Dato: 27-03-2017 | Videnblad nr. 03.01-96 Emne: Planlægning

Kirkejordens rekreative potentiale

Kirkens jordeje i Danmark har ikke samme betydning i dag som før i tiden. Meget af jorden er solgt, og de resterende arealer bliver i høj grad bortforpagtet til landbrugsdrift. Men disse jorde kan bidrage med et rekreativt element både i byer og landsbyer, som ramme for socialt samvær og naturoplevelser. Et bachelorprojekt giver eksempler på, hvordan det kan gøres.

Præsteembederne på landet har haft jord til præstegården, som havde den funktion at sikre præstens indkomst. Han bortforpagtede jorden eller dyrkede den selv. Præsternes økonomiske forhold var forskellige, så jorderne, der hørte til præstegården, varierede i størrelse, kvalitet og type jord.

Kirkejorde er ofte bortforpagtet til landbrugsdrift og dermed utilgængelige. Et alternativ kan være at bruge kirkejorden som rekreative arealer til gavn og glæde for hele sognet.

Kirkejorde er ofte bortforpagtet til landbrugsdrift og dermed utilgængelige. Et alternativ kan være at bruge kirkejorden som rekreative arealer til gavn og glæde for hele sognet.

Ved lønningsreformen i 1969 blev præsterne fastlønnet, og kirkens jorder mistede sin oprindelige funktion som økonomisk sikring for præsten. Præstegårdenes tilbageblevne jorder blev bortforpagtet eller udlejet, og det er den situationen, vi stadig har.

I dag ejer folkekirken 11.000 ha jord, som svarer til et areal på størrelse med Samsø. Det åbner mulighed for at få kirkejorden i spil i lokalsamfundet ved at lave projekter, hvor man gør arealerne tilgængelige og skaber oplevelser, der passer til stedet og byens behov. Her præsenteres tre eksempler med udgangspunkt i bachelorprojektet “Kirkejordens rekreative potentiale”. Eksemplerne ligger i Næstved Kommune i henholdsvis Glumsø, Karrebæk og Everdrup.

Kirkejordens nye rolle

At lave rekreative arealer på kirkejord involverer religion, tradition og historie på en anden måde end andre steder. Jorderne ejes af folkekirken, og et eventuelt projekt vil blive finansieret af kirkeskatten. Derfor er det vigtigt, at den nye brug af jorden giver mening i forhold til disse faktorer. Et kirkejordsprojekt skal samtidig favne bredt og henvende sig til den almindelige borger. Jorderne skal tilføre sognet et rekreativt element, der skal være adgang for alle, og arealerne skal være grønne og miljømæssigt bæredygtige. Arealerne udformes stedsspecifikt, og derfor er en analyse af stedet nødvendig.

Den gængse opfattelse af kirkejorden som noget, der kun findes inden for kirkegårdens dige, skal brydes. Arealerne skal inddrages som en del af oplevelsen af at være på kirkens område eller en del af kirkens fortælling. Kirkegården og kirkejorden uden for diget skal kobles sammen og have en forbindelse.

Kortlægning

Til eksempelprojekterne er der udvalgt tre sogne, som repræsenterer tre forskellige typer af situationer: Kirkejorden ligger henholdsvis i byen, på kanten af landsbyen og ved kysten. En kortlægning i overordnet skala giver overblik over, hvordan jorderne forholder sig til byerne, og hvilke funktioner, forbindelser og historiske spor stedet rummer. Ud fra det er det muligt at udarbejde et forslag til hvert sted.

Eksempler på kortlægning af kirkejordens beliggenhed. Glumsø (tv.): Kirkejorden er en grøn plet midt i byen. Karrebæk (mf.): Kirkejorden ligger som et naturområde ved kysten.  Everdrup (th.): Kirkejorden inkl. præsteskoven ligger i det åbne land uden for byen.

Eksempler på kortlægning af kirkejordens beliggenhed. Glumsø (tv.): Kirkejorden er en grøn plet midt i byen. Karrebæk (mf.): Kirkejorden ligger som et naturområde ved kysten. Everdrup (th.): Kirkejorden inkl. præsteskoven ligger i det åbne land uden for byen.

Til gavn for lokalsamfundet 

Kirken og kirkegården ligger tydeligt på sin egen matrikel med en klar afgrænsning, ofte i form af en mur eller et gærde. Ved at sætte kirkens øvrige jorde i spil byder man folk velkommen ind på kirkens grund, uden at de nødvendigvis har et kirkeligt ærinde. Kirken har mulighed for at skabe nogle rammer, som gavner lokalsamfundet i form af naturoplevelser og giver mulighed for at fungere som samlingspunkt. På den måde får kirken en ny rolle, og brugen af jorden favner bredere i lokalsamfundet. I disse tre eksempelprojekter er det i høj grad tilgængelighed, der er i fokus. Ved at etablere adgang til allerede værdifulde steder er det muligt at lave projekter med høj rekreativ værdi uden et stort budget.

Glumsø: Kirkens jord som samlingspunkt
I Glumsø ligger kirkejorden som et jordstykke midt i byen. Jorden er bortforpagtet til landbrugsdrift. Kirkejorden har oprindeligt ligget på kanten af byen, men byens udvidelse har gjort, at den nu har en central placering. Glumsø by ligger ved Glumsø sø, som giver byen en stor rekreativ værdi. I selve byen er det til gengæld begrænset med grønne opholdsrum. Når børnene skal til og fra skole, går de ad veje med tung trafik. Derudover ligger kirkejorden mellem den gamle og nye del af byen og kommer til at forstærke opdelingen. Kirkejorden vil være et oplagt areal til et grønt mødested og samtidig skabe en grøn skolesti, hvor børnene kan komme sikkert til og fra skole. Bevægelsen over arealet kan også være med til at binde den gamle og nye bydel sammen og skab et fælles mødepunkt.
Karrebæk: Oplev fjorden tæt på
Kirkejorden i Karrebæk ligger ud til fjorden og er bortforpagtet og brugt til græsning. Karrebæk by ligger langs fjorden og har udsigt over vandet. Men at komme helt ned til vandkanten er ikke muligt, da der er mange høje siv og ingen stiforløb. De få steder, fjorden er tilgængelig, er fra private badebroer o.l. Fra præstegården og ned til vandet kan man se spor fra en gammel sti og et stengærde. Dette spor i landskabet kan man bruge i et fremtidigt projekt. Man vil kunne genetablere stien og lade den fortsætte som hævet sti gennem sivene og ud på vandet. Det giver mulighed er at opleve fjorden helt tæt på og vil kunne bruges til kirkeligt arbejde, f.eks. i undervisningen af konfirmander eller ved vielser. Derudover vil en oplevelsessti, der fører ud på vandet, give borgerne i Karrebæk mulighed for at opleve fjorden på en måde, man ikke kunne før.
Everdrup: Kirkens jord i det åbne land
Everdrups kirkejorde er opdelt i to arealer. Begge er næsten helt bortforpagtet. Eneste undtagelse er præsteskoven, der ses som det stribede område på diagrammet ovenfor. Everdrup er en lille landsby med 257 indbyggere, og landsbyen er omkranset af det dyrkede landskab. Det er smukke omgivelser, men det er svært at komme ud og opleve dem, og alle vejene er for biler. Præsteskoven har i sig selv en høj rekreativ værdi med en dramatisk topografi og vandløb. På kort fra midten af 1800-tallet kan man se en slynget linje fra landsbyen til præsteskoven, som er det gamle markskel og vandløb. Dette historiske spor i landskabet kan man bruge til at placere en ny sti til præsteskoven. Når man går ad stien, bliver man ført ud i det åbne land, uforstyrret af biler. For enden af stien kommer man gennem den historiske præsteskov.

Kilde:
Kirkejordens rekreative potentiale. Bachelorprojekt udarbejdet af landskabs­arkitektstuderende Sara Daneshyar (saradaneshyar@gmail.com), Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, maj 2016. Projektet er lavet i samarbejde med tegnestuen VEGA landskab. www.vegalandskab.dk.


Videnblad nr.: 03.01-96
Forfatter: Sara Daneshyar, saradaneshyar@gmail.com

© Copyright. Eftertryk ikke tilladt