Dato: 01-10-2007 | Videnblad nr. 03.01-63 Emne: Planlægning

Borgerinddragelse i kommunal rekreativ planlægning (2)

Skov & Landskab har hjulpet Hillerød Kommune med at udarbejde friluftskort og friluftsvisionskort. Disse kort kan skabe overblik over de rekreative ressourcer i de nye kommuner.

Behovet for et forbedret plangrundlag er blevet aktualiseret efter, at kommunerne har overtaget forvaltningen af det åbne land. Dette indebærer varetagelsen af nye planlægningsmæssige forhold inden for landskab, turisme og friluftsliv. Behovet bliver yderligere forstærket af, at flere kommuner er blevet sammenlagt med øget areal til følge. Viden omde specifikke områdervartidligere delt imellemamtet og kommunen, og for så vidt angår de statsejede arealer også skovdistriktet. Der er derfor behov for en ny fælles oversigt, somkan indgå i det fremtidige plangrundlag. Samtidig er der et klart behov for at udvikle en ny fælles kommunal identitet. En lokal forankring af nye initiativer blandt borgerne i de nye kommuner, kan medvirke til dette.

Netværksgruppen »Nemadgang til naturen« blev nedsat på en netværkskonference i Hillerød Kommune i 2006. Gruppen valgte at fokusere på den lokale forankring i forbindelse med udvikling af et nyt plangrundlag for friluftslivet i kommunen. Støttet af Skov & Landskab udarbejdedes et oplæg til et nyt friluftskort og et friluftsvisionskort, der kombinerer amtets oplysninger omstier og faciliteter i det åbne land med oplysninger fra kommunen og de statsejede arealer på et fælles kort. Disse kort blev præsenteret og videreudviklet på 5 dialogmøder med borgerne.

Friluftskort og Friluftsvisionskort kan skabe overblik over de rekreative ressourcer i en kommune.

Friluftskort og Friluftsvisionskort kan skabe overblik over de rekreative ressourcer i en kommune.

Grønne områder mod stress

Netværksgruppens arbejde er beskrevet i Videnblad nr. 3.1-62. Her fremgår det, at der er sundhedsmæssige aspekter forbundet med anvendelsen af rekreative og grønne områder. Forskning i menneskers adfærd i forbindelse med stress viser, at stress og udbrændthed kan påvirkes positivt ved ophold i grønne områder. Flere undersøgelser har underbygget, at ophold i grønne områder generelt forebygger og risikominimerer sygdomme. Andre undersøgelser har påvist, at grønne områder også har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb.

I en dansk undersøgelse videreudvikler Hansen & Nielsen (2005) de internationale forskningsresultater. De danske resultater viser, at sammenhængen mellemanvendelsen af grønne områder og stressreducering er særligt tydelig for storbybefolkninger. Befolkningstæthed, trafikstøj og forurening bevirker, at storbybefolkningen i betydelig grad er udsat for stress. Der har vist sig en tydelig sammenhæng mellemstress-forekomst og anvendelsen af urbane grønne områder. Stressniveauet falder jo mere man færdes i grønne områder. Undersøgelsen viser også, at nærhed til grønne områder har stor betydning for, hvor ofte områderne anvendes. Disse resultater bekræfter tidligere undersøgelser, somhar vist, at det at opsøge fred og ro i naturen udgør en væsentlig årsag til naturbesøg (Jensen & Koch 1997, m.fl.). De mange empiriske undersøgelser understøtter teorien om, at ophold i grønne omgivelser har en sundhedsfremmende effekt. Netop disse sammenhænge var baggrunden for, at netværksgruppen valgte at fokusere på de grønne områders kvaliteter og faciliteter.

Borgerinddragelse i kortlægningen

Netværksgruppen indsamlede data igennemvinteren 2006/2007 fra Hillerød Kommune, det tidligere Frederiksborg amt, Frederiksborgs Statsskovdistrikt og fra borgerne i Ny Hillerød Kommune. Disse data omfatter 31 forskellige faciliteter somparkerings-, bål-og lejrpladser, fugletårn, udsigtspunkter etc. Dertil kommer en kortlægning af cykel-og vandrestier samt skiløjper. Data blev samlet og omformet til et foreløbigt friluftskort. Dette kort blev efterfølgende fremlagt på 5 dialogmøder med borgerne. Hvert møde blev indledt en præsentation af netværksgruppens overordnede problemstilling angående friluftslivet i kommunen. Dette blev efterfulgt af en præsentation af idegrundlaget omkring frilufts-og friluftsvisionskortet. Herefter blev deltagerne bedt omat indtegne eksisterende faciliteter, somikke allerede var medtaget på friluftskortet. Efterfølgende indtegnede de ønsker til det fremtidige friluftsliv på visionskortet. På denne måde blev der opfanget oplysninger og viden, somikke allerede var kortlagt, men somhar betydning for den daglige færdsel i de grønne områder. Typisk indtegnede borgerne udsigtspunkter på friluftsluftkortet, somikke var registreret i det tilgængelige kortmateriale.

Kortene viser både faciliteter og muligheder i det åbne land og i skovene, idet de kombinerer oplysninger fra det tidligere Frederiksborgs Amt, Statsskovdistriktet samt de sammenlagte kommuner.

Et friluftskort

Det ny friluftskort er primært er udviklet med henblik på en anvendelse på kommunens korthjemmeside. Det er derfor blevet tilpasset en anvendelse sammen med de topografiske kort, somanvendes på websiden. Samtidig er der blevet indsamlet uddybende informationer omde enkelte faciliteter fra forskellige sider, bl.a. fra Skov og Naturstyrelsens friluftsluftskort. Disse yderligere informationer vil kunne fremkaldes via Infoknappen på kommunens korthjemmeside. Ved en computer kan man musen f.eks. pege på en primitiv lejrplads og derved få adgang til specifikke informationer, såsomanvendelsesvilkår og henvendelse ved evt. reservation. På lignende måde kan få oplyst tidspunktet for lovlig sejlads på Arresø ved aktivering af kajak-symbolet i søen, eller tilgængeligheden til faciliteter for handicappede. De forskellige data, somindgår i dette kort, kan også tilpasses individuelle brugerbehov og grupperes. Derved kan brugeren skabe sine egne varianter af friluftskortet, f.eks. igennemat kombinere ridestier og parkeringspladser. Kortet er udviklet henblik på en digital anvendelse. Dog kan det få ændringer anvendes somudgangspunkt for trykningen af et traditionelt friluftskort, f.eks. i formaf en folder.

Friluftsvisionskortet

På dialogmøderne udviste deltagerne et stort engagement omkring udviklingen af friluftsvisionskortet. Somudgangspunkt blev borgerne bedt omangive ønsker til forskellige faciliteter. Disse kunne vælges fra en liste, og svarede til de 31 faciliteter på friluftskortet. På alle 5 dialogmøder viste det sig dog hurtigt, at det specielt var nærmiljøet omkring de enkelte lokalsamfund, der komi fokus. I mange tilfælde mangler der adgangsmuligheder til den natur, somde mindre bysamfund ellers er placeret midt i. Mange markveje er blevet fjernet i forbindelse med landbrugets strukturudvikling. Deltagerne fokuserede primært på at skabe bedre adgang til den eksisterende natur og indtegnede adskillige forslag til nye stier og forbindelser mellemallerede eksisterende stier. På baggrund af de indtegnede forslag blev der udarbejdet et friluftsvisionskort. Dette indgår i en rapport, somsamtidig indeholder en beskrivelse af det enkelte forslag, og hvordan det er fremkommet. Rapporten og visionskortet udgør tilsammen et forslag til den fremtidige udvikling af friluftslivet og de rekreative muligheder i Hillerød Kommune. Sammen er de med til at skabe et mere præcist og kvalificeret plangrundlag.

Fordele ved borgerinddragelse

Forløbet af netværksgruppens arbejde viste, at stor fordel kan inddrage borgerne i processen med at udvilke det rekreative plangrundlag. Det er en forholdsvis billig og enkel måde at få kvalificeret kortgrundlaget på. Samtidig giver det borgerne et medejerskab til de producerede kort. Via tilbagemeldinger fra borgerne på dialogmøderne var det muligt at tilpasse friluftskortet, så det blev sikret en bred anvendelse. De politikere, der indgik i netværksgruppen, havde på dialogmøderne også mulighed for dialog med borgerne omkommunens rekreative ressourcer. Samkøringen af data fra amt, kommune og skovdistrikt resulterede i et kort, sombåde dækker skovene og det åbne land. Friluftskortet giver derfor en god oversigt over de faciliteter og stier, som findes i kommunen og ikke mindst over, hvor de mangler.

Kilder

Caspersen O.H. & Christensen D. (2007): Friluftskort. Hillerød Kommune 2007. Skov & Landskab.
Friluftskort. Hillerød Kommune 2007. Skov & Landskab.
Caspersen O.H. & Christensen D. (2007): Visionsoplæg til Hillerød Kommune om stiforløb. Skov & Landskab.
Visionsoplæg til Hillerød Kommune om stiforløb. Skov & Landskab.
Hansen, K.B. & Nielsen, T.S. (2005): Natur og grønne områder forebygger stress. Hæfter, Skov & Landskab.
Natur og grønne områder forebygger stress. Hæfter, Skov & Landskab.
Jensen, F.S. & Koch, N. (1997): Friluftsliv i Skovene 1976/77-1993/94. Forest & Landscape Research, No. 20, Forskningscenteret for Skov & Landskab.
Friluftsliv i Skovene 1976/77-1993/94. Forest & Landscape Research, No. 20, Forskningscenteret for Skov & Landskab.



Videnblad nr.: 03.01-63
Forfattere: Ole Hjorth Caspersen og Dan Christensen