbnet op for en dialog med områdets beboere omkring hvordan, det skal forgå. Og det planlagte nybyggeri på området er nu tænkt som et laboratorium for eksperimentelle boformer i æstetisk, økologisk og sociokulturelt forstand.

Genstanden for bevaring er dermed siden 2003 blevet udvidet fra enkelte bygninger og fortidsmindet (voldanlægget) til at omfatte hele Christianias miljø i ordets bredeste forstand. I denne udvidede betydning indbefatter kulturarven ikke længere udelukkende bygninger og fortidsminder, men også den immaterielle verden af erindringer, fortællinger, erfaringer og levende praksisser, der er knyttet til et sted. Det er kulturarven i denne udvidede betydning, der ifølge den nye plan skal indgå som en ressource i transformationen af Christianiaområdet. 

På vej til et nyt Christiania

Gennem de mere end 30 år af Christianias historie, er der sket mange politiske tiltag for at nedlægge denne alternative bydannelse, men også forsøg på at lovliggøre den på dets egne præmisser. Fra 1989 til 2004 tildelte Christianaloven stedet lovmæssig særstatus, det vil sige, at Christiania i denne periode var delvis undtaget fra dansk lovgivning, særlig angående bygningsreglementet og bevaringslovgivning. Med den nye Christianialov fra 2004 blev denne særstatus ophævet og Christiania indstillet til en lovliggørelse af området jævnfør gældende dansk ret.

Gennem de mere end 30 år af Christianias historie, er der sket mange politiske tiltag for at nedlægge denne alternative bydannelse, men også forsøg på at lovliggøre den på dets egne præmisser. Fra 1989 til 2004 tildelte Christianaloven stedet lovmæssig særstatus, det vil sige, at Christiania i denne periode var delvis undtaget fra dansk lovgivning, særlig angående bygningsreglementet og bevaringslovgivning. Med den nye Christianialov fra 2004 blev denne særstatus ophævet og Christiania indstillet til en lovliggørelse af området jævnfør gældende dansk ret.

En aktuel bog om Christiania blander sig i debatten om fristadens fremtid og sætter fokus på kulturarvens rolle i arkitektoniske sammenhænge. Illustrationer: Søren Holm Hvilsby & Pernille Skov

En aktuel bog om Christiania blander sig i debatten om fristadens fremtid og sætter fokus på kulturarvens rolle i arkitektoniske sammenhænge. Illustrationer: Søren Holm Hvilsby & Pernille Skov

Kulturarvens forandring

Fortiden er populær i disse år. Kulturarven spiller en aktiv rolle i meget forskellige kulturelle og arkitektoniske sammenhænge − i forsøg på at skabe lokal identitet gennem helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft som oplevelse for turister og borgere, ved formgivning og branding af hele byregioner. Kulturhuse bliver indrettet i nedlagte fabriksbygninger, havne omdannes til boligområder, og fire danske kommuner arbejder lige nu på at basere deres fremtidige udvikling i stort omfang på kulturarven. I takt med dét ændrer kulturarven karakter fra at være en statisk og sårbar genstand for beskyttelse til at fungere som en formbar ressource. Forankring og forandring er tilsyneladende ikke længere modsatte størrelser, men danner et dynamisk potentiale. At skabe udvikling med udgangspunkt i fortiden er imidlertid ikke noget selvfølgelig foretagende. Det kræver mere end en sammenstilling af historisk og nutidig byggeskik, mere end en genfortolkning af en eksisterende topografi eller et historisk formsprog. Selve fortidens rolle og betydning har nemlig ændret sig radikalt.

Et enestående miljø

Christiania er et enestående miljø, og mange af argumenterne for at bevare Christiania på en mere helhedsorienteret måde støtter sig til denne særstatus. Desuden er det karakteristisk for området at være kontinuerlig under ombygning. Det forekommer derfor naturlig at anvende strategier, der sigter netop efter at bevare dette særpræg, som det kommer både til udtryk i Det Særlige Bygningssyns usædvanlige fredningsindstilling og i planen om et bosætningslaboratorium.

Historien om Christiania er ikke så meget en undtagelse fra reglen, men begyndelsen på en anderledes bevaringspraksis i Danmark. »Det store konserveringsprojekt« af historiske bygninger og monumenter, der har været vejledende for bevaringstankens udbredelse i Europa, er på vej til at blive afløst.

Kilde

Anne Tietjen, Svava Riesto og Pernille Skov (Red.) 2007: Forankring i forandring. Christiania og bevaring som ressource i byomdannelse. Arkitektskolens Forlag. Kan bl.a. købes på www.arkfo.dk 

Læs uddraget af introduktionen til bogen i Videnblad nr. 3.14-6 »Kulturmiljø: Mere end bygninger«. Bogen er en udgivelse af forskningsprojektet »Christiania. Veje til bevaringsstrategier for et anderledes byrum«, under ledelse af arkitekt Anne Tietjen og kunsthistoriker Svava Riesto (Københavns Universitet).



Videnblad nr.: 03.14-05
Forfatter: Karen Sejr