Regnvand: Miljømål, kvalitetskrav og vilkår i nedsivnings- og udledningstilladelser

Fæstningskanalen ved Vestvolden. Her gør alle de omgivende kommuner en indsats for, at der kun udledes regnvand og ikke sker overløb fra kloakkerne.

Miljømål, miljøkvalitetskrav og emissionskrav kan være fastsat på både europæisk og nationalt niveau og selv om EU-retten har forrang for den nationale ret, er der ikke altid tale om et hierarkisk opbygget system. I nogle tilfælde implementerer den nationale lovgivning de gældende EU-regler, i andre tilfælde etablerer den nationale lovgivning parallelle eller udfyldende regelsæt, men det er dette samlede reguleringssystem, der sætter rammen for de enkelte afgørelser med deres konkrete indhold og vilkår.

Der er sammenhæng mellem miljømål, miljøkvalitetskrav og emissionskrav. Miljømålene for vand og beskyttede vådområder kan nemlig brydes op i de lettere målbare kvalitetselementer og mere præcise miljøkvalitetskrav. Via den konkrete sagsbehandling af de enkelte tilladelser omsættes miljømålene og miljøkvalitetskravene til emissionskrav samt anlægs- og driftsvilkår i de enkelte tilladelser. Tilsammen danner de danske miljømål, miljø­kvalitetskrav og emissionskrav en form for reguleringsmæssigt hierarki, som er vist i figur 1.

Figur 1. Reguleringshierakiet.

Miljømål

Begrebet miljømål er blevet introduceret her i Danmark med den fællesskabsretlige miljølovgivning. Generelt er det opfattelsen, at tilladelser m.v. til udledning og nedsivning af spildevand ligesom andre tilladelser skal vurderes i forhold til, om de hindrer opfyldelsen af de miljømål, der er fastsat for de konkrete vandforekomster og beskyttede områder. Dette synspunkt ligger også bagved forarbejderne til miljømålslovens § 3, hvor det tydeligt er angivet, at det ved meddelelse af f.eks. en udledningstilladelse skal sikres, at den ikke gives til en udledning, som vil være uforenelige med opnåelse af de fastsatte miljømål. Det er et åbent spørgsmål, hvor høj grad af sikkerhed, der skal være for at en udlednings- eller nedsivningstilladelse ikke påvirker et miljømål negativt, men Miljøministeriet har brugt formuleringer som »det bør sandsynliggøres, at udledningen ikke hindrer opfyldelsen af miljømålet«.

For at opnå »god tilstand« for grundvand skal grundvandet leve op til gældende kvalitetskrav, ligesom der skal være balance mellem indvinding og grundvandsdannelse.  I forhold til at opnå miljømålet »god overfladevandtilstand« skal vandet både have en god økologisk tilstand og en god kemisk tilstand, hvor koncentrationen af forurenende stoffer generelt ikke overstiger de gældende miljøkvalitetskrav.

Miljøkvalitetskrav og kvalitets­elementer

Miljøkvalitetskrav er noget andet end miljømål. Et miljøkvalitetskrav er en grænseværdi for en koncentration af et bestemt forurenende stof eller en gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota. Et miljøkvalitetskrav er altså lettere kvantificerbart end et miljømål, men ofte indgår der en række miljøkvalitetskrav som delelementer i opfyldelsen af et miljømål. Således beror god kemisk tilstand på, om gældende miljøkvalitetskrav kan overholdes.

Der opereres med både nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav og miljøkvalitetskrav, der er direkte fastsat på EU-plan i EU-direktiver. Det gælder bl.a. for vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet og direktivet om udledning af farlige stoffer til fællesskabets vandmiljø. I fiskevanddirektivet og skaldyrvanddirektivet findes desuden både vejledende og bindende grænser for de af medlemsstaterne fastsatte miljøkvalitetskrav.

For overfladevands vedkommende opstiller lovgivningen en række kvalitetselementer, som god økologisk tilstand skal vurderes på baggrund af. Det er for vandløbs vedkommende bl.a. Dansk Vandløbsfauna Index og for kystvandes vedkommende dybdegrænsen for ålegræs. En konkret tilladelse til udledning skal altså vurderes op imod dens potentielle påvirkning af alle disse kvalitetselementer.

Opnåelsen af miljømål og overholdelsen af miljøkvalitetskrav skal, for så vidt angår forurening fra udledning og nedsivning af tag- og vejvand, sikres gennem tilladelser med tilknyttede vilkår.

Vilkår

I de enkelte tilladelser skal der stilles vilkår, der angår anlæggets placering, opbygning, drift, vedligeholdelse, egenkontrol og rapportering til miljømyndigheden. Endelig vil det i mange tilfælde være hensigtsmæssigt også at stille vilkår i forbindelse med anlæggets nedlukning og områdets retablering. Der kan også, såfremt det er konkret sagligt begrundet, fastsættes egentlige emis­sionskrav, og byspildevandsdirektivets emissionskrav kan i den forbindelse være relevante.

I modsætning til miljøkvalitetskrav, der alene angår vandforekomsten, så angår emissionskrav mængder og/eller koncentrationer af foru­renende stoffer i det vand, der udledes eller nedsives. Disse krav skal altså overholdes, uanset at en højere emission ikke nødvendigvis ville føre til, at et miljøkvalitetskrav i recipienten blev overskreddet.

Referencer:
Lasse Baaner, 2013: Lokal nedsivning og udledning af regnvand – Miljømål og miljøkvalitetskrav. IFRO-rapport nr. 225. 2013. ISBN: 978-87-92591-43-2.

Videnblad nr.: 03.05-16
Forfattere: Lasse Baaner, Bodil Mose Pedersen og Simon Toft Ingvertsen