Dato: 26-10-2010 | Videnblad nr. 03.01-70 Emne: Planlægning

Augustenborg

– et bæredygtigt boligområde i Malmø

Flere rekreative arealer, en større biologisk mangfoldighed og et stort lokalt engagement er resultatet af projektet »Ekostaden« i boligområdet Augustenborg i Malmø. Målet har været at gøre området til et mere socialt, økonomisk og bæredygtigt sted at bo. Det er lykkedes og har oven i købet udløst FN’s pris »World Habitat Awards«.

Overfladevand fra tage opsamles via et system af kanaler og vandrender. Foto: Tobias Emilsson

Overfladevand fra tage opsamles via et system af kanaler og vandrender. Foto: Tobias Emilsson

Da boligområdet Augustenborg i Malmø blev bygget i 1950’erne var det topmoderne med fællesvaskeri, børnehave, egen biograf og egen brandstation. Efterhånden som nye boligområder kom til, og byudviklingen fortsatte uden om Augustenborg, måtte man i begyndelsen af 90’erne konstatere, at boligområdet var i forfald, og at der var brug for en omfattende renovering.

Øko-byen

Det lykkedes at skaffe penge – blandt andet EU-midler – til et projekt der blev igangsat i 1998. Et renoveringsprojekt baseret på økologiske og sociologiske principper. Og hvor Augustenborg i 50’erne kunne bryste sig af at have Sveriges største centralvarmeanlæg, har bydelen i dag Sydsverige’s eller i hvert tilfælde Malmø’s største solvarmeanlæg.

Projektet »Ekostaden« havde som et af de vigtigste mål, at beboerne blev involveret så meget som muligt i idéfasen og også i gennemførslen af projektet. MKB – boligselskabet der ejer og administrerer mange af boligerne – samt Malmø Kommune lykkedes at få omkring en femtedel af beboerne involveret i renoveringsprojektet.

Grønne områder med mere indhold

Omdannelsen af de grønne områder og gårdhaverne er planlagt sammen med skoleelever og beboere i området. Der er kommet flere frugttræer, bærbuske – og i det hele taget flere slags træer og buske, end der var før. Det har resulteret i større frodighed og mangfoldighed.

Regnvandsbassiner, kanaler og grøfter sørger for at regnvandet ikke ledes i kloakken og er med til at skabe en særlig atmosfære i området. I parken er der anlagt en musiklegeplads, og i skolegården på den lokale skole er mange flise- og asfaltbelægninger omlagt til træplantninger, grillpladser og legepladser. Nogle af parkeringsarealerne er blevet belagt med permeable belægninger, så regnvandet kan trænge igennem.

Lokal affaldssortering

Der findes 15 såkaldte »miljøhuse« med kildesortering og komposthåndtering i Augustenborg-projektet, der dækker ca. 1800 husholdninger. Målsætningen er at omdanne, genbruge eller kompostere 90 % af alt affald. I 2009 var man oppe på 70 %.

Selve miljøhusene er bygget af miljøvenlige materialer og tagene er beplantede. Her sorteres glas, papir, pap, metal, batterier og plast. Organisk materiale bliver komposteret i et lokalt kompostanlæg. En del af kompostmulden bliver brugt lokalt i plantebede.

Affaldshåndteringen er en meget håndgribelig og synlig måde at arbejde med miljø og miljøbevidsthed på. En studieopgave ved Malmö Högskola viser da også, at kildesorteringen i Augustenborg har æren for beboernes øgede grad af miljøbevidsthed.

Grønne tage

Tagsten er erstattet af grønne tage, der opsamler regnvand og dermed reduceres risikoen for overbelastning af kloaksystemerne, hvilket tidligere var et stort problem i Augustenborg.

Omkring halvdelen af regnmængden bliver i dag tilbageholdt af jord og planter, og det grønne tag virker samtidigt isolerende – særligt om sommeren. Beplantningen på taget er med til at øge den biologiske diversitet, da det tiltrækker insekter og fugle. Det vurderes, at de grønne tage har bidraget med en øget biologisk diversitet med 50 %.

Håndtering af overfladevand

Overfladevand fra tage opsamles via et system af kanaler i flere størrelser. Gennem kanaler og vandrender bliver vandet ledt hen til lavninger og regnvandsbassiner, der fungerer som et attraktivt element i boligbebyggelsen – ikke mindst for børnene der er glade for de nye elementer der giver plads til en masse »vandleg«.

Ved alle kanalernes indløb og udløb er der plantet vandplanter, der bidrager til en biologisk rensning af vandet. Nogle render er tildækkede og andre åbne, og såkaldte »lökrännor«, der har et puklet forløb, har den fordel, at de forbedrer iltningen af vandet. Til gengæld er det nok lidt af en udfordring at renholde renderne.

Vandet opsamles i bassiner, der i nogle tilfælde er forsynet med fontæner, for ikke at få stillestående vand – og dermed algeproblemer. Fontæner, filtre og begrænsning af kraftig vegetation rundt om bassinerne holder algevæksten på et rimeligt niveau.

Et af de mange regnvandsbassiner der opsamler vand fra tage og lette belægninger via vandrender. Foto: Tobias Emilsson

Et af de mange regnvandsbassiner der opsamler vand fra tage og lette belægninger via vandrender. Foto: Tobias Emilsson

Tæt samarbejde

Udgangspunktet for Ekostaden har været et tæt samarbejde mellem alle aktører og ikke mindst beboerne i området. Beboerinddragelsen har omfattet alt fra design- og informationsmøder til festivaler og uformelle møder og samtaler på bænke og gadehjørner. Hele affaldssorteringssystemet er udarbejdet af beboerne selv, og også den lokale Agenda 21-afdeling blev i sin tid startet af Augustenborg-beboere.

Rollemodel

Mange betragter systemet til håndtering af vand i Augustenborg som en foregangsmodel for, hvordan byer i fremtiden bør løse problemerne med øgede mængder nedbør.

Øget mangfoldighed og biodiversitet, det lokale engagement, en innovativ plan og bæredygtige løsninger har også båret frugt i mere end én forstand, da Ekostaden i efteråret 2010 modtog prisen World Habitat Awards fra FN-organet UN-HABITAT. En prestigefyldt pris der uddeles hvert år til to innovative boligløsninger og boligprojekter. En pris hvor der konkurreres med projekter fra hele verden.



Videnblad nr.: 03.01-70
Forfatter: Karen Sejr