Dato: 15-12-2010 | Videnblad nr. 03.12-13 Emne: Landskabsæstetik

At grave efter stedets ånd

– eller kældrenes rolle i omdannelsen af Carlsberg

I Carlsbergs omdannelse har bydelens kældre fået en særlig betydning i forhold til udvikling af bydelen. Hvad er det for en underjordisk arkitektur, som skjuler sig under Carlsberg? Og hvorfor har disse rum så stor en betydning for den nye plan?

Byomdannelse handler om at skabe fremtidens livsverden på steder, hvor der findes noget i forvejen. Denne proces indebærer, at forskellige aktører mere eller mindre bevidst forholder sig til, hvilke rumlige og fysiske aspekter, der skal videreføres og hvilke, der skal kasseres.

Omdannelsen af Carlsberg Bryggerierne i København er et godt eksempel på, at ny arkitektur bliver diskuteret ud fra evnen til at formidle et steds historie. Den aktuelle plan for omdannelsen er blevet rost for at have en særlig forbindelse til »stedets ånd«.

Carlsbergområdet

Vinderprojektet for Carlsbergområdet – udarbejdet af Entasis Arkitekter – bygger på en let opfattelig idé; et industriområde bliver forandret til en tæt bebygget bydel, hvis gademønster genspejler planen af de 7-11 km2 kældre. Der, hvor der ligger en stor kælder, kommer der ovenover til at ligge en plads. Der, hvor kælderen er en smal korridor, bliver der ovenover anlagt en gade med samme udstrækning. De eneste undtagelser er steder, hvor bygningen oven over kælderen er fredet. Ellers er princippet, at gade-plads-mønsteret i terrænplan genspejler kælderplanen og omsluttes af en tæt bygningsmasse.

Planens nye gader og pladser relaterer sig ikke til steder, hvor der i dag er åbne rum og er slet ikke berørt af det for København så usædvanlige og dermed karakteristiske skrånende terræn. Princippet er det samme, hvad enten der er tale om byggeri på stejle skråninger, de højest eller de lavest liggende dele af grunden.

Idékonkurrencens dommerkomité roste Entasis’ vinderprojekt for dets »sensitivitet for området«. Netop historien om hvorledes kældrene kommer til syne i den nye bydel, blev central for den måde, planen blev kommunikeret og opfattet på.

Trods det at kældrene i konkurrenceprogrammet ikke var udpeget som særligt »værdifulde rum«, bad Carlsberg i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen konkurrencedeltagerne om at komme med forslag til, hvordan kældrene kunne genbruges.

Grundplan over Carlsbergs kældre fra 2006. Entasis Arkitekter brugte denne tegning som logo for deres projekt. Illustration: Fra Entasis Akitekters »Vores Rum«.

Grundplan over Carlsbergs kældre fra 2006. Entasis Arkitekter brugte denne tegning som logo for deres projekt. Illustration: Fra Entasis Akitekters »Vores Rum«.

Aftryk i terrænet

Entasis foreslog forskellige aktiviteter i kældrene så som atelierer og kurbade. Genbrug af kælderrum var imidlertid ikke det vigtigste i deres forslag. Det var oplevelsen af kældrene som aftryk i terrænniveau, der kom i fokus. En collage, der tit blev gengivet i pressen viser, at én kælder kunne åbnes mod himlen og fyldes med vand som et friluftsbad. Dette ville skabe en plan vandoverflade mellem tre storslåede bygningsfacader. Her ville man kunne dykke, springe på hovedet og lade kroppen mærke dybden af den tidligere bryggerikælder.

Entasis foreslog også, at nogle kældre kunne blive til amfiteatre. I realiseringsfasen er flere af disse idéer dog blevet forkastet med forskellige pragmatiske og økonomiske begrundelser. En af de større pladser er imidlertid stadig planlagt til at vise adgang til kældre og vil til dels ligge under gadeplan. Denne fysiske kontakt mellem bydelen i gadeniveau og kældrene er dog sjældent forekommende i planen. Selvom kældrene udgør et komplekst netværk af rum, har Entasis primært beskæftiget sig med dem på et todimensionelt plan. Dette er brugt til at strukturere forholdet mellem bygning og byrum i det nye byområde.

At grave efter essens og myter

Hvis man betragter kældrene som andet og mere end en mulighed for at strukturere en plan, hvad er det så for en underjordisk arkitektur, som skjuler sig under Carlsberg?

Kældrene er udviklet ud fra forskellige industrielle logikker gennem over 100 år: gæringskældre, lagerkældre, rum til transport af kold luft og af malt samt lange gange, hvor det færdige øl er blevet ført i rør fra en bygning til en anden. – ja, nogle er endog blevet brugt af hjemmeværnet.

Mange fascineres af den særlige stemning i Carlsbergs kældre, som er et populært mål for opdagelseslystne sjæle. Det er ikke nyt – gamle bryggeriarbejdere kan fortælle mange historier fra »dødens gang« og andre mytiske kælderrum, og da Herman Bang besøgte Carlsberg i 1881, var det de underjordiske anlæg, der gjorde størst indtryk på ham.

Den nye – gamle plan

Men hvorfor blev dét, at Entasis repræsenterede kældrene i gadeplan set på som en afdækning af stedets ånd? Og hvordan kan det være, at undergrundens rumsystemer blev anset for at være så vigtige i dette projekt og prioriteret højere end
f.eks. haverne eller de store åbne rum, der er på stedet i dag?

Projektet »Vores Rum« med det irregulære gade-plads mønster er dannet i forhold til, hvor der er kældre under gadeplan. Illustration: Entasis Arkitekter.

Projektet »Vores Rum« med det irregulære gade-plads mønster er dannet i forhold til, hvor der er kældre under gadeplan. Illustration: Entasis Arkitekter.

I konkurrenceforslaget sammenligner Entasis planen over Carlsbergs eksisterende kældre med arkitekten Nollis berømte plan af Rom i 1700- tallet; den plan som har været et forbillede for de arkitekter, der i efterkrigstiden opponerede mod den modernistiske by.

Det, der interesserer Entasis er, at kælderplanen, som planen af Nollis Rom, har skæve vinkler, rum af forskellige størrelser og byrum, der muliggør overraskelser for den gående. Entasis’ helhedsplan ser ud som om, den ikke er en helhedsplan, men en samling af rum som er opstået langsomt gennem tilføjelser og tilpasninger – som gadestrukturen i Københavns indre by eller Carlsbergs kældre. Denne tilsyneladende uplanlagte form bruger Entasis som udgangspunkt for at skabe det, tegnestuen anser for en god by – nemlig en tæt bebygget masse, hvori der er udskåret byrum og gader til byliv.

Entasis’ ærinde har dermed ikke i så høj grad været at finde frem til det, der i dag er særligt for Carlsberg. Snarere er planen et forsøg på at genskabe det, arkitekterne forstår ved den klassiske middelalderlige bys kvaliteter. Hvad der ved første øjekast ser ud til at være baseret på stedets særegne kvaliteter, er således snarere resultatet af generiske idéer om den gode by.

Omdannelse er fortolkning

Carlsbergplanen er dermed ikke en udgravning af en ånd, der hviler over stedet. Der er nærmere tale om resultatet af en kreativ brug af kælderplanen ud fra et overordnet koncept for den gode by. Dette koncept forholder sig til kældrene ud fra det arkitekterne forstår som den klassiske bys kvaliteter, deres forsvinden under modernismen og ønsket om deres genkomst. Det viser at byomdannelse altid handler om at fortolke det eksisterende ud fra drømme og ønsker til fremtiden. Når vi bevarer gør vi det ikke ud fra et syn gennem neutrale »briller« med ufarvet vinduesglas, men ud fra præmisser der er værd at diskutere.

Kilder:
Riesto, Svava og Hauxner, Malene: At grave efter Stedets Ånd. Om Carlsbergs kældres rolle i omdannelsen, in: Bygenbrug, ed. Peder Boas Jensen, Byplanhistoriske noter nr. 64, København: udgivet af Dansk Byplanlaboratorium 2010.



Videnblad nr.: 03.12-13
Forfattere: Svava Riesto og Malene Hauxner

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt