Dato: 20-12-2011 | Videnblad nr. 03.14-09 Emne: Kulturhistoriske værdier

Industriens byrum - noter om det uopdagede

Industriområder præger det danske landkort og danner ofte udgangspunkt for ny byudvikling. Men vi mangler viden til at håndtere industriområdernes rumlighed. Ved brug af en tværfaglig landskabsbiografi kan planlæggere afdække det stadigt skiftende samspil mellem fysiske rum, brug, fortolkning og naturforhold.

En nylig opgørelse viser, at store dele af Danmarks bygningsmasse er lavet til industrielle formål. Mere specifikt er det primært den nyere tids produktion, dvs. tiden fra 1949, som har sat aftryk på landskabet.

Men det betyder ikke, at vores viden om nyere industriområder er tilsvarende omfattende. Tværtimod er det relativt nyt, at vi i Danmark studerer efterkrigstidens industriområder nærmere, når de omformes til andre funktioner. Det påvirker vores grundlag, når vi træffer valg i forbindelse med nutidige bygge- og bevaringsprojekter, som tit finder sted på netop disse yngre industrigrunde.

Industriområder præger det danske landkort og på grund af socio-økonomiske forandringer danner de stadig oftere udgangspunkt for ny byudvikling. Her ses industriområder bygget mellem 1840 til 1975. De røde markeringer angiver områder, hvor mindst 70% af bygningerne er opført til industrielle formål. Kilde: Industriens Bygningsarv, Dansk Bygningsarv og Realdania

Industriområder præger det danske landkort og på grund af socio-økonomiske forandringer danner de stadig oftere udgangspunkt for ny byudvikling. Her ses industriområder bygget mellem 1840 til 1975. De røde markeringer angiver områder, hvor mindst 70% af bygningerne er opført til industrielle formål.

Uopdagede og kasserede byrum

Når industriområder bliver undersøgt i forbindelse med omdannelsesprojekter, er det primært med fokus på bygningerne. Rumlige forløb har vi meget mindre viden om. Det er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor byrum er så centrale i diskussionen om, hvad der er den gode by. Vi vil gerne skabe gode byrum i byudviklingsprojekter, men mangler måder at indfange, forstå og fortolke de rum på, som allerede findes, og som vi nødvendigvis forandrer gennem bevaring og byudvikling.

Tit bliver eksisterende byrum fra den nyere industrialder slet ikke lagt mærke til, og de bliver radikalt forandret uden videre opmærksomhed. Det kan bero på, at vi ikke oplever dem som smukke eller gode. De matcher ikke idealet om den traditionelle europæiske plads fra tiden før industialderen som det ultimativt gode byrum.

Nyere industriområders rum har andre særpræg og bliver ofte negligeret, fordi de mangler lighed med ældre byrum. I stedet for at sammenligne med ældre byrum burde man interessere sig for de egenskaber, de har. Men hvis vi nu øger forståelsen af byrum, som findes i vores omgivelser – herunder industriens nyere rum – vokser repertoiret af muligheder. På den måde får vi et større spektrum, når vi skaber fremtidens urbane rum. Der skabes også et bredere vidensgrundlag til at forstå eksisterende byrum, inden beslutninger om at kassere, ændre, bevare, fremhæve osv. træffes.

Landskabsbiografi åbner muligheder

En strategi til bedre at forstå nyere industriområders byrum kan vi hente fra nyere nederlandsk kulturhistorie og landskabsplanlægning. Det særlige i den måde at anskue omgivelserne på er, at der lægges stor vægt på, at de er i kontinuerlig forandring.

Det giver meget mening at overføre denne anskuelse på industriens rum, der netop er skabt gennem mange lagvise forandringer. En landskabsbiografisk undersøgelse indebærer en afdækning af byrum ud fra spørgsmål om, hvordan de er blevet til det, det er i dag: Hvilke rationaler og kræfter har skabt industriens rum? Gennem en sådan dynamisk læsning, kan vi få øje på mange aspekter, der kan kvalificere vores stillingtagen til fremtidige udformninger og funktioner.

Opfattelsen af industriområder har gennemgået store skift i de senere årtier: de er blevet set som symboler på forurening eller som hippe kunstnermagneter. Den landskabsbiografiske læsning indebærer netop at undersøge, hvordan et områdes fysiske organisering og udtryk er i forandring såvel som tidernes skiftende fortolkninger.

Det indebærer også, at man må diskutere, hvordan området bliver forstået i nutiden af brugere, arkitekter, fredningsmyndigheder og andre aktører.

Industriområders rum består på den måde af mange lag, og i stedet for bare at se på et af dem, den nutidige fysiske form, kan vi i et landskabsarkitektonisk perspektiv få øje på mange lag – flere forskellige betydninger og værdiforestillinger. Endvidere kan landskabsbiografien afdække flere tidslige lag, og på den måde give os en forståelse af, hvordan industriområdet har forandret sig.

Eksempel på et industrielt byrum. Idealet om traditionelle pladser som universelt smukke og velfungerende kan gøre os blinde over for industriområders kvaliteter. Vi skal blive bedre til at forstå industriområdernes byrum, inden vi træffer valg om deres funktion og udformning. Foto: Svava Riesto

Eksempel på et industrielt byrum. Idealet om traditionelle pladser som universelt smukke og velfungerende kan gøre os blinde over for industriområders kvaliteter. Vi skal blive bedre til at forstå industriområdernes byrum, inden vi træffer valg om deres funktion og udformning.

En tværfaglig undersøgelse

Hvordan kan de rumlige aspekter ved et tidligere industriområde så undersøges i et landskabsarkitektonisk perspektiv? Det vil være forskelligt fra område til område, men landskabsbiografi fokuserer på fire rumlige aspekter:

  1. rummets fysiske fremtræden
  2. forskellige menneskers handlinger i rummet
  3. forståelser og værditilskrivninger
  4. landskabelige aspekter


Landskabsbiografi er tværfaglig og kræver, at man bruger flere undersøgelsesmetoder på en gang. Gevinsten er, at man kan komme udenom noget af den blindhed, som ellers hindrer os i at få øje på det særlige ved industriområders rumlighed. Ved at undersøge det stadigt skiftende samspil mellem rumlig fysik, brug, fortolkning og naturforhold kan vi bedre forstå de mange industrielt prægede rum, der er på Danmarkskortet, og som i disse år ofte gennemgår en enorm forandring i forbindelse med bevaring og byudvikling.

Landskabsbiografien giver ikke en udtømmende eller objektiv viden – det er ikke muligt. Men den gør os i stand til at få øje på mangfoldige aspekter ved industriområders rumlighed, så vi ikke afviser et område på forhånd uden nærmere kendskab og diskussion. Landskabsbiografiske undersøgelser er blevet anvendt i nederlandske regionale udviklingsprojekter, og det ville være spændende at afprøve deres potentiale ved for eksempel udarbejdelse af program, planstrategi, designprojekter, bevaringsbestemmelser og andre tiltag knyttet til omdannelse af tidligere industriområder til nye funktioner.

Litteratur:

Svava Riesto, 2011: Digging Carlsberg. Landscape biography of an industrial
site undergoing redevelopment, ph.d.-afhandling ved Skov & Landskab 2011.

Nico Roymans m.fl., 2010: Landscape Biography as Research Strategy. The Case of the South-Netherlands Project, in Landscape Research 34:3 (2010), 337-359.



Videnblad nr.: 03.14-09
Forfatter: Svava Riesto