Klimatilpasning i samspil med natur- og landskabsinteresser

Gennemgang af en række eksempler viser, at klimatilpasning kan være med til at øge naturindholdet i landskabet, f.eks. når man anlægger nye søer på intensivt dyrket landbrugsland. Projektet skal være afsæt for en mere omfattende undersøgelse af kommunernes muligheder for at integrere natur- og landskabsinteresser i klimatilpasningsprojekter.

I mange årtier har der været kamp mellem ønsket om at forbedre dyrkningsvilkårene på engarealerne ved yderlig regulering og ønsket om at forbedre flora, fauna og landskabsoplevelser. Det endte med opkøb og økonomisk kompensation, der muliggjorde etablering af Årslev Engsø i Aarhus Kommune. Ortofoto 2018

Første skridt mod en større undersøgelse

IGN har udarbejdet en eksempelsamling for Miljøstyrelsen, der ønsker at sætte fokus på kommunernes integration af natur- og landskabsværdier i aktuelle klimatilpasningsprojekter. Den er et første skridt mod en mere omfattende undersøgelse af mulighederne, som skal danne grundlag for en vejledning til kommunerne.

Eksempelsamlingen præsenterer et udvalg af klimatilpasningsprojekter i det åbne land, hvor vand indgår som et væsentligt element. For hvert eksempel beskrives de vandfaglige problematikker og de konkrete løsninger i relation til natur- og land-skabsinteresser. Det omfatter også vurdering af de landskabsæstetiske værdier, det vil sige landskabernes rumlige indretning og konsekvenserne for deres oplevelsesmæssige indhold.

Behov for klimatilpasning i det åbne land

Klimaforandringerne skaber et stigende behov for at håndtere ekstreme regnhændelser, som indbefatter opstuvning af store regnmængder i landskabet bag kystområderne. Samtidig skaber havstigninger større pres på kysterne. Dermed vokser behovet for en klimatilpasningsindsats i det åbne land. Når håndteringen af vandet samtidig er en kompleks opgave, vælger kommunerne ofte tekniske løsninger. Målet er at beskytte borgere, boligområder og landbrugsarealer, men de valgte løsninger risikerer at kompromittere hensynet til natur- og landskabsværdier.

Inddrager man større arealer til oplagring af vand, har det stor indflydelse på de hydrologiske forhold. Det har igen afgørende indflydelse på biodiversiteten, idet naturen i og langs vandløb særligt påvirkes af ændringer i hydrologien. Samtidig medfører større arealer til oplagring af vand væsentlige fysiske og dermed rumlige ændringer i landskabet. Det har blandt andet indflydelse på den landskabelige og oplevelsesmæssige værdi for mennesker, der bruger landskaberne rekreativt.

Seks eksisterende projekter undersøgt

Målet med eksempelsamlingen er at give et indtryk af, hvordan projekter i vandløb og ådale har været udført hidtil. Eksemplerne illustrerer samlet set udviklingen fra naturgenopretningsprojekter fra 1980’erne og frem til 2010’ernes klimatilpasningsprojekter. Håndtering af vand har været et gennemgående tema, men de overordnede formål har været forskellige. Eksemplerne illustrerer forskellige fysiske indgreb i landskabet og beskriver de hensyn til naturinteresser, der er taget i projekterne.

Kan øge naturindhold og rekreative muligheder

Samlet set viser eksemplerne, at anlæg til håndtering af vand kan være med til at øge naturindholdet i landskabet. Det sker, når der anlægges nye søer på intensivt dyrket landbrugsland, når rørlagte vandløb frilægges, og når regulerede vandløb genslynges. Pøle Å-systemet og Årslev Engsø er eksempler på, at der skabes nyt naturindhold, men at det kan være på bekostning af dårligere miljøtilstand i projektets delområder og nedstrøms i vandløbssystemet.

Et gennemgående tema i alle projekter er, at de rekreative muligheder for lokale borgere forbedres. Det sker eksempelvis via helt nye stiforløb eller udbygning af eksisterende stinet, etablering af fugletårne og opholdspladser. Et eksempel fra Karlstrup (nye boldbaner) illustrerer en tendens til, at der også bliver indarbejdet rekreative muligheder, der ikke tidligere var en del af naturgenopretningsprojekter.

De nye ’klimasøer’ i Næstved (og flere andre steder) viser, at oplagring af vand giver mulighed for bedre sommervandføring i vandløb nedstrøms og derved potentielt et markant løft i miljø- og naturtilstanden Foto: Næstved Kommune

Ikke altid muligt at forene alle interesser

Eksemplerne viser, at landskabsinteresser, naturhensyn, miljøtilstand og behovet for klimatilpasning ikke nødvendigvis lader sig helt forene. For eksempel tillader Årslev Engsø i sin nuværende udformning blot en lille variation i vandspejlet – og dermed i oplagringsevnen. Eksemplet Kongens Kær viser omvendt, at der kan opbygges betydelig bufferkapacitet og samtidig skabes bedre forhold for fuglelivet.

Desuden viser eksemplerne, at hensyn til vandføringsevne i åløb håndteres via ændret praksis og opdateret vandløbsregulativ. Det betyder for eksempel, at hensyn til oplagring visse steder og hurtigt afløb andre steder i systemet skal afbalanceres, som det er tilfældet i Pøle Å-systemet. De nye ’klimasøer’ i Næstved (og flere andre steder) viser, at oplagring af vand giver mulighed for bedre sommervandføring i vandløb nedstrøms og derved potentielt et markant løft i miljø- og naturtilstanden.

Udviklingen af naturindhold på land måles sjældent

Endelig viser eksemplerne, at der pågår omfattende monitorering af vandstand og gennemløb i vandløb via velindlejrede rutiner og forvaltning. Der gennemføres bl.a. vandløbssyn, og udviklingen af flora og fauna i vandzonen dokumenteres i nogen grad. Derimod overvåges udviklingen af naturindholdet på land sjældent, og derfor er samspillet og ændringen her mindre velbelyst. En undtagelse er dog udviklingen i områdernes fuglebestande, hvor den omfattende monitorering er båret frem af mange frivillige fugleinteresserede.

Klimadebatten leder til en ny forståelsesramme

Set i større sammenhæng peger eksemplerne på, at der med klimadebatten følger en forskydning i idealer og forståelsesramme. Det påvirker, hvordan tiltag benævnes, og hvordan vi danner forståelser om natur- og landskabsinteresser.

Idealer fra Vandrammedirektivet om ubrudt vandføring uden barrierer som sluser, dæmninger og vandmøller slår igennem i benævnelser som naturgenopretning, genetablering af tidligere vådområder, engsøer og slyngede åer. Det nuværende klimafokus leder til, at ny natur skabes, ikke kun ved genetablering og genslyngning, men også ved nyskabelse af søer, benævnt ’klimasøer’, vådområder, enge og åer, som så kan kaldes klimavådområder, klimaenge, klimaåer og klimasumpskov.

Fremtidsperspektiver

Vådområder kan rense vandet for nitrat og samtidig lagre organisk kulstof og dermed mindske CO₂-udledning. Det betyder, at vand ikke kun er et problem, men bidrager til en løsning af klimaproblemerne i et større perspektiv. Mere vand og større våde områder betyder samtidig, at større arealer med våd skov kan lede til mere sumpskov, eller om man vil klimaskov. Det kan begrænse udledningen af CO₂ yderligere. Disse perspektiver bør indgå i et kommende større projekt, som på tværs af flere kommuner skal undersøge og afprøve samspillet mellem klimatilpasning i det åbne land og natur- og landskabsinteresser.

Læs mere:
Klimatilpasning i det åbne land – Løsningseksempler, IGN Notat, december 2019. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, 39 s. ill.

Videnblad nr.: 03.13-21
Forfattere: Peter Stubkjær Andersen, Rikke Munck Petersen, Jan Støvring og Henrik Vejre